Et lille råd om hvordan du bruger din rejseforsikring bedst

Jeg hører ofte folk være utilfreds med deres rejseforsikring. De føler ofte at de er blevet snydt. Jeg har heldigvis ikke haft brug for mit eget selskab i mange år. Men som rejseleder hjælper jeg ofte folk der er blevet syge og kommet til skade på rejsen. Og mine erfaringer med brug af rejseforsikring har altid været gode.

Kontakt forsikringsselskabet med det samme hvis der sker noget.

Bliver du syg eller kommer du til skade, så kontakt den alarmcentral der er tilknyttet dit rejseforsikringsselskab  med det samme. Det er noget jeg ikke kan understrege nok.

Det bedste er at ringe til dem inden du tager på hospitalet. Med mindre det er meget akut. Så er forsikringen involveret med det samme. Og de har ofte et hospital i området som de samarbejder med. Så snart du har talt med dem overtager de sagen. Og så skal du stort set ikke gøre mere.

Venter du derimod med at kontakte dem til du er udskrevet, så kan måske få problemer med at få forsikring udbetalt.

Forsikringsselskaberne vil typisk gerne have en løbene mail og telefon kontakt med hospitalet mens de behandler dig. På den måde har de hånd i hanke med hvad der foregår. Og så hjælper de gerne. Nummeret til alarmcentralen er iøvrigt ofte et nummer som er gratis at ringe til.

Hvorfor er det vigtigt at forsikringsselskabet er med fra starten?

Der foregår desværre en del forsikringssvindel med rejseforsikringer. Derfor kan selskaberne til tider være lidt mistroiske, hvis de føler at der er noget galt. Eller hvis de føler at folk handler bag deres ryg. Det er ret let at lave svindel med den slags, da det foregår tusindvis af kilometer borte. Nogle hospitaler overbehandler også bevidst, hvis de ved at der er en forsikring der dækker. Og det vil forsikringsselskabet gerne undgå. Og for dig som kunde er du også bedre sikret når der er en dansk læge involveret fra starten. Også selvom det er en læge der taler i telefon med det hospital du bliver behandlet på.

Det virker måske som ren logik for mange det her. Men min erfaring er, at når jeg møder folk der føler sig snydt af forsikreingen, så er det næsten altid fordi forsikringsselskabet ikke har været med fra starten. Og den indlagte har måske bare fået en regning fra hospitalet, hvilket ikke er nok. Der skal for eksempel også en underskrevet lægeerklæring med for at forsikringen dækker. Men den slags skal du ikke spekulere på hvis forsikringsselskabet har overtaget sagen, så snart du er blevet syg eller kommet til skade.

Så følg dette simple råd og du vil se at rejseforsikringen virker efter hensigten stort set hver gang.

Det har de gjort de +50 gange jeg har haft brug for at hjælpe gæster på hospitalet gennem årene og har skullet bruge deres rejseforsikring.

God rejse 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial