På arbejde som freelance rejseleder i Vietnam.

På arbejde som freelance rejseleder i Vietnam.

Jeg har levet af at være freelance rejseleder de sidste 10 år. Og jeg bliver tit spurgt om hvordan jeg gør, når jeg kan leve af at rejse verden rundt 12 måneder om året og leve af det. Så her er lidt gode råd for dem der måtte ha lyst til den livsstil.

Du skal have din viden i orden.

Du skal have viden om de stedet du arbejder.

Du skal have viden om de stedet du arbejder.

Hvis du ønsker at arbejde for diverse bureauer og rejse til flere forskellige lande om året som rejseleder for turist grupper, så skal du vide noget om stederne. Hvis du ikke ved det store så bliver du slagtet levende af dem der har betalt for rejsen. De ikke har betalt for en hyggelig rejsekammerat. Men for en rejseleder der ved noget om stedet. og en som kan løse alle de problemer der må opstå undervejs. Du skal kunne landets historie i store træk. Og du skal have et godt kendskab til landet i dag. og du skal vide hvem der regerer landet. Hvordan de sociale forhold er. Du skal i det hele taget kunne svare på mindst 90% af alle spørgsmål når gæsterne kigger ud af bus vinduet og peger på et eller andet og spørger: ”Hvad er det?”. Jeg startede selv meget optimistisk og mente at jeg da havde en fin viden om diverse steder fordi jeg havde rejst rundt med rygsæk i nogle uger i landene. Men det er ikke nok. Man skal virkelig sidde sig ned og gøre sit hjemmearbejde ordentligt. Det være sig i form af at læse en satans masse og se en masse dokumentar film om stedet. Youtube er i øvrigt fyldt med gode dokumentar film fra hele verden. Så bare kom i gang.

 

Du skal søge job uopfordret.

Du skal ud og networke hvis du vil være freelance rejseleder.

Du skal ud og networke hvis du vil være freelance rejseleder.

Lad være med at vente på at rejsebureauerne søger folk. For det gør de meget sjældent. De fleste bureauer har et arkiv over rejseledere de bruger. Og et arkiv over rejseledere de eventuelt kan bruge. Det skal du ind i så hurtigt som muligt og så skal du slå til når muligheden byder sig. Jeg har selv også haft stor success med at tage rundt på rejsemesser og snakke med diverse rejsebureau folk og der igennem få jobs som rejseleder. Rejsemesser er i det hele taget et rigtig godt sted at networke. Og har du lidt svært ved bare at tage på messe og gå op og sige dav til nogle mennesker du ikke kender og begynde og snakke med dem. Så skal du lige tænke på at det skal du faktisk hele tiden som freelance rejseleder, da du møder nye ukendte mennesker hver eneste uge.

 

Du skal have e mail selvdisciplin.  

 

Når du arbejder freelance, så skal du svare på arbejds mails lige så snart de kommer ind. Vi snakker senest inden for 24 timer og det gælder alle årets 365 dage. Er du typen der tager breaks fra computeren i flere dage engang i mellem, hvis du er på ferie eller lignnede. Så vil jeg ikke anbefale at være freelancer, da du så meget hurtigt vil miste gode kunder. Rejsebranchen er et sted hvor tingene går rigtig stærkt. Og får du en forespørgsel fra et bureau skal du ikke forvente at de har tid til at vente en 4-5 dage på at du svarer på den. En af grundene til at jeg får så mange job tilbud som jeg gør er blandt andet at jeg altid svarer på mails inden for 24 timer. Hele året rundt. Det kan da godt være at det lyder som noget lort at skulle checke sin mail og svare på arbejds mails to gange om dagen som jeg gør. Men det at jeg gør det, er med til at jeg lige nu arbejder cirka 150 dage om året og holder fri resten af året. Alt imens jeg rejser verden rundt for sjov, for de penge jeg tjener.

 

Du skal være fleksibel.

Jeg flyver tæt på 100 gange om året som freelance rejseleder.

Jeg flyver tæt på 100 gange om året som freelance rejseleder.

Det er dig der er til for gæsterne og ikke gæsterne der er til for dig. Vil du leve af at være rejseleder rundt om i verden, så skal du være fleksibel med dit job. Og du være parat til at hoppe på et fly til den anden side af verden når der er brug for dig der. Det er klart af nogle af os der er gamle i gårde i branchen kan tillade os at stille visse krav. Men i det store hele så skal du være fleksibel og kunne lide at blive smidt ud på det dybe med få minutters varsel fra tid til anden. Det er ikke en branche for trygheds narkomaner.

 

Brænd ikke dine broer.

Du skal være diplomat verden rundt i denne her brance.

Du skal være diplomat verden rundt i denne her branche.

Som freelance rejseleder arbejder man typisk for flere bureauer. Og der er nogle der bliver skiftet ud fra tid til anden fordi man ikke rigtig kan med bureauet. Eller fordi man har været uheldig med en gruppe der har skabt sig så meget til bureauet over et eller andet, at det er bedst at tage en pause derfra. Men lad nu være med at brænd dine broer overfor et bureau selvom du ikke er der mere. Folk snakker meget på tværs af bureauer. Og får man et ry som en der taler bag om ryggen på tidligere arbejdsgivere, så får du hurtigt et problem i hele branchen. Så uanset hvor dårligt et bureau behandler dig (og man bliver behandlet rigtig dårligt til tider når man er freelance rejseleder). Så ignorer det og kom videre og lad være med at tænke på at hævne dig. Uanset hvor meget du måske er blevet dolket i ryggen. Det sker desværre ret tit at et rejsebureau vælger at tørre det af på rejselederen. Især hvis der er en gruppe der klager over en masse på en tur. Uanset om det er rejselederens skyld eller ej. De gør det ene og alene fordi det oftest er den billigste løsning, bare at kyle rejselederen ud, i stedet for at se på hvad der egentlig er galt med turen. Men ignorer det når det sker og kom videre. Du kan sagtens få arbejde hos andre bureauer hvis bare du er den der opfører dig ordentligt.

 

Vær ikke bange for at hjælpe kolleger:

En af mine gode kolleger fra rejsebranchen.

En af mine gode kolleger fra rejsebranchen.

Noget af det mest ynkelige jeg har oplevet de mange år jeg har været freelance rejseleder er hvordan nogle rejseledere nægter at hjælpe kolleger med gode råd og info om rejsemål. ene og alene fordi de er bange for at deres kollega skal tage “deres ture” fra dem. Jeg kan godt garantere at der er masser af arbejde til gode guider der opfører sig ordentligt. Jeg siger selv nej til mere end 20 job tilbud hvert eneste år, fordi min kalender er fuld. Så lad nu være med at være bange for at folk skal stjæle noget fra dig. Og tag og hjælp dine kolleger i stedet for. hver eneste gang jeg får tilbud om et job som jeg ikke kan tage, så forsøger jeg altid at foreslå en anden person jeg kender til jobbet. Hvis jeg kender en egnet person selvfølgelig. Og på samme måde er jeg også blevet anbefalet af gode kolleger til jobs for diverse bureauer. Det her lyder nok som logik for burhøns for de fleste. Men jeg har mange gange været vidne til hvordan folk har stået og ringet hjem til bureauet de arbejder for og råbt og skreget, når de har set en anden rejseleder køre en tur som de tidligere har kørt. Den slags opførsel er simpelthen så hamrende stupid og skadelig for end karriere. Men det er desværre ret almindeligt. Tro mig venner: Hjælper du dine kolleger, så hjælper de dig igen hvis de er ordentlige mennesker. Og de er de fleste mennesker i denne verden heldigvis :-).

 

Pas på med sociale medier når du er på arbejde.

Tænk dig om på de sociale medier når du er rejseleder.

Tænk dig om på de sociale medier når du er rejseleder.

Når du er ude som rejseleder, så pas på med hvad du poster på Facebook og andre sociale medier. Skriv ALDRIG om dage der bare er noget lort. Og skriv aldrig noget negativt om gæster eller samarbejds partnere. Det vil blive regnet som dybt illoyalt hvis du sviner bureau eller gæster til på sociale medier. Og du holder ikke længe i branchen hvis du hænger nogen ud. Det er noget som gælder generelt, uanset hvilken branche man er i. Men det er ekstra vigtigt som rejseleder, da man sælger drømme til folk. Og så har bureau og gæster ikke brug for at læse at guiden syntes det hele er noget lort og at gæsterne er nogle fjolser. Så hold en positiv og neutral linie på Facebook og Twitter når du er ude og arbejde som rejseleder. Så kan du altid hælde lort ud når du har fri. Hvis du da ellers er typen, der har brug for at bruge Facebook som et sted hvor man hælder lort ud og fortæller verden hvem man ikke kan lide. 

 

Hold de faste udgifter nede.

Det her er bedre end fladskærm og kähler vaser.

Det her er bedre end fladskærm og kähler vaser.

Som freelance rejseleder tjener man sommetider godt. Til andre tider kommer der ikke en øre ind. Og det der med dagpenge og lignende duer sgu ikke rigtig når man er freelancer, da man så skal have total frihed til at handle når noget dukker op og ikke være afhængig af at passe ind i et bureaukratisk system. Livet som freelancer er bare meget sjovere når man ikke har en fandens masse regninger at skulle betale hver måned. Jeg har levet hele mit liv uden at have en bil. Og mine husleje udgifter er ekstremt små. Det har jeg det rigtig fint med og har ingen trang til at have et Bo Bedre slot at vise frem til besøgende gæster. Mine værdier er ikke noget der kan hænges op på en væg. Men jeg har aldrig manglet venner selvom jeg ikke har et pænt hjem at vise frem.

 

Det var lige lidt fra mig om at arbejde som freelance rejseleder. Du er altid velkommen til at skrive til mig hvis du har nogle spørgsmål.

Claus.

Skål for det frie live på landevejen.

Skål for det frie live på landevejen.

12 Comments

  1. Kim Lund Nielsen

    Hej. Tak for dine gode råd. Jeg hedder Kim, jeg er 56 år og antropolog. Far til 4 voksne børn og fraskilt, så uden forpligtelser på hjemmefronten. 17 år som højskolelærer. Og mange år som rejseleder – 2 gange om året, til bl.a. Tanzania og Ny Guinea. Jeg har rejst i hele verden, sidste gang i 2016-17, hvor jeg var på jordomrejse i 12 måneder med mine børn. Jeg arbejder som tolk i swahili og arabisk. Derudover taler jeg engelsk, tysk, fransk og italiensk. Hvordan anbefaler du, jeg skal gribe det an, hvis jeg gerne vil være freelance rejseleder. Hvor meget skal jeg fortælle og hvilke bureauer kan du anbefale mig at søge hos? Hilsen Kim Lund Nielsen

    • Hej Kim. Med den baggrund du har burde du sagtens kunne finde noget arbejde som rejseleder, hvis du ellers også er med på det sociale aspekt af at være rejseleder. Med din baggrund i antropologi, Swahili og arabisk vil jeg mene at du bør kontakte firmaer som Cultours, Viktors Farmor, Albatros eller Horisont Rejser. Det er bureauer som har med den del af verden at gøre som du har speciale i. Held og lykke med jobsøgningen.

      • Kim Lund Nielsen

        Tusind tak for dit hurtige svar. Jeg er klart med på den sociale del i arbejdet som rejseleder. Som højskolelærer bestod jobbet 50 % i at være social og 50 % i at være faglig. Så den side trives jeg fint med. Dog skal det siges, at jeg aldrig har drukket spiritus. Men det diskvalificerer vel ikke. Så du siger, jeg bare skal søge uopfordret.

        • Det er absolut en kvalifikation IKKE at drikke alkohol. Der er alt for mange rejseledere gennem årene der har mistet jobbet fordi de ikke kunne holde fingrene fra den gratis sprut på hotellet. En rejseleder skal nok være social, men ikke sidde og drikke sig fuld med gæsterne. Og søg endelig uopfordret. Stillinger som rejseleder bliver næsten aldrig slået op. det handler helt sikkert om at søge uopfordret her.

          • Kim Lund Nielsen

            Jeg kan se, du både er rejseleder og holder foredrag. Jeg holder selv en del foredrag. Men hvordan kan du lave aftaler om foredrag, når du rejser så meget – endda nogle gange med kort varsel. Holder du nogle bestemte uger fri? Hvor mange rejser skal man i øvrigt lave om året, for at tjene nok? Det kommer selvfølgelig an på ens forbrug. Men hvis man nu siger, man har brug for at tjene 12.000 i snit/mnd, hvordan vil kalenderen så skulle se ud? Er der lavsæson og højsæson i løbet af året, eller fordeler det sig mere jævnt? Det er godt nok mange spørgsmål, men jeg vil sætte stor pris på at læse om dine erfaringer.

          • I øjeblikket holder jeg ikke så mange foredrag. Simpelthen fordi jeg ikke har tid. Men ellers handler det om at tage visse måneder fri til foredrag. Og der er stor forskel på månederne hvad rejseleder arbejde angår. Maj, september og oktober er rigtig god, når det drejer sig om arbejde i Europa. Det er typisk i vinterhalvåret at man har oversøiske ture. Men det varierer jo meget afhængig af hvilke destinationer man er specialist i. Jeg har aldrig været fastansat, da jeg helst vil være mig selv. Og fastansættelse som rejseleder er ikke normen. Det er super svært at sige hvad der skal til for at leve af det. Jeg har personligt hverken hus, bil eller børn. Det gør jo at man kan klare sig med noget mindre end dem der har den slags. Jeg lever fint af at være rejseleder, selvom min årsindkomst ikke er specielt stor. Men så længe jeg kan holde ferie under sydens sol i godt 200 dage om året, så skal jeg vidst ikke brokke mig. Og jeg har det fint på Sri Lanka lige nu 🙂

  2. Kim Lund Nielsen

    Tak for dit fyldestgørende svar. Du nævner Albatros og Viktors Farmor m.fl. Her kan jeg jo se, hvornår deres oversøiske rejser typisk ligger i vinter-halvåret. Hvis jeg f.eks. holder 2 x 3 uger fri til foredrag, vil bureauerne så være forstående, eller kan det hæmme mine muligheder for at finde arbejde som freelance rejseleder? Jeg kunne f.eks. øremærke noget af november og marts til foredrag. Der ligger de færreste rejser hos de selskaber, du har nævnt.

    • Du bliver ikke fastansat af dem. De skriver eller ringer til dig nogle måneder i forvejen og spørger hvornår du er fri til at tage ture. Selvfølgelig får man lidt mere credit hvis man er parat til at hjælpe så ofte som muligt. Men siden du ikke er fastansat, så er det jo dig selv der bestemmer om du vil køre en tur eller ej. Og gør du det godt på de ture du kører, så skal der nok være bud efter dig når du har tid.

  3. Kim Lund Nielsen

    … knytte … Der var lige en stavefejl.

  4. Caroline Rinfeldt

    Hej Claus.
    Jeg er en ung pige på 22, der ENDELIG har fundet en ro og en drøm om at blive rejseleder.
    Jeg har arbejdet flere år med ledelse i butik og i musik branchen, samt har jeg læst både salg og event management.
    Jeg er ret grøn på hele rejsebranchen, dog har jeg rejst 3 mdr i asien, rundt på island(mit absolut yndlingsland), utallige gange rundt i europa især stor britanien, derudover skal jeg på toppen af kilimanjaro til september og derefter lidt rundt i afrika. Bjergbestigning / trekking rejser er helt sikkert min store passion!
    Jeg tænker umiddelbart at tage på en 8 mdr lang rejse fra januar? vil du mene jeg så derefter har gode kvalifikationer til et rejseleder job? evt. indefor noget trekking ish og er der noget du vil anbefale på en sådan rejse, at holde sig til få enkelte lande og gå meget i dybden, eller rejse rundt og finde de lande man brænder for? skal jeg skrive dagbog undervejs? eller hvad har du umiddelbart af tanker til mig?
    Håber meget at høre fra dig.

    Mvh. Caroline

    • Hej Caroline. Den vigtigste kvalifikation er at du rejser meget. Især rejser på egen hånd, da du der lærer at løse pludseligt opståede problemer. Den slags har man nemlig tit brug for at kunne som rejseleder. Det du gør er generelt rigtig godt og giver dig en god base. Du skal dog nok forvente at starte med nogle rejseleder opgaver der er lidt mere “light” end trekking. Trekking er noget som kan være potentielt farligt for gæsterne, så der bruger man typisk guider med en hvis erfaring. Det vil også være en god ide for dig at gennemføre et guide kursus. Især fordi du er ret ung. Og så starte med en sæson eller to ved et charter bureau, inden du rykker over til de bureauer der laver de store trekking ture. service & Co har for eksempel et godt rejseleder kursus http://www.service-co.dk/. Vil du gå mere direkte til aktive rejser, så prøv at søge arbejde hos Topas Rejser http://www.topas.dk/ De afholder et weekend kursus hvert år for potentielle rejseledere. Og jeg vil tro at du med din baggrund burde have en god chance for job der. Held og lykke med det hele og hilsen fra Sarajevo, hvor jeg selv opholder mig lige nu.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial