VM i Rusland, med min cykel foran stadion i Samara.

Sidste sommer tog jeg til fodbold VM i Rusland. Jeg købte en cykel og cyklede mellem kampene. Det blev en rigtig fed tur.

Fan ID og VM billeterne var klar.

Jeg elsker fodbold VM og at rejse til fodbold i det hele taget. Jeg har været til VM i fodbold fire gange indtil videre. 1998 i Frankrig. 2006 i Tyskland. 2014 i Brasilien. Og så til VM i Rusland i 2018. Ligesom jeg gjorde da der var VM i Brasilien, så valgte jeg at rejse rundt i landet på cykel denne gang. 

Tasia fra Moskva hjalp mig med meget af det praktiske under VM i Rusland.

Jeg fløj til Moskva hvor jeg købte en cykel. En fin rød mountainbike af mærket Merida. Derefter cyklede jeg først til Saransk, hvor jeg så Danmark spille mod Peru. Derefter cyklede jeg videre til Samara, hvor jeg så Danmark spille mod Australien. Så sprang jeg tredje gruppekamp mod Frankrig over og cyklede mod ottendedelsfinalen, hvor jeg så Danmark mod Kroatien.

To gange var jeg dog nødt til at bruge offentlig transport til et lille stykke af vejen, for ikke at komme for sent til kampene. Men det blev til alt i alt 1800 kilometer på cykel gennem Rusland.

Ud over de russiske stepper med min cykel.

Hvordan er det at cykle i Rusland?

Jeg er formentlig den første dansker der har cyklet gennem Rusland uden restriktioner. Normalt er Rusland ret lukket for frie fugle som os der cykler fra landsby til landsby.

Men fodbold VM have fået Rusland til at åbne grænserne op. Når bare man havde et Fan ID, så kunne man rejse frit i hele Rusland.

Fan ID fik man gratis hvis man havde købt en eller flere billetter til kampene af officielle kanaler. Og da Danmark var kvalificeret til VM, så var det ikke svært at få billet til de danske kampe.

Trafikken kan godt være lidt alternativ på de russiske veje.

Vejene i Rusland kan godt være noget af en udfordring. Problemet er oftest at man for tiden udvider vejnettet ret kraftigt i Rusland.

Det betyder at den asfalterede rabat ude i siden, hvor jeg gerne skulle cykle, tit er blevet til skærver fordi man er ved at lave nye vejbaner.

På den positive side, så må jeg sige at de russiske bilister overraskede positivt. Søger man på Youtube efter video med elendige bilister, så kommer der rigtig mange video fra Rusland.

Min erfaring var at de dårlige bilister holder mest holder sig på de små sideveje. De store veje har ret meget politi og bøderne er store. Så jeg havde ikke nogle situationer hvor jeg var ved at blive kørt i sænk af russiske bilister.

Hotel chefen poserer med mig inden afgang, en tidlig morgen i Rusland.

Afstandene er lange når man cykler i Rusland.

Der var ofte ret langt mellem hotellerne. Så jeg sad hver aften på Google Maps og kiggede næste dags rute efter.

Jeg fik også en del hjælp af en russisk veninde. Tasia arbejde som Au Pair i Holte for nogle år tilbage.

Vi har bevaret kontakten efter at hun rejste fra Danmark. Hun var en stor hjælp med research, når jeg en gang imellem kom til at kløjs i det kyrilliske alfabet. Vi var dagligt i mail intakt på hele turen.

Turen til Saransk.

Jeg passerede mange små russiske landsbyer som denne.

For at komme væk fra de otte sporede motorveje i det indre Moskva, hoppede jeg på et tog til udkanten af Moskva.

Der begyndte jeg at cykle mod Saransk. Jeg havde forventet at juni måned ville være varm i Rusland.

Så jeg havde kun sommertøj med. Ingen jakke og ingen varme trøjer. Og så kom der selvfølgelig en koldfront ind over Rusland den samme dag jeg startede med at cykle.

Så turen til Saransk foregik i 5-8 graders varme det meste af vejen. Det nåede heldigvis at blive sommer lige som jeg kom til Saransk, så vi fik høj sol til Peru kampen.

Saransk var fyldt med peruvianere.

Peru kampen var iøvrigt en meget festlig forestilling. De latinamerikanske landshold har en enorm opbakning. Hvor vi kom lidt under tusind danskere, så kom der er sted mellem 30 000 0g 40 000 peruvianere til kampen.

Der var overhovedet ingen ballade. Det er der i det hele taget meget sjældent til fodbold VM. VM i Rusland var ingen undtagelse. Jeg snakkede med flere peruvianere omkring det at de var så positive. Selv efter at de havde tabt til Danmark. De sagde alle enstemmigt at de så sig selv som fodbold diplomater for deres land. Og de anså det nærmest som landsforræderi at lave ballade når man rejste med landsholdet, da det ville stille hele landet i et dårligt lys.

Det er efter min mening den helt rigtige indstilling at have til tingene. Og det er en generel indstilling som stort set alle fans har under VM. Uanset nationalitet. Det er en af de vigtigste grunde til at jeg elsker at rejse til VM slutrunder.

På vej til stadion i Saransk. Sammen med det halve Peru.

Saransk var nok ikke den mest spændende by rent turistmæssigt. Men fordi det var en by som ikke er vant til besøg, så gjorde byen sig meget umage med at være gode værter.

De lokale var meget venlige og hjælpsomme, selvom de oftest ikke kunne tale andet end russisk. Der var udstationeret en kæmpe hær af unge studerende som kunne fremmedsprog.

De gik rundt i blå træningsdragter og hjalp os fodbold turister med stort og småt. Så som at købe tog og bus billetter. Finde offentlige toiletter. Fortælle os om de få seværdigheder byen havde. Det fungerede rigtig fint.

Danmark mod Peru i Saransk.

Så gik turen til Samara.

Fra Saransk cyklede jeg videre mod Samara. Eller jeg startede med at tage bussen de første 100 kilometer. Jeg havde for kort tid mellem kampene til at cykle hele vejen. Så jeg måtte lige smide cyklen på en bus først.

Men jeg fik da cyklet 80% af vejen til Samara. Det var iøvrigt en ret spændende tur, hvor jeg blandt andet stoppede i Ulyanovsk, hvor Vladimir Lenin blev født. Jeg overnattede også inde på et fodboldstadion i byen Dimitrovgrad. Rigtig fed cykel tur, som gik langs Volga floden en del af strækningen.

Fin velkomst i Saransk fra et par australske fans.

Hvor Saransk ret hurtigt var overset som turistby, så var Samara en rigtig fed by. Samara er en af Ruslands mest populære feriebyer og der var masser af cafeer, barer og restauranter langs Volga floden.

I det hele taget en rigtig behagelig by at holde ferie i. Og en by som jeg planlægger at rejse tilbage til, for at udforske lidt mere. Jeg havde sådan set sat et par dage af til at tage lidt på sightseeing.

Men de danske medier havde fået færten af min tur og opdaget at der var en tosset roligan på sin cykel i byen. Så al min fritid i Saransk gik med at lave TV, radio og avis interviews. Ikke bare med danske nyhedskanaler. Jeg endte med at være på TV og i aviser i en 11-12 lande.

Og det var skide sjovt. Så jeg ofrede gerne turist turene i Samara. Der er links her til nogle af tingene fra blandt andet Ekstrabladet, BT og DR. Der kom en del godt TV ud af det syntes jeg. Louise Brodthagen fra DR lavede hvad jeg selv syntes er en skide god artikel med mig til DR’s hjemmeside. Den kan du læse HER.

Jeg sluttede i øvrigt al medie virakken af med at lave TV med Matilde Kimer da jeg kom til Nizhny Novgorod. Det var sgu lidt af en ære at få en halv dag i selskab med en af Danmarks mest hardcore udenrigskorrespondenter.

TV2 gør klar til optagelse.

Med Matilde Kimer og hendes kamera mand Torben under VM i Rusland.

Men tilbage til Samara. Kampen mod Australien blev lidt af en fuser rent spillemæssigt. Det var efter min mening klart Danmarks dårligste kamp ved VM i Rusland.

Kampen blev yderligere skæmmet af at en dansk hooligan overdængede flere fans med fyldte øl krus. En af mine gode venner fik en ordentlig flænge i hovedbunden. Man måtte evakuere flere tilskuere i kørestol, da de også blev overdænget med øl.

Fjolset der gjorde det har i øvrigt siddet i fængsel for drabsforsøg på en gruppe Horsens fans og har forbud mod at komme på alle danske fodbold stadions. Men det vidste de ikke i Rusland. Han blev heldigvis sendt hjem af russisk politi da han forsøgte at komme ind til næste kamp. Og ham savnede vi ikke.

Der var også flinke bolivianske fans til VM i Rusland.

Danmark mod Australien i Saransk.

Men ellers var de australske fans rigtig festlige. De var cirka 10 gange så mange som os danskere. Så vi var igen i undertal. Men det får man bare en masse nye venner af.

Og så var der rigtig mange fans fra hele Rusland i Samara. Fordi Samara har en del hoteller havde mange russere fra hele landet valgt at komme til Samara for at få del i VM stemningen. Så det var rigtig festligt i Samara.

Jeg drak en del fadøl i Samara med den fynske Youtuber Johan.

Efter Samara cyklede jeg i nordøstlig retning. Det var endnu ikke sikkert om Danmark gid vider ei turneringen. Men gjorde de, så skulle de spille ottendedelsfinalen i enten Kazan eller Nizhny Novgorod. De to byer ligger heldigvis ikke så langt fra hinanden. Så jeg cyklede i retning af dem.

Jeg kom igen forbi byen Ulyanovsk, hvor Vladimir Lenin blev født. Denne gang valgte jeg at blive i byen et par dage, da det var et ret interessant sted. Ulyanovsk er samtidig med en ret behagelig by at være i, med et hyggeligt gammelt kvarter med godt natteliv.

Men det mest interessante er hvordan man dyrker Vladimir Lenin for fulde gardiner i byen. Han har et kæmpe museum i to etager dedikeret til sig. Det er også et museum for kommunismen som sådan. Og det er meget tydeligt at Vladimir Putin også holder af stedet. Der er store vægtæpper med Vladimir Putin der hænger på væggene. Museet taler i det hele taget kun om de gode ting ved det kommunistiske Sovjetunionen. Alt det negative er gemt helt væk. Og for at cementere det, så har Josef Stalin også et fint stort hjørne dedikeret til ham. Mens Mikhail Gorbatjov må nøjes med en lille montre.

Det siger i det hele taget meget om hvordan de russiske samfund har udviklet sig i årene efter Boris Yeltsin.

I Ulyanovsk dyrker man stadig Vladimir Lenin.

Danmark mod Kroatien i Nizhy Novgorod.

Danmark endte som nummer to i deres gruppe. Og det betød en ottendedelsfinale mod Kroatien i Nizhny Novgorod. Det var igen lige lovlig langt for at at cykle. Så jeg tog bussen en fjerdedel af vejen og cyklede de sidste tre fjerdedele. Det var i det store hele en fin cykel tur, som igen tog mig langs Volga floden.

Jeg stoppede blandt andet i byen Tjeboksary som var en overraskende behagelig by at være i. Meget seværdig by ved Volga floden, med fine cykelstier langs floden. Tjeboksary havde også masser af hyggelige cafeer og restauranter.

Jeg trillede ind til Nizhny Novgorod dagen inden kampen. Tog op på FIFA’s kontor for at hente min forudbestilte billet til ottendedelsfinalen. Billet udleveringen fungerede i øvrigt rigtig godt i de byer jeg var.

Jeg hørte dog at det var bøvlet at hente billetter i Moskva, med meget lange køer. Men der hvor jeg var fungerede det utrolig fint og effektivt. Nizhny Novgorod hed under Sovjetunionen Gorkij. Det var en militær by, som var forbudt for udlændinge at besøge. Men det må man heldigvis i dag. Og byen er ganske seværdig.

Det flotte VM stadion i Nizhny Novgorod.

Stemningen er lidt anderledes, ved kampene når man når knockout faren ved VM. Og det samme gjorde sig gældende ved VM i Rusland. Mange mennesker tror fejlagtigt at der er bedst stening til de afsluttende kampe ved et VM i fodbold. Men det er ved de indledende kampe at der er mest fest. For der er alle lande stadig med. Og der er flere farverige tilskuere.

Når man nærmer sig finalen bliver det hele noget dyrere. Og så begynder det at blive mindre folkefest og mere VIP fest. Men vi havde dog stadig en god fest i Nizhny Novgorod. Fodboldstadion i Nizhny Novgorod er i øvrigt utrolig flot beliggende, lige ned til Volga Floden, med en fin gammel ortodoks kirke ved siden af.

Danmark tabte kampen efter straffesparkskonkurrence. Men stemingen var stadig fin på alle sider efter kampen. En kamp som i øvrigt havde flere tilskuere fra Peru end fra Danmark, da mange peruvianere havde købt billet til kampen i håb om at Peru ville gå videre fra indledende runde.

Sammen med en sympatisk russisk familie.

Jeg havde kun billet til og med ottendedelsfinalen. Derefter vendte jeg skuden mod Moskva, da jeg skulle holde sommerhus ferie i Portugal ugen efter. Jeg tog toget fra Nizhny Novgorod til Moskva. Et hyggeligt nat tog, som var ret gammelt. Stemningen ombord var dog rigtig fin. Der var en restaurant vogn hvor vi sad en flok fodboldfans fra hele verden og drak øl den halve nat, inden vi gik til køjs i den store sovevogn, hvor vi vel var en 60-70 mennesker der lå og sov i køjesenge.

Sovevognen i det russiske nat tog.

Fra Moskva gik det ud til lufthavnene, hvor jeg sov en nat på lufthavnshotel inden jeg fløj til Danmark. I øvrigt et fly med rigtig mange Colombianske turister, som havde valgt at kombinere et par VM kampe med et par turist dage i København, når nu de alligevel var i Europa. Min sidekammerat på flyet var en egyptisk pige som havde været til VM for at følge hendes nation. Hun var lige som de fleste andre meget træt og sov det meste af flyveturen. Jeg har aldrig været på et fly med så mange klatøjede passagerer. Det tager hårdt på søvn balancen at se fodboldkampe hver dag og holde fest med fodboldfans fra hele verden. Men det er de hele værd.

Gavnede VM i Rusland Vladimir Putin?

Der bliver tit snakket om hvorvidt et land med manglende demokrati og menneskerettigheder kan blive lidt hvidvasket af at holde et VM i fodbold, eller et OL. Hvad angår Rusland så snakkede jeg ikke med nogen fans som sagde de var blevet mere positive over for Putin. Det var ret tydeligt et stort show fra regeringens side. Politiet var tydeligvis instrueret i at de ikke måtte anholdte eller tæve fodboldfans, uanset hvor tossede de opførte sig.

Der hvor mange ændrede opfattelse, var omkring den menige russer. Rigtig mange har den holdning at russere bare er noge der raner hotel buffeten når man er på ferie ved Middelhavet. Men russerne var tydeligvis meget opsatte på at være gode værter. Jeg fik så mange gratis øl fra lokale russere under VM, at jeg slet ikke har tal på det. Så jeg tror ikke at Putin vandt det store overfor de udenlandske besøgende. Men det gjorde de menige russere.

Det lidt om min tur til VM i Rusland. Husk at du altid er velkommen til at lægge en kommentar eller sende mig en mail, hvis du har nogen spørgsmål, eller mener at jeg kan være behjælpelig med noget.

VM i Rusland var en fin oplevelse.