Madeira lufthavn.

Madeira lufthavn.

Lufthavnen på Madeira er en af mine favorit lufthavne i hele verden. Her er lidt hvorfor jeg bare elsker denne spøjse lille lufthavn .

Er det ikke den lufthavn som har en kort landingsbane? Det er det spørgsmål, jeg oftest får om landingsbanen på Madeira. Landingsbanen har dog været rigelig lang i mere end 20 år, efter at man forlængede den. Så det er ikke derfor den er speciel.

Snabel Agave

Der er også Snabel Agaver ved lufthavnen på Madeira.

Det meste af landingsbanen står på søjler.

Noget af det mest specielle ved Madeira lufthavn, er at det meste af landingsbanen står på søjler, som går delvist ud over havet. Grunden er, at Madeira er en af verdens mest lodrette øer. Så da man forlængede landingsbanen for godt 20 år siden, havde man ikke noget flad jord at lægge den på. Løsningen på problemet blev at den kom til at stå på mere end 180 kæmpe betonsøjler.

Landingsbane Madeira.

Landingsbanen står på søjler.

Claus Madeira

På vej til fods, under landingsbanen.

Take off Madeira

Så er der take off, fra en af verdens mest spektakulære lufthavne.

Cirkuspladsen er under landingsbanen.

Søjlerne under landingsbanen er så høje, at man har lagt vejen til og fra lufthavnen, i østgående retning, under landingsbanen. Så tager du afkørslen i østlig retning fra lufthavnen, så kommer du en tur under landingsbanen, som noget af det første. Jeg tager tit selv en travetur under landingsbanen, når jeg er på Madeira. Alene fordi jeg synes det er ret vildt at det kan lade sig gøre. Men der er nu også masser af ting at kigge på dernede.

Gokartbane

Der er blandt andet en gokartbane, nede mellem søjlerne.

tennisbane lufthavn

Der er også tennisbaner nede mellem søjlerne.

Under landingsbanen på Madeira, ligger der både en sejlklub, en gokartbane, en luna park og flere tennisbaner. Der er også et område som bliver brugt som cirkusplads, når der kommer cirkus til byen. Jeg tror vist godt jeg kan garantere at det er verdens eneste landingsbane, med plads til et omrejsende cirkus under landingsbanen 🙂 .

cirkus

Så er der cirkus i byen, mens flyene lander på taget.

Og så er den opkaldt efter Cristiano Ronaldo.

Lufthavnen på Madeira hed i mange år bare “Aeroporto de Madeira”. Det gør den for den sags skyld stadigvæk, men den hedder også “Cristiano Ronaldo International Airport”, efter at man tilføjede hans navn i 2017. Jeg var selv på øen da det skete. Navneændringen blev fejret med en venskabskamp mod Sverige, hvor Cristiano Ronaldo kom hjem og spillede på øen, som han voksede op på. Det var en stor begivenhed for øen. Og stadion var proppet til sidste mand. Jeg har gode kontakter på øen, så jeg havde også billet til kampen. Det var så stor en fest at man for længst har glemt at Sverige vandt kampen 🙂 . 

Ronaldo buste

Der er en lille buste af Cristiano Ronaldo, lige uden for ankomsthallen i lufthavnen.

Madeira lufthavn

Madeira lufthavn, set fra oven.

Flyspotternes paradis.

Lufthavnen på Madeira har en meget stejl skråning lige ved siden af landingsbanen. Det er med til at gøre at flyene ofte har lidt problemer med at lande, på grund af sidevind. Men det gode ved det, er at man som tilskuer har en fantastisk udsigt over landingsbanen, oppe på skrænten. Så flyspottere fra hele verden kommer for at se flyene lette og lande. Og det er næsten lige før at man kan klappe dem på vingerne, når de letter og lander 🙂 . Der er flere caféer, der ligger sådan, at man kan se flyene lette og lande, mens man nyder kaffen. Der er også en offentlig cafe inde i lufthavnen, som har en stor balkon, vendt ud mod landingsbanen. Man skal bare tage elevatoren op på 2. sal fra check in området, i den vestlige del af lufthavnen.

Flyspotter.

Flyspotterne er klar hele dagen, på skråningen ovenfor lufthavnen.

lufthavn cafe

Man kan også kigge på fly fra flere cafeer, som ligger tæt på lufthavnen.

Tøger fra Danmark har været i lufthavnen i mere end 50 år.

Du skal ikke blive overrasket hvis du bliver hilst på dansk af en ældre herre, når du lander i Madeira lufthavn. Tøger fra Danmark har nemlig arbejdet i mere end 50 år, efter at han kom til øen i 1967, som ansat i Tjæreborg Rejser. Men hvor de andre rejste hjem igen efter et stykke tid, så blev Tøger på sin lysegrønne ø. Jeg gætter på at han er den eneste person i verden der har arbejdet i den samme lufthavn i mere end 50 år. Jeg føler først at jeg rigtig er komme til Madeira, når jeg har været henne for at hilse på Tøger 🙂 .

Tøger Madeira.

Tøger står ved trappen og byder turisterne velkommen til Madeira.

Skulle du have brug for nogle generelle rejsetips til Madeira, så har jeg også skrevet en blogpost om det. Den kan du læse på dette link.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial