CR7 hotellet på Madeira.
Jeg har lige været på besøg på Cristiano Ronaldos nye hotel på Madeira. Her er lidt fotos fra hotellet.
Cristiano Ronaldo kommer fra ferieøen Madeira, der tilhører Portugal. Øen har allerede en Ronaldo statue, et Ronaldo museum og næste uge bliver lufthavnen på øen opkaldt efter ham.
Cristiano Ronaldo statuen på havnen i Funchal.
Men Ronaldo har også kastet tæt på en kvart milliard i hotel byggeri og det første af hans hoteller ligger på hans hjem ø Madeira og hedder CR7. Eller det hedder Pestana CR7 hvis vi skal være helt korrekt, for han har lavet investeringen sammen med den store Portugisiske hotel gruppe Pestana, der også har spyttet en kvart milliard i projektet. Der skal også være CR7 hoteller i Lissabon, Madrid og New York.
Indgangen til CR7 hotellet.
Via mit arbejde i rejsebranchen var jeg heldig at få en invitation af hotellets manager, til at blive vist rundt på hotellet.
Meget venligt personale på CR7 hotellet.
CR7 hotellet ligger nede på havnen i Funchal. Det er en meget central beliggenhed og fin hvis man kan lide at sidde oppe på hotellets rooftop bar og kigge på at krydstogt skibene lægger til. Der vil nok også være nogen der syntes at det ligger et sted hvor der er lige lovlig meget trafikstøj. Men skal der være fest, så lad der være fest og jeg tror at folk der bor på CR7 hotellet kommer der for at få lidt gang i gaden. Og i så fald ligger det fint.
Hotellet ligger lige ved krydstogt havnen.
Hotellet har en entre, hvor der er kombineret reception, bar og cafe med åbent køkken. der er servering både inde og udenfor. Det hele er ret trendy og de snacks og den øl jeg fik der var lækre.
Baren på CR7 hotellet.
værelserne er oppe på anden salen. Det er et boutique hotel med 48 værelser. Som man ofte ser på boutique hoteller, så er værelserne ikke ret store. Men til gengæld rigtig fedt indrettet med et personligt touch. Der er både standard værelser, som er ret små og suiter hvor man har en lille stue ved siden af soveværelset.
Et af værelserne på CR7 hotellet.
Man skal helst syntes om Ronaldo hvis man bor på hotellet. Hans billede er en del steder. Blandt andet er flere af spejlene på hotellet formet sig som ham, hvor man spejler sig i hans solbriller.
et af badeværelserne på Ronaldo’s hotel.
Man kan også bare smutte ind og få en drink på hotellet hvis man besøger Madeira og bor andetsteds. Baren i stue etagen er åben for alle. Pool baren på anden sal er det meste af tiden for hotellets gæster. Man åbner den dog sommetider for offentligheden i weekenerne, hvor der ofte er events og parties.
Udsigten fra hotellet.
Alt i alt syntes jeg det er et ret fedt hotel, med en meget venlig betjening. Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om jeg ville syntes det ville være fedt at bo ved en af byens mest trafikerede gader, men jeg vil mene at det ville være ok for en 2-3 dage ihvertfald. Og det er en unik hotel oplevelse man ikke får andre steder i verden.
Kunstigt græs som tapet på badeværelset.