Med toget gennem Norge og Sverige.
Sidste sommer var jeg en tur i Tromsø. Og jeg valgte at tage turen tilbage til Danmark over land.
Jeg elsker at køre med tog. Især på lange distancer. Så da jeg opdagede at der faktisk kører tog hele vejen fra Narvik til København, så skulle det da prøves.
Jeg var i forvejen i Tromsø, hvor jeg skulle mødes med en flok venner fra hele verden. Tromsø er i øvrigt en fantastisk seværdig by, som jeg kun kan anbefale på det kraftigste. Rigtig flot, typisk norsk by, omgivet af hav og høje fjelde. Den er i sig selv en ferie værd.
Dejlig mad på Fjellstua Cafe, hvor der er fantastisk udsigt over Tromsø.
Tromsø er en fantastisk by.
Udsigt over Tromsø.
Toget går dog ikke helt til Tromsø. Det starter først i Narvik, som ligger omkring 230 kilometer syd for Tromsø. Turen fra Tromsø til Narvik tog små 4 timer. En meget seværdig køretur gennem sommergrønne norske fjelde. Bussen er meget lokal og jeg var den eneste turist om bord.
Den hyggelige banegårds cafe i Narvik.
Narvik.
I Narvik havde jeg valgt at blive 2 nætter, så jeg kunne se lidt af byen. Narvik er fornylig blevet lidt verdensberømt på grund af filmen af samme navn. Men som man også ser i filmen, så blev Narvik jævnet med jorden under 2 verdenskrig. Så det er der af byen i dag, er noget der er bygget op efter 1945. Der er dog et interessant krigsmuseum, som fortæller historien om Narvik under krigen.
Narvik var først og fremmest vigtig, fordi det var havnen hvorfra man skibede svensk jernmalm ud, som blev brugt af stormagternes krigsmaskiner. Havnen i Narvik er isfri på grund af at golfstrømmen kommer ind i den dybe bugt. Så både Tyskland og de allierede var meget interesserede i at kontrollere byen. Derfor var der stort set ikke et hus tilbage i byen efter krigen.
Naturen omkring Narvik er også fantastisk, med høje bjerge, der omkranser den dybe fjord.
Jeg boede i øvrigt på 2 forskellige hoteller, de to nætter jeg var i byen, da ingen af dem havde plads til mig i mere end 1 nat. Men det var helt fint. Begge steder var rigtig fine og kan anbefales. Så jeg sætter lige et par link til dem begge, i fald du skulle komme forbi byen.
Det ene var Breidablik Guesthouse
Og det andet var Wivel’s Hotel.
Breidablik Guesthouse.
Udsigten fra Breidablik Guesthouse.
Fra Narvik tog jeg toget mig Luleå. Jeg skulle af toget lort før Luleå i byen Boden, hvorfra man kan skifte til toget mod Stockholm. Det første stræk af den tur er rigtig rigtig flot. Straks man kommer ud af Narvik er man oppe i høje bjerge, hvor der er sne, selvom sommeren, hvor solen ikke går ned. Toget var især fyldt med folk, der skulle op og vandre i Abisko nationalparken, som man kommer ind i, så snart man krydser grænsen til Sverige. Det flotte landskab fortsatte gennem Abisko nationalparken, på den svenske side af grænsen.
Toget stoppede ved Abisko nationalparken.
Efter Abisko blev det lidt mindre spektakulært. Vi kørte i flere timer gennem skov, skov og atter skov, indtil vi kom til Kiruna. Kiruna er byen, hvor Vesteuropas største jernmine ligger. Jernminen, der havde så stor betydning under 2 verdenskrig.
Toget mellem Narvik og Luleå.
Byen Kiruna er i øvrigt i fare for at forsvinde ned i et kæmpe hul, da der er gravet så meget efter jern, direkte under byen. Derfor er man i gang med, hus for hus, at flytte byen fra sin nuværende placering, til et nyt sted, 3 kilometer derfra. Et projekt som koster i omegnen af 10 milliarder svenske kroner. Men gør man det ikke, så ville man blive nødt til at forlade byen helt.
Udsigt fra toget over svensk Lapland.
Fra Kiruna gik turen mod Boden, hvor vi ankom om aftenen. Der var et hurtigt skifte over til nattog, som gik til Stockholm. Min sovekupe var en klassiske kupe med 4 køjer. Der var sengetøj og hele molevitten med. Så det var bare at rede op i min rullende seng. Først gik jeg dog ind i togets restaurantvogn, hvor jeg endte med at dele bord med en gruppe studerende fra Harvard universitetet i USA. Det blev til en munter og levende snak, alt imens jeg spiste min aftensmad, som bestod af rensdyr med kartoffelmos og tyttebær. Plus noget fint lokalt øl fra Bottenvikens bryggeri.
Rensdyr kød, med tyttebær og kartoffelmos.
Jeg sover rigtig godt om bord på et tog. Det at toget bevæger sig med ret monotone bevægelser gør, at jeg ret let falder i søvn. Så jeg havde masser af energi, da jeg ankom til Stockholm tidligt næste morgen. Jeg kunne godt have taget et tog med det samme mod København.
Stockholm fik et besøg med på vejen.
Men Stockholm er jo en fantastisk by. Så jeg havde booket et tog til om eftermiddagen, hvilket gav mig en halv dag til at vandre rundt i det centrale Stockholm og kigge på Gamla Stan, Sodermalm, og alt det vand der omgiver det centrale Stockholm. Stockholm er i øvrigt en by jeg besøger ganske jævnligt. En by som mange danskere ikke ved, hvor flot den er. Så se endelig at få besøgt den også.
Jeg nyder udsigten fra togturen gennem Sverige.
Toget fra Stockholm til Malmø tager 4-5 timer, hvor man kører gennem et rigtig flot sø landskab i det centrale Sverige. Og tager man Snalltoget, som jeg gjorde, så er der en fantastisk god restaurantvogn, hvor de serverer udmærket mad med et godt udvalg af øl. Kombinationen af det flotte landskab og den gode restaurantvogn gør at togturen mellem Stockholm og Malmø er en af de togrejser jeg holder mest af i Europa.
Udsigt fra Snalltoget, mellem Stockholm og Malmø.
Efter at have kigget på smukke svenske søer nogle timer, ankom toget til Malmø, hvor jeg hurtigt hoppede på Øresundstrafikken til København. Og så var jeg tilbage i Danmark, efter at have brugt 4 dage på at rejse hjem fra Tromsø. Jeg kunne have taget turen på lige godt et døgn, hvis jeg ikke havde stoppet i Narvik og Stockholm. Men jeg havde tid til at tage den med ro og opleve noget ekstra. Så det gjorde jeg selvfølgelig.
Togturen gennem Sverige er virkelig seværdig.
