Det er altid rart når midtersædet er tomt.
Når jeg flyver, så har jeg næste altid et tomt midtersæde ved siden af mig. Her er lidt om hvordan jeg sørger for at det ofte sker.
Jeg flyver rigtig tit. Blandt andet fordi at jeg arbejder som rejseleder. Men som rejseleder flyver jeg altid economy. Så ikke noget med brede business class sæder til mig. Derfor prøver jeg altid at få et tomt midtersæde ved siden af mig når jeg flyver. Og det lykkedes på 75-80% af alle de fly jeg tager. Følger du mine råd og er lidt hurtig og diskret, så kan du også gøre det jeg gør.
Sæt dig nede bag i hvis du vil have et tomt midtersæde på flyet.
Af en eller den grund, så flokkes folk altid om de forreste sæder i et fly. Dem vil jeg også gerne ha’, hvis det er dem som er oppe på business class. Men flyver jeg economy, er det da ligegyldigt om jeg sidder midt i flyet eller bagerst.
Chancen for at få et ledigt sæde ved siden af dig er nok 4-5 gange højere ved at tage en af de bagerste pladser, fremfor vis du tager en af dem som er længere oppe foran.
Men ikke på bageste række.
Du skal dog holde dig fra den bagerste række. En grund er at den bagerste række ofte har dårlige sæder, som slet ikke kan læses tilbage. Men den bagerste række er teoretisk også den sikreste at sidde på, i tilfælde af et flystyrt. Det gør at lige præcis den række ofte er ret solidt booket, af folk som er bange for at flyve. Sådan nogle er i øvrigt heller ikke specielt muntre at sidde ved siden af.
Men anden og tredje bagerste rækker har meget ofte et ledigt midtersæde, hvis flyet ikke er udsolgt. Det er faktisk næsten hver eneste gang, er min erfaring
Derfor skal du tage et gangsæde.
Jeg booker altid et gangsæde. Grunden er at jeg så kan flytte mig hurtigt og diskret til en anden række. Er der en på midtersædet ved siden af mig, så venter jeg opmærksomt på at kabinepersonalet siger de magiske ord i mikrofonen som er: “Boarding completed”. I samme øjeblik dette bliver sagt, scouter jeg hurtigt om der er en anden sæderække med ledige sæder. Så hopper jeg hurigt derover og sætter mig.
Der er meget ofte en hel sæderække fri i de sidste 3-4 sæderækker. Og den er min, hvis jeg er ombord på flyveren.
Men tag aldrig et andet sæde før der er sagt “Boarding completed”. Har du først gjort dig kendt ved at være ham/hende som satte sig på et andet sæde, så vil kabinepersonalet hurtigt være efter dig, hvis du prøver at skifte sæde igen. Det her er et spørgsmål om at være diskret, i samme øjeblik der bliver sagt “Boarding completed”.
Dejligt når man har plads til at brede sig i flyet.
Gå online of reserver en række hvor vinduespladsen allerede er taget.
Noget du kan gøre på forhånd er at reservere et gangsæde, hvis vinduespladsen ellerede er taget. Men ikke midtersædet. På den måde sikrer du dig at sædet ved siden af dig kun bliver taget, hvis flyet er rigtig fyldt. For hvem reserverer et midtersæde frivilligt? Midtersæder er for dem som rejser sammen med andre, som de gerne vil sidde ved siden af.
Af samme årsag gælder de tricks jeg skriver her mest for folk som rejser alene.
Det var et par fif som jeg selv bruger når jeg flyver. Og de virker ofte ganske godt, hvis man vil have et tomt midtersæde på flyet, når man er ude at rejse.