Loch Lomond

Loch Lomond.

Jeg har lige været på vandreferie i skotland, på en forlænget weekend. Her er lidt om turen og om hvordan jeg klarede det praktiske.

Vandring i det skotske højland har stået højt på min listen mange år. Her i november kom jeg endelig en tur til Skotland, hvor jeg brugte 3 dage på at vandre ved de 2 søer, Loch Long og Loch Lomond.

vandring Skotland

Jeg vandrede fra Loch Long til Loch Lomond.

Loch Long og Loch Lomond er et par fantastiske søer at vandre langs. Og der er også en vandresti der forbinder de to søer, hvor man går op over et mindre bjergpas. En tur som man sagtens kan klare frem og tilbage på en dag. Så man kan sagtens vælge, som jeg gjorde, at bo på det samme guesthouse i 3-4 dage og stadig få varierede vandreture hver dag i området.

Terrænet var på ingen måder svært at vandre i. Bare vær klar på at der er lidt flere stigninger end i Danmark. Men ellers var det en fin kombination af skovsti og grusveje som jeg vandrede på ved de to søer.

Loch Lomond.

Hyggelig bænk med udsigt over Loch Lomond.

Loch Long Skotland.

Udsigt over Loch Long.

Loch Lomond har i øvrigt stået på min liste over steder jeg måtte besøge, siden jeg var barn. Det er nemlig stedet hvor Kaptajn Haddock får sin whisky fra. Og den slags er jo vigtigt for os Tintin nørder :-).

Det skotske højland.

Det skotske højland.

vandresti

Der var fin vandre sti mellem Loch Long og Loch Lomond.

Hvorfor tog jeg til Skotland i november?

Det hele startede med at jeg skulle til fodboldlandskamp i Glasgow, hvor Danmark skulle møde Skotland.

Men nu gider jeg ikke at rejse til et andet land for “bare” at se en landskamp. Jeg kombinerer altid mine landsholdsrejser med andet og mere end bare fodbold.

Jeg var heldig med vejret.

Taget i betragtning af at jeg tog afsted i november, så var jeg meget heldig med vejret. De 3 dage jeg vandrede havde jeg 14-16 graders varme og høj sol. Det blev køligere i Glasgow, men det var ok da den stod på skotske pubber og fodbold der.

Jeg tog toget til Arrochar ved Loch Long.

Jeg havde bevidst valgt at bo i byen Arrochar ved Loch Long, fordi den har direkte togforbindelse fra Glasgow med Scotrail. Turen med toget tog halvanden time, med et meget behageligt tog, hvor jeg havde rigtig fin udsigt det meste af turen. Fra banegården have jeg godt en kilometers vandring til hotellet. Men det er jo kun hyggeligt når man er på vandretur alligevel.

Arrochar er i øvrigt en landsby som kun har 4-500 indbyggere. Så forvent ikke et sted med noget natteliv ud over 3-4 lokale pubber. Ville i øvrigt ønske at danske landsbyer med 4-500 indbyggere kunne have 3-4 pubber også.

Scotrail

Scotrail har fine tog til en rimelig penge.

Lochside Guesthouse som jeg boede på er lige som jeg gerne vil have mit hotel. hyggeligt lille kro agtigt sted, hvor tingene virkede. Mit værelse var ikke stort. Men det var funktionelt og deres wifi var godt.

Noget som jeg har brug for da jeg som freelancer er nødt til at “åbne kontoret” en halv time hver morgen. Noget som til gengæld så gør at jeg kan holde ferie 6-7 måneder om året.

Lochside Guest house.

Jeg boede på Lochside Guest House i Arrochar.

Lochside guesthouse har også en lille hyggelig pub, som så ud til at være den foretrukne i landsbyen blandt de lokale. Perfekt sted for mig at se fodbold og snakke med nogle af de lokale fra landsbyen.

skotsk morgenmad

Skotsk morgenmad er godt at vandre på og smager fabelagtigt.

Morgenmad pavillon.

Den fine lille pavillon, hvor jeg fik serveret morgenmad.

Jeg var lidt i tvivl om hvorvidt jeg skulle tilkøbe morgenmad på hotellet. Heldigvis gjorde jeg det, da det var en super frisklavet skotsk morgenmad, med hele svineriet. Lavet af en hyggelig ældre dame der var ligeså sød som hun var tandløs. Og så blev det serveret i en hyggelig lille pavillon, med udsigt over søen. Morgenmaden var så god og mættende at jeg sagtens kunne springe frokosten over. Så den var alle pengene værd.

Husk endelig at gå i kirke i Tarbet. Det er nemlig et bryggeri.

Nabolandsbyen til Arrochar hedder Tarbet. Faktisk ligger banegården lige midt mellem Arrochar og Tarbet. Og ganske tæt på banegården, i retning af Tarbet, ligger der en gammel kirke. Det kan jo godt lyde lidt støvet, indtil man opdager at den er blevet bygget om til brewpub, for nogle år siden. Jeg havde heldigvis et par timer at vente, da jeg skulle med toget tilbage til Glasgow. Og dem brugte jeg på at smage på at par af de lokale øl, i den tidligere kirke. Stedet hedder i øvrigt Slanj  og den lokale øl var virkelig fin. Især deres stout syntes jeg var fabelagtig god.

kirke bryggeri

Den tidligere kirke, som nu er bryggeri.

Det var lige lidt fotos og råd fra min weekend vandring i Skotland. Husk at du altid er velkommen til at skrive en kommentar eller sende en mail, hvis du har nogle kommentarer, eller har nogle spørgsmål som du tror jeg kan besvare.

Claus.

skotske højland.

Det skotske højland.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial