Ud og flyve med Indigo.
Jeg har lige fløjet med Indigo. Her er min mening om det indiske lavprisflyselskab.
Det indiske flyselskab Indigo er lige begyndt at flyve fra København til Mumbai. De er kommet på markedet med nogle meget billige priser. Så mange overvejer at flyve med dem. Men mange spørger også sig selv om hvordan det mon er at flyve med Indigo.
Jeg fløj i november 2025 fra København til Mumbai og videre til Dhaka i Bangladesh. Jeg har derefter også fløjet en kort 30 minutters flyvning med dem, fra Dhaka til Kolkata i Indien. Her er lidt om hvad jeg synes om den tur og om Indigo generelt.
Jeg skal nok lige nævne at jeg fløj på en billig economy class billet, på den tur jeg anmelder her.
Indigo flyver med en Boeing Dreamliner fra København til Mumbai.
I øjeblikket flyver Indigo København – Mumbai ruten med et fly de har lejet hos det norske flyselskab Norse. Flyet er en Boeing Dreamliner, som efter min mening er et godt fly at flyve med. Ikke så godt som en Airbus 380, men trods alt et widebody fly, som er ret behageligt. De 2 korte flyvninger jeg har haft med Indigo fra Mumbai til Dhaka og fra Dhaka til Kolkata har været med nyere Airbus 320 fly. Det ene af dem var et helt nyt NEO fly. Begge gange har det ikke været noget som bekymrede mig overhovedet.
Det er billigt at bestille ekstra benplads.
Noget jeg vil anbefale folk at gøre er at bestille ekstra benplads ved nødudgangen. Det kan være ret dyrt hos nogle flyselskaber, men hos Indigo var det ganske billigt. Jeg mener at det var 150 kr jeg betalte for at sidde ved nødudgangen. Det er penge som er givet rigtig godt ud på en 8 timers flyvning, hvis I spørger mig.
Mit sæde var rimelig komfortabelt. Det var for smalt, men det er economy sæder jo stort set hos alle flyselskaber.
Jeg havde tilkøbt ekstra benplads ved nødudgangen.
Der er varm mad og soft drinks med i prisen.
På Indigos lange flyvninger er der mad med i billetprisen. Da jeg fløj fra København til Mumbai, fik jeg et måltid varm mad til at starte med. Der fulgte også gratis soft drinks med til maden. En times tid inden vi landede i Mumbai fik vi også en snack, som var en indisk wrap, som jeg synes var rigtig god. Alkohol skal der til gengæld betales for.
Underholdning om bord.
Der er et inflight entertainment system hos Indigo. Ikke det mest spændende jeg har set, men der var trods alt et par film jeg havde lyst til at se. Overhovedet ikke som hos Emirates og Qatar Airways, hvor man har mere end 100 film at vælge imellem. Jeg kunne godt have brugt nogle dokumentarfilm, da det generelt er det jeg foretrækker at kigge på når jeg er oppe at flyve. Det her var på flyvningen fra København til Mumbai at jeg havde inflight entertainment. På den kortere flyvning jeg havde derefter fra Mumbai til Dhaka, havde jeg ikke min egen skærm, da det var en lidt mindre flyver uden personlige skærme.
Der var gratis, men begrænset inflight entertainment ombord på Indigo flyet til Mumbai.
Men der var en helt anden ting, som efterhånden er ved at blive en sjældenhed hos flyselskaber. Det var et godt gammeldags inflight-magasin. Og i bedste gammeldags stil var det med kort der viste selskabets ruter rundt om i verden, ligesom der var billeder af deres forskellige flytyper. Det var noget jeg syntes rigtig godt om.
Indigo har stadig et gammeldags inflight magasin i stolelommen.
Hvordan er det at skifte fly i Mumbai?
Jeg synes at fly-skiftet i Mumbai lufthavn gik relativt smertefrit. Man skal gennem en sikkerhedskontrol for at gå fra den ene del af lufthavnen til den anden. Men man bliver i lufthavnen, så man behøver ikke noget visum til Indien for at skifte fly. Indigo var ret gode til at kalde de folk, som havde et fly, der snart afgik, mens folk som jeg selv, der havde 4 timer at vente, måtte give plads til dem der havde travlt. Det havde jeg det helt fint med, da det mindskede det kaos, der kunne have opstået, da vores fly var 45 minutter forsinket, på grund af kraftig modvind.
Mumbai lufthavn.
Jeg havde som sagt 4 timers mellemlanding i lufthavnen i Mumbai og gik først op til transit hotellet i lufthavnen. Jeg havde håbet på, at det var et hotel, hvor man kunne leje et værelse per time. Men det var et normalt hotel, hvor man skulle leje et værelse for en hel nat. Og da det kostede 200 US Dollars, så valgte jeg at droppe at sove der.
Jeg fandt i stedet et transitrum, hvor man havde nogle stole, som mest af alt mindede om strandstole, hvor man kunne lægge sig ned. Der lå jeg og hvilede mig et par timer, inden jeg gik tilbage i transithallen og fik en kop kaffe.
Jeg fandt en liggestol i lufthavnen, hvor jeg tog en lille lur under mellemlandingen.