På cykel gennem Indien.

Jeg har lige cyklet en tur gennem Indien på 1800 kilometer, fra Delhi til Kolkata. Her er lidt tekst og foto fra turen.

Langs indiske landeveje.

De fleste danskere bruger december måned på at spise og drikke sig fede i  julemad og dyrke juletraditionerne i Danmark. Jeg har aldrig været den store fan af julemåneden. Så jeg valgte at tage en tur til Indien denne december for at cykle en tur. Jeg havde 30 dages visum til Indien og valgte at cykle fra Delhi til Kolkata, da det virkede som en passende distance til en måneds cykeltur.

Og så havde jeg også en indisk bekendt som havde inviteret mig en tur til Kolkata. Det er jo i sig selv grund nok til at rejse til et nyt land.

Min rute gennem Indien.

Der er godt nok mange indere i Indien.

Til Sikh festival i Delhi.

Da jeg travede ud af ankomsthallen i Delhi stod der en mur af folk med sarier, turbaner og alverdens andre klædedragter. Hold da kæft hvor er der mange indere i Indien. Men det gik nu ganske fint da jeg lige havde sundet mig et minut.

Jeg spiste morgenmad med en ung Sikh der ventede på sin søster der studerede i Canada. En sikkerhedsvagt hjalp mig med at samle min cykel jeg havde haft med i flyveren. Da solen stod op cyklede jeg ind til Delhi af en bred motorvej med en masse biler. Men der var fint plads til mig også.

Gadeliv i Delhi.

Jeg blev ikke rigtig den store fan af Delhi. Det var godt nok en spændende by at være i. Men hold da kæft hvor er den dårligt planlagt. Og luften er meget tør og dårlig. En blanding af forurening og det at der ligger en ørken tæt på Delhi som blæser en masse sand ind over byen, gør at forureningen er meget tydelig. Meget mere end for eksempel Beijing og Mexico City, hvor jeg har været flere gange.

Men det var nu sjovt nok at være i byen i 3 dage. Trave med efter diverse religiøse optog. Og spise en masse fantastisk mad. Jeg valgte i øvrigt at prøve at spise vegetarmad hele den måned jeg var i Indien. Ikke fordi jeg har nogen planer om at blive vegetar. Men jeg syntes det kunne være sjovt at prøve som eksperiment, for at se hvordan kroppen reagerer på det. Og tænkte også at det nok nedsatte risikoen for dårlig mave.

Jeg havde i øvrigt ikke dårlig mave en eneste gang på min tur rundt i Indien. Jeg elsker indisk mad, inklusiv deres vegetar mad. Sammen med Mexico og Malaysia er Indien det bedste sted jeg har besøgt hvad mad angår.

Turen ud af Delhi var lidt af en udfordring, som det altid er når man cykler ud af en storby man ikke kender. Men det gik nu OK. Jeg trillede stille og roligt ned til Agra på 3 dage, efter at have brugt det meste af en dag på at komme ud af motorvejs sammenfletninger i udkanten af Delhi.

Agra er den by hvor det verdenskendte gravmonument Taj Mahal ligger. Jeg må godt nok indrømme at Taj Mahal var et besøg værd, selvom det ellers ikke er den slags jeg går efter når jeg rejser.

Jeg rejser mest fordi jeg bare kan lide at være undervejs og kan lide at møde fremmede. Men Taj Mahal er sgu imponerende. Selvom man lige skal være klar på at dele det med 10-20 tusind andre turister når man er der. Langt de fleste turister ved Taj Mahal er i øvrigt indiske turister.

Taj Mahal.

Indien har fået en ny super highway for cykler.

Indisk cykelsti.

Kolorte tørring på cykelstien.

3 uger inden jeg ankom til Indien indviede man Indiens første superhighway for cykler. Den går fra Agra til en by der hedder Etawah. En cykelsti på godt 200 kilometer, som er meget imponerende.

Jeg var selv spændt på at se om den virkelig var egnet til cykling eller om den var et propaganda blålys. Men den var godt nok imponerende. Jeg cyklede små 100 kilometer på den og jeg kan virkelig anbefale at bruge den, hvis man alligevel besøger Taj Mahal og gerne vil have en landsby oplevelse med. En tur hvor man cykler gennem landsbyer der kun lige er begyndt at se udenlandske besøgende. Det er virkelig en god cykelsti med fin belægning og fin skiltning.

De fattige indere bruger den godt nok til at tørre kolort på nogle steder. De bruger kolorten til brændsel, gødning og tagdækning og det er en meget vigtig indtægtskilde for fattige indere. Så jeg syntes kun det er fint at cykelstien bliver brugt til det også. Og der er fint plads til os alle.

Den lokale indiske cykel klunser.

På cykel gennem Bihar og Jharkhand.

Sådan nogle lastbiler er der masser af langs de indiske landeveje.

Efter min tur på den fine cykelsti, gik turen af større veje øst på. Der er masser af trafik på de store indiske veje. Og det kan godt se lidt farligt ud. Men der er også masser af folk på cykel, scooter og til fods. Og så er der ikke mindst alle deres køer som ingen tør køre ned. Så bilisterne er vant til at se bløde bilister og jeg havde ikke en eneste situation på turen hvor jeg følte at det var det store problem med trafikken.

Der er masser af larm og folk der dytter. Men den slags har jeg det ok med. Efter den religiøse by Varanasi, hvor mange troende hinduer kommer for at dø og derefter blive brændt, så de kan få deres aske smidt i Ganges floden, cyklede jeg videre østpå.

En hellig ko i Varanasi.

De to stater Bihar og Jharkhand havde mange indere advaret mig imod at cykle igennem. Der skulle være guerilla aktivitet fra de samme maoistiske oprørere som danskeren Niels Holck smed våben ned til for godt 20 år siden. Efter en masse research syntes jeg dog at kunne se at der ikke er meget aktivitet tilbage. De problemer de har mest skyldes almindelige landevejsrøvere der opererer om natten hvor jeg ikke cykler.

Så jeg cyklede igennem ved dagslys og havde ikke skyggen af problemer. Men nysgerrigheden steg lige med 300% i de to stater, hvor man tydeligvis ikke var vant til at se udenlandske besøgende. På det ene hotel hvor jeg boede kom politimesteren også forbi og besøgte mig på mit værelse, for at se om mine papirer var i orden.  Men det handlede mest om at han ville høre om min tur og ønske god rejse, så det var nu hyggeligt nok.

Og så var jeg lige ved at opgive på halvvejen.

Cykel reparation i Indien.

Cirka halvvejs på turen gik kranken på min cykel i total smadder.  Jeg forsøgte 4 forskellige cykelmekanikere. Men ingen af dem kunne skille den ad, da gevindet på den var gået helt afled. Jeg var faktisk på vej ned til banegården for at smide min cykel på et tog og acceptere at det kun ville blive til 900 kilometer på cykel gennem Indien i stedet for 1800.

En ung knægt råbte mig an da jeg slæbte på min cykel. Der er rigtig mange der råber og hilser når man cykler gennem gennem mindre indiske byer. Så jeg afviste ham først. Men han blev ved med at insistere og råbte at han kunne hjælpe mig med at reparere min cykel.

Se så var det jo lige pludselig lidt mere spændende. Han fortalte mig at han var professionel cykel stuntman og kendte en god cykel mekaniker der kunne hjælpe. Det var rigtig nok. Og jeg fik skiftet min krank, fik 3 nye eger og strammet hele cyklen op. Det tog cirka 3 timer at ordne og kostede den fuldkommen latterlige sum af 30 kroner.

En ny krank, 3 eger og 3 timers arbejde for 30 kroner. Så har vi sgu alle råd til at cykle gennem Indien. Jeg syntes det var så billigt at jeg stak mekanikeren 20 kroner i drikkepenge og han lignede en der lige havde vundet i Lotto da jeg sagde farvel til ham.

Afslutning i Kolkata med øl og godt selskab.

En intellektuel inder møder en dansk cyklist.

Jeg valgte at tage toget de sidste 80 kilometer til Kolkata, da motorvejen blev travlere og travlere jo tættere jeg kom på storbyen. I Kolkata mødtes jeg med en indisk bekendt der hedder Kasturi.

En rigtig smuk og interessant pige der har læst litteraturvidenskab og arbejder i et stort multinationalt firma. Eller det gjorde hun. For samme uge som jeg ankom sagde hun sit velbetalte job op, for at hellige sig et meget dårligere betalt job med at undervise fattige indiske børn, som ikke har den samme gode sociale baggrund som hun selv har. En herlig fritænker som kunne bekræfte for mig at Kolkata er en by med mange intellektuelle fritænkere.

Kolkata er iøvrigt en by med meget store kontraster og meget fattigdom. Men den er ikke så elendig som så mange andre steder jeg så i Indien. Det er en by hvor stemningen er langt bedre end i Delhi, hvis i spørger mig. Jeg kunne sagtens se mig selv bo og leve i Kolkata, i modsætning til Delhi, som jeg ikke rigtig kunne se mig selv bo i.

Kolkata er en dejlig by.

Min flybillet tilbage til Danmark var fra Delhi. Så jeg valgte at tage nattoget fra Kolkata til Delhi. En ganske fin togtur, hvor jeg delte sovekupe med 3 yngre indiske forretningsfolk.

Jeg valgte i øvrigt at give mig selv en billet på første klasse. Både fordi jeg synes jeg fortjente lidt luksus. Men også fordi jeg havde hørt at de ikke ville sige noget til lidt ekstra bagage på første klasse. Og jeg skulle jo have min cykel med ombord.

Når man kører første klasse med tog i Indien får man i øvrigt gratis mad og drikkevarer serveret i sin kupe af en togsteward. Der er ikke noget øl og sprut. Men man kan få alt det kaffe og the man vil have hele døgnet, ganske gratis.

Da jeg ankom til Delhi banegård cyklede jeg ud i nærheden af lufthavnen, så jeg let kunne komme til check in skranken næste formiddag. Og så gik turen ellers til Danmark, efter en rigtig fed måned på cykel gennem Indien. Indien er selv for en som mig, der har rejst non stop i mere end 30 år, lidt af et kultur chock. Men på den gode måde.

Det er det mest anderledes og spændende land at rejse i, hvis i spørger mig. Og jeg skal helt sikkert tilbage til Indien for at cykle noget mere. Det er kun et spørgsmål om tid.

Update, 2024.

Jeg har lige taget en ny cykelrejse gennem Indien, fra Mumbai til Kerala. Den har jeg skrevet en blogpost om på dette link, hvis det skulle have interesse.

Med nattog fra Kolkata til Delhi.