Velkommen til Portugal

Velkommen til lidt rejsetips til Portugal.

Jeg har været i Portugal cirka 100 gange gennem de sidste 20 år. Og jeg besøger landet flere gange årligt. Så jeg vil mene at jeg ved et og andet om Portugal, som er et af verdens bedste rejselande, hvis du spørger mig. Det skal lige siges at mine rejsetips til Portugal i denne artikel omhandler Portugal’s fastland. Madeira og Azorerne har jeg skrevet om i separate artikler.

Hvordan kommer man til Portugal?

Fra Danmark flyver TAP Air Portugal mellem København og Lissabon hver dag. de fleste dage har de 2 daglige afgange. Norwegian har afgange fra København til både Lissabon og Faro på Algarve kysten. SAS flyver både til Lissabon og Faro, mens Ryanair har afgange til Porto. Så der er ret gode muligheder for at komme til Portugal fra Danmark. Derudover er der også en række charter fly som kan bookes hos diverse danske rejsebureauer.

 

Transport i Portugal.

Portugal har et rimelig ok jernbane netværk. Mellem Lissabon og Porto går der hurtig tog flere gange om dagen. Det tog gør kun et enkelt stop undervejs i Coimbra. Det er iøvrigt også en særdeles seværdig by at besøge. Ellers er togene lidt langsommere i resten af landet, men ganske komfortable og meget billige.

Rossio banegården i Lissabon

Rossio banegården i Lissabon.

Busser er der også masser af. De har generelt et større netværk end jernebanerne. Og de er også billige og rimeligt komfortable. Jeg er selv mere til tog end til bus. Men jeg tager gerne bussen, da standarden er helt på højde med hvad man ser i Danmark.

Jeg har ikke sev kørekort, så jeg har ikke personlige erfaringer med bil kørsel i Portugal. Men dem jeg har talt med om det siger at det er ok at være billigt. Og bil leje er også væsentlig billigere end i Danmark.

Jeg har til gengæld cyklet meget rundt i Portugal. Og jeg syntes at Portugal er et rimelig godt cykel land, når bare man kommer uden for de store byer, som ikke er alt for cykel venlige. Lissabon gør i øjeblikket en del for at forbedre forholdene for cyklister. Men byen er kuperet og har mange snævre gader, så det er ikke let. Undtagelsen er langs Tejo floden, hvor der er en fin cykelsti. Jeg vil anbefale at leje en cykel ved Bike Iberia og tage en tur på cykel langs floden når du er i Lissabon. Det er en fed måde at opleve byen på.

På cykel gennem Portugal.

På cykel gennem Portugal.

Overnatning i Portugal.

Portugal har en del hoteller af alle standarder. Derudover har man noget som hedder Pousadas. De kan vel bedst beskrives som herregårds hoteller, men de er også jævnligt placeret i gamle borge, tidligere klostre og lignende. De var indtil fornyligt stats ejede, men blev privatiseret, da staten måtte konstatere at de gav underskud. Så idag er de på diverse private hænder. De er klart at anbefale hvis man kan lide at blande luksus med historie. 

Og så er der Residencial’s. De steder kan vel bedst beskrives som pensionater. Mange af dem er ret simple, men nogle er ganske gode. Og de har også stjerner alt efter hvor gode de er. Jeg bor selv ofte på Residencial og holder meget af det. Portugal har også mange sommerhuse. Både moderne huse og mere traditionelle huse. Jeg boede selv i sommerhus sidste sommer. Det kan du eventuelt læse lidt om her.

AirBnb er ret udbredt i Portugal. Landet har i det hele taget haft en lang tradition for at udleje værelser privat. Airbnb har dog været med til at drive husleje priserne op i Lissabon, så det efterhånden er et problem for de lokale selv at få råd til at bo i det centrale Lissabon. Så der kommer nok snart nogle begrænsninger på Airbnb der.

Vandrehjem, eller hostels som det hedder i de fleste lande, er der også masser af. De er skudt op i stor stil de sidste 10-15 år og er en billig måde at overnatte på hvis man ikke har noget imod at dele sit værelse med andre. Der er officielle HI Hostels. Men især rigtig mange private hostels, som til tider kan være rigtig gode.

Portugisisk mad.

Når du er i Portugal skal du først og fremmest spise ting fra havet, hvis du ellers syntes om den slags mad. Portugal er det land i Europa hvor folk spiser mest fisk. Så det er det de er bedst til at tilberede. Skaldyr og blæksprutter er iøvrigt også noget som er værd at prøve. Hvis du er til usunde fastfood når det er allerbedst, så prøv en Francesinha. Det er en ret som stammer fra Porto og er en kæmpe toast med flere forskellige slags kød. Masser af ost. Og så sejler det hele i sovs lavet på øl. Det er en ret som er helt perfekt når man sidder på den lokale cafe og ser fodbold :-).

Francesinha er ligeså velsmagende som det er usundt.

Francesinha er ligeså velsmagende som det er usundt.

Masser af frisk fisk.

Masser af frisk fisk.

Cataplana som man bruger til at lave skaldyrsretter i.

Cataplana som man bruger til at lave skaldyrsretter i.

Kaffe i Portugal.

Portugal har en kaffe kultur der minder en del om Italien, med  espresso baseret kaffe.  Og kvalteten af bønnerne er rigtig god. Man har dog lidt sine egne navne for kaffen på portugisisk. Det som vi vil kalde en Espresso hedder en Bica. Og det som vi vil kalde en Cafe Latte kalder portugiserne for en Gallao. En Gallao er iøvrigt ofte lidt mindre end en Latte i Danmark. Men den koster typisk også kun en fjerdedel af hvad man vil give på en cafe i København. Kaare er i det hele taget billigt, da de fleste portugisere går på cafe et par gange om dagen.

Et lille restaurant tip til Portugal.

Når man sætter sig på en restaurant i Portugal, så sætter tjeneren oftest en kurv med brød på bordet, sammen med et par tallerkner med lidt tapas lignende ting. Tapas hedder iøvrigt petisco på portugisisk. Og det skal du betale en lille sum penge for hvis du spiser det. Men spiser du det ikke skal du ikke betale. Her er ikke tale om en turist fælde. Portugiserne spiser selv næsten altid lidt petisco på den måde, mens de venter på maden. Men det er altså ikke en turistfælde når tjeneren begynder at sætte ting som brød, oliven, ost og diverse andre ting på dit bord inden maden kommer.

På restaurant i Evora.

På restaurant i Evora.

Min gode ven Luis svinger med gryderne.

Min gode ven Luis svinger med gryderne.

Portugisisk vin.

Portugal er en af verdens største vin producenter. Og de laver mange forskellige slags vine. Blandt andet portvin og vinho verde, som er unikt for Portugal. Og så har Portugal også nogle rigtig gode rød og hvidvine. Og til en rigtig god pris, da portugisisk vin ikke er så berømt som eksempelvis fransk og italiensk vin. Men kvaliteten er blevet højnet gevaldigt de seneste 30 år. Og idag laver Portugal noget af verdens bedste vin. Er man i Portugal kan man for eksempel prøve den fantastisk gode vin fra Cortes de Cima, som er ejet af et dansk/amerikansk ægtepar. Det er en fabelagtig god vin.

En tur i vinmarken.

En tur i vinmarken.

Portvins druerne bliver lagret i store granit tanke.

Portvins druerne bliver lagret i store granit tanke.

Drikkepenge i Portugal.

En af de ting folk oftest spørger mig om, når der søger rejsetips til Portugal er drikkepenge. Drikkepenge er ikke noget som er obligatorisk i Portugal. Og de lokale bruger det ikke specielt meget. Men får man en god service på en restaurant, så kan det være fint at runde op med lidt drikkepenge, da lønningerne er ret lave i Portugal. Ikke noget med amerikanske tilstande og obligatoriske drikkepenge. Men det er værdsat.

Hvordan er portugiserne?

Portugisere er lidt mere stille end andre sydeuropæere. Landet ligger ikke ud til det varme Middelhav, men ud til det kolde og barske Atlanterhav. Og jeg tror at det er det som har gjort portugiserne til det jeg plejer at kalde sydeuropas vestjyder. Men tag ikke fejl. Det er ikke fordi de ikke er venlige når de snakker mindre end deres spanske naboer. De er bare et lidt mere sindigt folkefærd. Og så er Portugal også det mest race blandede land i Europa. Landets kolonitid spiller meget ind i befolknings sammensætningen. Da Portugal var en kolonimagt manglede man i høj grad folk til at styre kolonierne i Afrika, Asien og Sydamerika. Og man løste delvist det problem ved at opfordre de folk man sendte ud i verden til at gifte sig lokalt og få en masse børn med dem. Det gør at rigtig mange portugisere er af blandet blod. Men det bliver de jo kun kønnere af. Så ingen brok fra min side over det :-).

Et par gamle gutter får sig en hyggesnak i Alentejo provinsen.

Et par gamle gutter får sig en hyggesnak i Alentejo provinsen.

Hvornår er det best at besøge Portugal?

Jeg vil personligt mene at forår og efterår er bedst, hvis man vil besøge Portugal. Sommeren er også fin for den nordlige del af landet. Men den sydlige del bliver meget varm i sommerferien. Alentejo højsletten er det varmeste sted i Europa om sommeren, sammen med den andalusiske højslette. Vinteren kan være ret blæsende, da landet ligger ud til Atlanterhavet. Men det er stadig lunere end Danmark. Og jeg tager selv meget gerne derned om vinteren. Men forvent ikke strand vejr i vintermånederne.

Fado.

I Portugal har man sin helt egen form for vise sang der hedder Fado. Det er melankolske sømandsviser der bliver sunget på restauranter, hvor man så sidder og spiser mens man lytter til sangen. Fado stammer oprindeligt fra havnekvarterene i Lissabon. Men man har også sin egen Fado stil i byen Coimbra, hvor det kun er mænd der synger Fado. Fado er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv og der er et hav af Fado restauranter i Lissabon. Det kan lyde lidt kedeligt med melankolsk vise sang. Men min erfaring er at danskere elsker at være på Fado restaurant, da sangerne ofte har nogle fantastiske stemmer. Der er ingen entre på en Fadorestaurant. Men priserne på mad og drikke vil typisk koste omkring 50% mere end på en normal restaurant. Og så betaler den ekstra pris for musikken og sangen.

Fado

Fado.

Portugisisk fodbold.

Fodbold fylder rigtig meget i Portugal. Cristiano Ronaldo har flere gange været kåret som verdens bedste fodboldspiller og har fået lufthavnen på Madeira opkaldt efter sig. Hvad klub fodbold angår er der også stolte traditioner. BenficaFC Porto og Sporting Lissabon har alle høstet store triumfer i Europa. Er du interesseret i fodbold så er det helt sikkert værd at slå et slag forbi stadion og se en kamp, når du er i Portugal. Også selvom det ikke er et af de 3 store hold der spiller. Jeg har selv været til flere kampe i Portugal gennem årene. Og det er altid en fed oplevelse.

 

Steder at besøge i Portugal.

 

Lissabon.

Lissabon er en fantastisk by. Og den er af samme årsag blevet noget af det hippeste at besøge i Europa fortiden. Derfor vil jeg anbefale at man tænker lidt over hvornår man besøger byen. Om sommeren og i det tidlige efterår er der vildt mange mennesker i byen. Og det kan til tider blive problematisk med plads ved de store turist monumenter, så som Jeronimus klostret og i kongebyen sintra, som til tider drukner helt i turistbusser. Men besøger man byen uden for sæsonen, så opdager man hurtigt hvorfor den er så populær. Den er simpelthen den perfekte kombination af en flot gammel by som ikke er bange for nye tendenser. Og den er for mig idag den fede boheme by Barcelona var for 20 år siden.

Belem tårnet i Lissabon.

Belem tårnet i Lissabon.

Porto.

Porto er det økonomiske centrum i Portugal. Men det er også en utrolig flot gammel by der ligger på stejle skrænter ned mod Douro floden. Og så er den, ikke at forglemme, centrum for portvins produktionen. Jeg kan personligt få dage og uger til at gå med at vandre fra portvins hus til portvins hus og smage på varerne, mens man får fortalt historien om det enkelte hus. det er ofte meget interessante historier, da Portvin blev startet af udenlandske købmænd der ville have en vin der kunne holde sig bedre end rødvin, så man kunne sælge den på det tørstige britiske marked. Mange af husene blev startet af britiske købmænd, men der var også tyskere, skandinavere og andre der blandede sig i produktionen af denne pragtfulde vin. Børsen i Porto var faktisk styret i en periode af den danske emigrant ved navn Andresen. Andresen er den dag idag et navn man ofte støder på i Porto, da flere af hans børn blev successfulde i diverse brancher.

Porto

Porto.

Guimaraes.

Guimaraes er efter min mening den mest charmerende middelalder by i Portugal. Det vat her at Portugal blev født som nation i 1139. Og der er en statue af Portugals første konge, Afonso Henrigues de Burgundia, oppe ved byens borg. Afonso Henrigues blev iøvrigt født i den borg. Og det gamle middelalder centrum neden for borgen er utrolig charmernede. Den by er efter min mening det største must at besøge hvis man er i det nordlige Portugal.

Borgen i Guimaraes

Borgen i Guimaraes.

Braga

Braga ligger lidt nord for Porto og er centrum for den katolske kirke i Portugal. Byen har utrolig mange kirker og et fint gammelt by centrum. Der er dog nok dem der vil mene at det kirkelige måske er lidt for meget til tider. Byen er også en af de mest konservative byer i Portugal på flere måder. Så forvent ikke at der er så meget gang i den om aftnen. Men den er så absolut seværdig.

Bom Jesus do Monte

Nogle få kilometer uden for Braga ligger Bom Jesus do Monte på en bjergtop. Det er et pilgrims sted med en kæmpe barok trappe som går op af bjerget og ender ved en kirke oppe på toppen. Trappen er utrolig seværdig og absolut et besøg værd. Et af de mest imponerende bygningsværker i Portugal.

Bom Jesus do Monte.

Bom Jesus do Monte.

 

Douro dalen

Cirka 100 kilometer øst for Porto ligger Douro dalen. Det er her at man får druerne til den fantastiske portvin. Og selvfølgelig også til de gode rød og hvidvine fra Douro. Douro dalen er måske det mest naturskønne vin distrikt i verden. Vin markerne ligger på terrasser på de stejle skråninger der går ned til floden. Man får det bedste view ved at tage en sejltur på Douro floden. Jeg vil anbefale en halv dags tur hvor man sejler fra Porto til Regua, som er den største by i Douro dalen. Det er en af de fineste sejlture man kan forestille sig, med fantastiske udsigter.

Douro dalen

Douro dalen.

Coimbra

Coimbra er hjemsted for Portugals største og ældste universitet. Byen har en helt speciel stemning af samme årsag. Mange af de studrende går rundt med sorte kapper, som er den officielle uniform på universitetet. Iøvrigt den samme sorte kappe som man ser på flaskerne fra Sandeman. H.C. Andersen besøgte Coimbra på sin rejse til Portugal og skrev at her burde man opholde sig både uger og måneder. Det kan jeg kun give ham ret i. Gå ikke glip af den hvis du rejer mellem Lissabon og Porto, da den ligger cirka midt mellem de to byer.

Universitets studerende i Coimbra

Universitets studerende i Coimbra.

Sintra

Indtil monarkiet ophørte i Portugal i 1910, var Sintra kongens hjemby. Det er en lille by med en del slotte og en lille gammel bydel med stejle krogede gader. Man kan mod betaling besøge national paladset, som man kalder det tidligere kongeslot. Det er som sådan ganske interessant, men der kan være lange køer for at komme ind. Sintra er i det hele taget ret overrendt. På grund af de mange slotte, så skal alle ikke europæiske turister i Lissabon en tur til Sintra og have deres “Castle Fix”. Og der er alt for mange turister og alt for mange turist busser på alt for lidt plads. Det er ikke at byen ikke er pæn. Men kommer du ikke til Sintra når du er i Portugal, så vil jeg ikke mene at du er gået glip af det store. Her vil nogle måske være uenige med mig. Men det er min ydmyge mening om Portugals gamle kongeby.

Estoril og Cascais.

Har man brug for at komme lidt væk fra Lissabons larm, så er Estoril og Cascais nærliggende muligheder. Estoril og Cascais er sådan set bare et par forstoder til Lissabon. Men de ligger ud til vandet og er ret mondæne. Cascais i særdeleshed er charmerende, da man har bevaret et fint lille fiskermiljø, nede ved byens strand. De to byer kan sagtens bruges som udgangspunk for at opleve Lissabon, hvis man ikke ønsker at bo midt i byen. Estoril og Cascais er forbundet med det centrale Lissabon af et kystbane tog som kører cirka hver halve time.

Setubal.

Der er ikke mange turister der besøger Setubal. Byen er mest kendt for at være en fattig industri by med stor arbejdsløshed. Men Setubal har et super hyggeligt havnemiljø. Og det er byen hvor Portugal for alvor fanger blæksprutter. Af samme årsag er havnefronten fyldt med restauranter der serverer alt godt fra havet. Er man på vej til eller fra Lissabon i bil. Så er Setubal et rigtig fint sted at stoppe for at spise frokost. Det her er et af de rejsetips til Portugal jeg selv syntes rigtig godt om.

Havnen i Setubal

Havnen i Setubal.

Alentejo.

Mellem Lissabon og Algarve ligger der et stort landområde, der fylder omkring en trediedel af Portugal. Det hedder Alentejo og bliver ofte kaldt Portugals spisekammer, da det hovedsagligt er landbrug man lever af der. Det er også et fantastisk vin område, hvor man kan få noget af det bedste vin i Europa. Jeg har skrevet lidt mere om Alentejo på dette separate blog indlæg.

Alentejo er fyldt med kork eg.

Alentejo er fyldt med kork eg.

Evora.

Evora er en gammel middlealder by i det nordlige Alentejo. Den er fredet af UNESCO og er utrolig velholdt og idyllisk. I middelsalderen havde Evora en inkvisitionsdomstol. Bygningen er idag opkøbet af en fond der har lavet den til kunstmuseum. Vasco Da Gama havde iøvrigt sit kontor lige ved siden af, da han var en grum satan der ver meget dogmatisk roligiføs og var meget interesseret i inkvisitionsdomstolens arbejde. Men idag er byen en meget fredelig og smuk gammel by, som helt sikkert er et besøg værd.

Evora

Evora.

Castelo de Vide

Castelo de Vide er en lille hvid by på en bjergtop ved den spanske grænse. Byen var et centrum for den jødiske kultur i Portugal, indtil inkvisitionsdomstolen drev jøderne på flugt i det 16 århunderede. Byen har idag et lille museum for den jødiske kultur i Portugal, som ligger oppe i den gamle bydel. Den gamle bydel er iøvrigt meget charmerende, med stejle små gader. Oppe på toppen af byen er et gammelt fort som tidligere blev brugt til at forsvare sig mod angreb fra Spanien. Castelo de Vide er også byen hvor soldaten Salgueiro Maia blev født. Han var en af de unge kaptajner der stod bag den ublodige nellike revolution i 1974. Hans ansigt er blevet synonymt med revolutionen og der er en lille buste af ham i en af byens parker. Iøvrigt lige ved siden af en vandkunst i granit, som er lavet af den danske kunstner Jørgen Haugen Sørensen. Jørgen Haugen Sørensen har opholdt sig lange perioder i Castelo de Vide, da han har fået leveret mange sten til sine kunstværker fra et nærliggende granit brud.

Algarve.

De fleste ferierende danskere i Portugal tager til Algarve kysten. Algarve er også et fint sted hvis man er til sand, strand, natteliv eller golf. Algarve har dog også nogle kulturelt interessante byer, som Lagos, Sagres og Tavira for eksempel. vil man undgå alt for mange andre turister skal man tage enten til det østlige eller vestlige Algarve. Den midterste del af Algarve kysten er hvor langt de fleste turister er. Albufeira er den helt store turist by på Algarve kysten. Er man til klassisk bade/charterferie så er albufeira perfekt. Der er vildt gang i den gamle by i sommer månederne og stranden er rigtig god. Sangeren Cliff Richard har iøvrigt en vingård nogle få kilometer uden for Albufeira.

Stranden i Albufeira

Stranden i Albufeira.

Det var lidt rejstips til Portugal fra min side. Det her er iøvrigt en artikel som jeg vil opdatere jævnligt, da den slags info ændrer sig løbende. Men jeg skal nok forsætte med at besøge landet og holde mig opdateret, så jeg kan give så gode rejsetips til Portugal som muligt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial