
Azorerne
Jeg bliver tit spurgt om hvilken tid på året at det er bedst at besøge Azorerne. Her er mit bud på det. Det kommer også lidt an på hvad du er ude efter, når du besøger Azorerne.
Azorerne har Atlanterhavs klima.
Azorerne ligge midt ude i Atlanterhavet. Det vil sige at klimaet ikke er som på Kanarieøerne eller Madeira, som ligger ret tæt på det afrikanske kontinent. Azorerne har sommer og vinter ligesom i Danmark. Der er dog aldrig frostvejr på øerne.

Det regner en del ude i Atlanterhavet.
Der er aldrig frostvejr på Azorerne. Men der kan blive koldt.
Om vinteren er Azorerne et ret koldt sted. Der er dog aldrig frost grader. Af samme årsag vil du se at deres køer, som de har mange af, går udenfor hele året. Men vinteren er at sammenligne med oktober i Danmark. Den varer for det meste fra midten af november til midten af marts.

Der er oftest lunt. Men tit med lidt bølger.
Sommeren er ret varm. Men ofte lunefuld.
Om sommeren vil du oftest se at det er ret varmt på Azorerne. Men vejret kan hurtigt skifte. Og du skal ikke blive overrasket hvis det øs regner i juli og august måned. Men oftest vil det være 18 til 25 grader, med overvejende solskinsvejr.

Her et foto fra den nordlige del af Sao Miguel øen.
Forår og efterår er normalt fint, rent vejrmæssigt.
Mange danskere besøger Azorerne om foråret og om efteråret. Og det vil jeg også mene er gode tider på året at komme til øerne. Det vil typisk være ganske lunt. Ganske ofte ligefrem varmt. Men jeg må igen sige at man lige skal tænke på at vi er ude midt i Atlanterhavet. Så vær forberedt på at det kan blive blæsevejr, med tilhørende regn. Oftest vil det dog være fint vejr.

Der er masser af muligheder for Hval safari på Azorerne.
Maj måned er bedst hvis du vil se hvaler.
Der bor hvaler i farvandet omkring Azorerne. Og kaskelothvalerne er der året rundt. Så dem kan du se året rundt, hvis du tager på hval safari. Er du ude after at se andre typer af hvaler, så er maj måned den bedste, da det er den måned at hvalerne er på træk mellem Nordpolen og Sydpolen. Hvalsafari er i øvrigt især godt på øen Pico, hvor rigtig mange kaskelothvaler holder til, hele året rundt.
Husk også på at der er mange andre dyr i havet, hele året. Der er næsten stats garanti for at se definer på alle hvalsafarier. Så du kan rolig booke en formiddag på havet, når du er på Azorerne.

Ponta Delgada er øernes hyggelige hovedstad.
Vær opmærksom på at der er en stor religiøs festival i hovedstaden Ponta Delgada, femte søndag efter påske. Det vil sige typisk i maj måned.
Den er selvfølgelig ganske interessant at opleve. Men det betyder også at hotellerne er massivt booket den uge i maj hvor det foregår. Su husk at bestille hotel i god tid, hvis du tager til Azorerne i midten af maj.
Hvornår blomstrer hortensiaerne på Azorerne?
Tager du til Azorerne for at se deres hortensiaer, så er juli og august de bedste måneder. Jeg tør godt garantere at du ikke ser flere hortensiaer noget andet sted i verden, på den tid af året. De er langs næsten alle vejsider. Kommer du lidt senere på året end juli, så husk på at de blomstrer lidt senere oppe i højderne. Så er du på øerne i September for eksempel. Så tag op til kraterranden på de store vulkaner. Så vil du formentlig se hortensiaerne i fuldt flor.
Det er ofte godt vejr langs kysten, mens det regner på toppen af øerne.
Du vil ofte opleve at vejret langs kysten på de azoriske øer er tørt og fint, mens det regner når man kommer op til vulkantoppene. Det er på mange måder en normal dag, når vejret er sådan. Det regner ofte lidt om morgenen. Så kommer solen ved 09-10 tiden. Og den skubber skyerne op på toppen af vulkan keglerne, hvor de så bliver indtil sen eftermiddag.

Der er tusindvis af hortensiaer på Azorerne.
Det var lidt om hvordan vejret, hvalerne og hortensiaerne opfører sig på Azorerne, så du forhåbentlig kan planlægge din rejse derud lidt bedre.
Min egen baggrund for at skrive det her, er at jeg har besøgt øerne mere end 30 gange gennem de sidste 13 år. Så jeg føler at jeg har en rimelig baggrund for at kunne udtale mig.
Jeg har i øvrigt både arbejdet på Azorerne (som rejseleder). Plus at jeg har været på øerne “for sjov” en masse gange også.
Jeg har også lavet en lille rejseguide til hovedstaden, Ponta Delgada. Den kan du finde på dette dette link, hvis du er interesseret.
jeg er i øvrigt også rejseleder på en del ture til Azorerne, for Kulturrejser Europa. De ture kan ses på dette link.
Til sidst får i lige lidt flere fotos der kan overnevise jer om at i da skal en tur til Dette fantastiske natur rejsemål 🙂 .

De mange skyer der oftest hænger rundt om vulkankeglerne, gør at der er masser af små vandfald på Azorerne.

Terra Nostra parken i Furnas er også et besøg værd.

Sådan ser den lokale cykelparkering ud på en af de få strande man har på Sao Miguel.