Faaborg kommune

Første af 98 kommuner i Danmark jeg cykler rundt i.

Mens jeg venter på vaccinen kan jeg jo lige så godt få tiden til at gå med en cykeltur. Det bliver en tur til alle 98 kommuner i Danmark.

Så er vores vaccine på vej. Jeg skulle gerne få det første stik om en måned. Men de fleste lande har stadig restriktioner. Så jeg vil mene at det først er realistisk med en større udlands cykeltur til efteråret. Men jeg kan jo ikke bare rende rundt i Danmark og gå på arbejde og kede mig hele tiden. Så jeg tager på cykeltur rundt i landet. På den måde holder mig i form og forbliver nysgerrig, inden jeg smutter udenlands igen

Danmark består af 98 kommuner. Jeg har faktisk allerede besøgt de 96 af dem. Men på cykel har jeg nok kun besøgt omkring 75. Så nu bruger jeg de kommende uger på en lille tur, hvor jeg besøger alle kommuner. Så kan jeg også lige komme en tur rundt og hilse på folk jeg kender rundt om i landet.

Danmark kort.

Turen går til alle 98 kommuner.

Hvordan griber jeg turen an?

Planen er at jeg starter med at besøge lidt kommuner på Fyn og Sjælland, da jeg har base på Sydfyn og i København. Jeg har faktisk allerede cyklet rundt i de 3 første kommuner på Fyn den sidste uges tid. I april og maj har jeg noget freelance arbejde i Københavnsområdet. Mens jeg laver det regner jeg med at kunne cykle rundt på 1 og 2 dages ture på Sjælland og få pladen fuld i den del af Danmark. Derefter går turen over sydhavsøerne til Langeland, Ærø og resten af Fyn. Så bliver det Jyllands tur, inklusiv afstikkere til Fanø, Læsø og Samsø. Til sidst er der Bornholm. Den er jeg lidt i tvivle om hvorvidt jeg tager den sammen med Sjælland i starten, eller om jeg tager den til sidst. Jeg læner mig lige nu mest imod at slutte med klippeøen som den sidste kommune.

Hvor længe vil det tage?

Jeg starter som sagt i det stille, da jeg har noget arbejde i Københavnsområdet de kommende 8 uger. I juni regner jeg med at bruge det meste af måneden på at bo på min cykel og overnatte i telt og shelters rundt om i landet. Mon ikke vi kommer et stykke ind i juli inden jeg er færdig? Måske endda august. Jeg arbejder freelance, så måske kan der komme arbejde på tværs som gør at det tager lidt længere tid.

Men jeg skal nok fuldføre projektet. Jeg er ikke typen der sætter mig ting for uden at fuldføre det. Så hold udkig efter mig og min grønne mountain bike de kommende uger.

Jeg lægger ting ind her på bloggen fra turen. Og jeg lover at der kommer fotos fra samtlige kommuner, sådan at i kan se at jeg har været der. Der er nok også noget interessant at opleve i alle kommunerne. Det finder jeg ud af inden så længe.

Claus Andersen.

Vi ses derude.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial