Mexico City.

Mexico City.

Her er nogle rejsetips til Mexico City, baseret på mine personlige erfaringer. Jeg har været i Mexico City flere gange gennem de seneste 18 år og kender byen ret godt.

Det historiske centrum i Mexico City.

Mexico City er en gigantisk by med mere end 20 millioner indbyggere. Men det historiske centrum er nogenlunde til at overskue og vandre rundt i. Og det er rigtig interessant at bruge nogle dage på at udforske det. Den store plads i Mexico City hedder Zocalo. Det er der, at den store katedral ligger. Og det antropologiske museum er også ved Zocalo Pladsen.

Det nationale palads ligger også ved Zocalo. Det er et besøg værd hvis man interesserer sig for mexicansk kunst. En kilometers penge derfra er det store kunstmuseum Belas Artes. Museo Mural Diego Rivera er også i det historiske centrum. Et interessant museum der kun har et enkelt kunstværk, Det er til gengæld et 15 meter langt vægmaleri, som jeg synes er vildt fascinerende.

Mexico kunst

15 meter langt væg maleri af Diego Rivera.

Lirekassemand

Der er masser af lirekassemænd i Mexico City.

Besøg de store pyramider uden for Mexico City.

Mexico har mange pyramider og antikke byer spredt i hele landet. De efter min mening mest imponerende pyramider er Azteker-pyramiderne ved Teotihuacan. De ligger kun cirka 40 kilometer fra Mexico City. Så man kan godt besøge dem på en dag, hvis man ikke har så meget tid. De er vildt imponerende. Og de ligger på et ret fladt plateau, så man får en rigtig god fornemmelse for, hvordan det hele så ud for 1500 år siden. Teotihuacan er for mig et kæmpe must, hvis man besøger Mexico City for første gang. Så det vil jeg på det kraftigste anbefale.

Teotihuacan

Pyramiderne ved Teotihuacan.

Tag til Xhochimilco.

Xochimilco ligger i det sydøstlige Mexico City. Det er en bydel, som er fyldt med kanaler. Det stammer sådan set fra en sø som Mexico City oprindeligt lå indtil byen blev så stor at den opslugte søen. I dag er Xochimilco det helt store udflugtsmål for de lokale i byen.

Der er et hav af farverige både i Xochimilco som man kan tage ud at sejle på kanalerne med. Det er ret store pramme med masser af farver, som bliver salget rundt på kanalerne. Det hele kan være lidt kaotisk, da mexicanerne kommer derned i store flokke og har mad og drikkevarer med til turen. Og så bliver der ellers festet på bådene. Ofte med levende musik og dans om bord.

Tager man til Xochimilco om aften, så er der ofte en del unge som har øl og tequila med ud på bådene. Og så er der flydende fest, Mexican style :-).

Xochimilco.

Xochimilco.

Tag til Lucha Libre.

Lucha Libre er mexicansk fribrydning. Det lyder måske ikke af så meget. Og jeg var selv meget skeptisk overfor det. Men hold da kæft, hvor er det sjovt at være med til. Det er ren drengerøvs aften med heavy metal, nummerpiger i meget stramt tøj. Og så nogle komiske fri brydere, som laver show. Og det er et show. Der er ikke noget reel kamp over det. Det er aftalt spil det hele. Men det er fandme sjovt.

Nu nævnte jeg at det er drengerøvs show. Men der er også masser af mexicanske piger der går til Lucha Libre, da de er vilde med de muskuløse gutter i ringen.Man kan se Lucha Libre flere steder. Arena Mexico og Arena Coliseo er to af stederne. Og de er begge centralt beliggende i Mexico City. Vær opmærksom på at man ikke må tage kameraer med ind på stadion. Men man må gerne filme og tage fotos med telefonen derinde.

Lucha Libre

Lucha Libre i Mexico City.

Lucha Libre.

De lokale piger tjekker varerne til Lucha Libre :-).

Prøv en aften på Plaza Garibaldi.

Plaza Garibaldi er en plads beliggende ret centralt i Mexico City. Den er hjemsted for dusinvis af musikere. De er de såkaldte Mariachi bands der holder til på Plaza Garibaldi. Mariachi bands består af musikere, der er klædt ud i traditionelle mexicanske outfits, med store hatte og meget elegante western inspirerede dragter. De spiller oftest klassiske romantiske ballader. Og grunden til at de holder til på netop Plaza Garibaldi er at pladsen har et hav af restauranter, hvor nogle kærestepar kommer for at spise.

Når manden så vil imponere kæresten eller lillemor, så hyrer han et af de mange bands til at spille en sang eller et potpourri af flere kærlighedssange. Det er super hyggeligt at sidde der på pladsen med alle kærlighedsorkestrene og følge med i den mexicanske måde at imponere sin bedre halvdel på.

Du kan komme ud for at nogle mexicanere, især de lidt bedre stillede, som vil sige til dig, at pladsen ikke er god. Den var også tidligere ret belastet om aftenen. Men den Plaza Garibaldi har fået et kvarterløft de senere år. Og idag er det en fin plads at nyde en aften på, når man er i Mexico City.

Plaza Garibaldi.

Plaza Garibaldi.

Plaza Garibaldi.

Plaza Garibaldi er et herligt sted ved aftentide.

Der er rigtig gode museer i Mexico City.

Jeg er ikke selv det store museums menneske. Men i Mexico City går jeg en del på museum. Jeg er vild med de mexicanske malere fra starten af det 20 århundrede.

Der er rigtig mange museer som er tilegnet kunstnerne fra Mexico City’s storhedstid i 1920’erne, hvor kunstnere fra hele verden rejste til Mexico for at bo hos Frida Kalho og Diego Rivera. Frida og Diego’s hus er i øvrigt museum i dag. Og det er i den grad værd at besøge, selvom der efterhånden kommer en del turister forbi.

Coyoacan kvarteret som huset ligger i, er i det hele taget en af de mest charmerende bydele i Mexico City. Jeg vil mene at man bør sætte en hel dag af til bare at hænge ud i Coyoacan og samtidig med besøger Frida’s blå hus, hvor hende og Diego holdt hof i de vilde 1920’ere.

Mexico City kunst

Mexico City er fyldt med kunst.

Der er bedre at cykle i Mexico City end man skulle tro.

Man tænker nok ikke lige på at cykle, når man tænker på Mexico City. Men de senere år har man især i bycentrum gjort en del ud af at lave cykelstier. Vi er slet ikke på Københavnsk niveau endnu. Men Mexico City som cykelby, kan efterhånden godt måle sig med en del europæiske storbyer. Om søndagen lukker den store boulevard Paseo de la Reforma for motoriserede køretøjer. Og så kommer de mexicanske cyklister for alvor frem. Man har også bycykler i Mexico City, som kan lejes for et meget beskedent beløb, gennem en app. Jeg har selv cyklet meget i Mexico City og elsker det aspekt af byen.

Cykeltaxi

Cykeltaxier i Mexico City.

Mexico cykel

Mexico City er en bedre cykel by end man skulle tro.

Besøg Azteca stadion.

Er man bare lidt fodboldfan, så er et besøg på det legendariske Azteca stadion et must. Azteca Stadion ligger i den sydlige del af byen. Man kan let tage dertil med metro. Er der ikke kamp på stadion når du er i byen, så kan du altid tage en stadion tur. Det er nogle ganske fine guidede ture de har på stadion.

Azteca stadion i Mexico City.

Besøg på Azteca stadion i Mexico City.

Mexico City er nok koldere end du tror.

Mexico City ligger højt, i cirka 2300 meters højde. Det gør at luften ofte er ret kold. Især om aftenen. Så jeg vil helt klart mene at man skal have en varm trøje og en let jakke med, når man besøger byen. Man forbinder nok oftest Mexico med sol og varme. Men her er vi i en del af Mexico hvor temperaturen skifter fra dage med meget varmt vejr, til aftener med ret køligt vejr.

Er der farligt i Mexico City?

Mexico City er ikke farligere end en gennemsnitlig nordamerikansk storby. Men som i de fleste storbyer i Nordamerika, så skal du tænke på hvilken del af byen du opholder dig i. Og det gælder i særdeleshed efter mørkets frembrud. Jeg går tit i byen om aftenen i Mexico City. Og jeg har aldrig haft problemer. Men til tider så er det bare en god ide at tage en taxi hjem til hotellet i stedet for at gå eller tage metroen.

Der er regulært dårlige bydele. De fleste af de dårlige bydele er ret langt væk fra centrum. Så oftest er det ikke det store problem. Men vær især opmærksom på at området omkring Zocalo er et skidt kvarter om aftenen, med mange prostituerede, pushere og hjemløse. Især området syd for Zocalo er skidt om natten. Så vil du ud om aftenen, så vil jeg foreslå Zone Rosa. Der kan man sagtens færdes i nattelivet uden at skulle være specielt nervøs.

Jeg vil også anbefale at man for så vidt muligt forsøger at finde et overnatningssted i nærheden af Zone Rosa. Og især at man undgår kvarteret omkring Zocalo, da det ikke er det fedeste sted at gå rundt om aftenen.

 

Se film fra Mexico inden afrejsen.

Der er lavet ret mange gode mexicansk film de senere år. Og det at se nogle film om og fra et land inden afrejsen, giver en meget bedre viden om landet, hvis I spørger mig.

Filmen Frida, med Salma Hayek i hovedrollen er ret oplagt at se inden afrejse. Den tegner et ret godt portræt af Frida Kalho og hendes mand Diego Rivera, som faktisk var en mere kendt kunstner end Frida var da hun levede. Hendes kunst tog først verden med storm, efter hun døde.

Filmen Amores Perros siger nok mest om moderne mexicansk film. Men det er en hamrende god film instrueret af Alejandro González Iñárritu, som blandt andet også har lavet filmen Babel. Den er værd at se uanset hvad.

Filmen Y tu mama tambien er en stærkt underholdende mexicansk road movie, der siger en del om nyere mexicansk ungdomskultur. Jeg er selv vild med den.

Det var bare lige 3 af mine personlige favoritter. Der er mange flere. Mexicanske instruktører har været rigtig meget i vælten de senere år. Og der kommer masser af gode film ud af Mexico.

 

Det var nogle få tips om Mexico City. Jeg opdaterer jævnligt blog posteringer som denne her, når ting ændrer sig, eller hvis jeg finder nye steder jeg gerne vil anbefale.

Du er velkommen til at lægge en kommentar hvis du har noget at kommentere, eller har nogle spørgsmål til Mexico City, som du tror jeg måske kan svare på. Der er også lidt om mine cykelture i Mexico på det her link.

Jeg er i øvrigt også rejseleder på en rundrejse i Mexico i januar 2024, for et dansk rejsebureau. Link til denne ture er på dette link.

gadekøkken

Husk at spise på gadekøkken i Mexico City.

Mexicansk mad

Mexicansk mad er bare fantastisk.

2 Comments

  1. Hej

    Vi er en familie på 5 inkl 3 børn og skal bo et par dage i Mexico city via Airbnb. Vi ønsker at bo super centralt. Hvad vil du anbefale af område?

    Tak 🙂

    Bh Niels Bl

    • Hej Niels.
      Jeg vil anbefale det område man kalder Zona Rosa.
      Det ligger centralt og er fint om aftenen.
      Umiddelbart kan det være fristende at bo oppe ved Zocalo. Men det er altså ret gustent ved nattetide.
      Zona Rosa ligger ved den store boulevard der hedder “reforma”.
      God tur til Mexico 🙂 .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial