Sri Lanka er et land, der har lidt af det hele, på forholdsvis lidt plads. Det gør, at der er noget for enhver, hvis man holder ferie der.
Mange danskere holder ferie i Thailand om vinteren. Men hvorfor ikke Sri Lanka? Det er lidt tættere på Danmark. Så der er ikke så mange timer i flyveren. Og Sri Lanka har efter min mening meget mere at byde på.
Fantastiske strande.
Landet har nogle fantastiske strande. Især på øens sydkyst, hvor de også er ret børnevenlige. Byer som Unawatuna, Mirissa og Tangalle har virkelig gode strande. Vestkysten har også fine strande i byer som Hikkaduwa og Bentota. Østkysten er ikke så besøgt. Men kommer man dertil om sommeren, så er der mindre regn på østkysten. Og byer som Trincomalee og Arugam Bay har virkelig fine strande.
Gamle kulturer.
Sri Lankas befolkning har en historie, der går mere end 3000 år tilbage. På den centrale del af øen er der fantastiske oldtidsbyer, som er nogle af verdens bedst bevarede.
Det var blandt andet folk derfra som i sin tid sejlede over Bengalen og grundlagde det store Angkor rige, i det land som i dag hedder Cambodia.
så er du til historie, så er steder som Dambulla, Sigiriya, Polonnaruwa og Anuradhapura steder du skal besøge. Jeg har selv besøgt mange historiske steder rundt om i verden. Og det her er noget af det bedst bevarede.
Høje bjerge med te marker.
Sri Lanka har en del bjerge på den centrale del af øen. Der er derinde at den berømte Ceylon te bliver dyrket. En god måde at se the markerne på er at tage toget fra Ella til Kandy. Der kommer man igennem det srilankanske højland og har nogle fantastiske udsigter til te markerne.
Bjergene er i øvrigt også rigtig velegnede til vandring. Man tænker måske ikke lige på Sri Lanka, når man siger vandreferie. Men det er et rigtig godt sted at vandre. Landet er især egnet til dagsture til fods fra diverse hoteller rundt på øen.
Der er også godt at cykle.
Sri Lanka er også et godt land til cykelferie. De fleste vil nok betakke sig for de travle landeveje. Men det kan man sagtens slippe for.
Er man først væk fra de mest travle veje, så består en meget stor del af landet af små, rolige veje, der løber mellem rismarker, the marker og små landsbyer. Bare sørg for at have et rigtig godt kort eller en GPS hvis du cykler på egen hånd.
Jeg har skrevet en artikel specifikt om Sri Lanka som cykeldestination, der kan læses på dette link.
Wt fantastisk safari land.
Det er ikke kun i Afrika, at man kan se store vilde dyr på sin ferie. Sri Lanka har mange nationalparker, hvor der er et rigt dyreliv. Øen har rigtig mange vilde elefanter.
Men også mange andre vilde dyr. Blandt andet et meget rigt fugleliv. De fleste mennesker på Sri Lanka er buddhister og mange af dem er vegetarer. Så man har aldrig haft de store jagttraditioner. Det har gjort at landet har mange flere vilde dyr end de fleste andre lande i Asien.
Hvordan kommer man til Sri Lanka?
Der er i øjeblikket ikke direkte fly mellem Danmark og Sri Lanka. Men det srilankanske luftfartsselskab Srilankan Airlines flyver blandt andet til London, Frankfurt og Paris. Fra Danmark kan man også flyve til Sri Lanka med selskaber som Emirates og Qatar Airways, med et enkelt stop i Dubai eller Doha.
Den største lufthavn ligger lige nord for hovedstaden Colombo, lige ved siden af byen Negombo, som er en fin by at bo i når man lige er landet på Sri Lanka. Negombo har en nogenlunde fin strand og et interessant fiskemarked. Ligesom byen også er centrum for Sri Lanka’s kristne minoritet. Derfor ser man mange kirker i byen. Blandt andet kakkelbeklædte kirker som blev bygget af portugiserne, der bragte katolicismen til Sri Lanka.
Der er også andre lufthavne på Sri Lanka. Men forsøger i øjeblikket at tiltrække oversøisk trafik til lufthavnen ved Mattala. Og der er også enkelte internationale charterfly som lander der. Dog ingen fra Danmark endnu.
Det var lidt om hvorfor jeg mener at mange flere mennesker burde overveje Sri Lanka som feriemål. Jeg kommer helt sikkert selv tilbage 🙂
Et andet pragtfuldt land besøge, med fantastiske strande er Brasilien. Jeg har en artikel om min favorit strand i Brasilien på dette link.
.
Interessant at høre at deres religion primært er buddhister og idet de er vegetarer er de ikke samme interesse for at jage, som mange andre kulturer og derfor mange dyr på øen. Er det det sådan jeg skal forstå det.
Det er mærkeligt, at vi så ikke er flere der tager dertil. De fleste af os vil jo rigtig gerne have natur og dyreoplevelser på vores ferier, samt gode strande.
Jeg må dertil snart kan jeg godt høre.
Det er et land med rigtig gode muligheder for natur og dyreoplevelser. Og der er masser af fede strande. Og så er det hele inden for nogle få timers kørsel.
Hej,
Sikke nogle fine billeder du har fra Sri Lanka 🙂
Vi skal til Sri Lanka i 22 dage i april, og glæder os helt vildt. Så vi er lige i gang med at lave lidt research, og faldt så over din artikel, som er super fin! Den giver os i hvert fald ikke mindre lyst til at tage afsted.
Vi vil lige høre om du blev vaccineret mod tyfus, inden du tog afsted? Vi kan ikke helt finde ud af, om den er nødvendig at få eller ej ved en rejse til Sri Lanka 🙂
Hejsa. Jeg blev ikke vaccineret mod tyfus, da jeg mener det er overflødigt, med mindre der er en epidemi. Og det er der ikke fortiden. Skal selv derned igen i december og planlægger heller ikke at blive vaccineret denne gang.
Hej igen. Super, det er vi glade for at høre. Vores læge siger også, det heller ikke er nødvendigt, så det går vi efter 🙂