Volotea flyver fra København og Aalborg.

Jeg har lige haft 2 flyvninger med Volotea, hvor jeg er endt med at føle mig lidt bondefanget. Her er hvorfor:

Hvem er Volota?

Volotea er et spansk billigselskab, som er begyndt at flyve til både Aalborg og København på det seneste.

Fra Aalborg flyver de til Napoli og fra København flyver de til Nantes og Marseille.

Jeg har lige fløjet på Nantes – København ruten, ligesom jeg også fløj med dem fra Lissabon til Nantes. Jeg syntes faktisk at det var ganske ok. Især var deres fransk/spanske kabinepersonale rigtig søde og servicemindede. 

Jeg mener dog godt nok at Volotea blev lige lovligt kreative da det kom til bookingen på deres hjemmeside.

Hvem forventer at en flybillet også indeholder et fortløbende abonnement?

Når du booker hos Volotea så får de 3 muligheder: Enten kan du booke et “Standard fare”. Du kan også booke noget der hedder “Megavolotea” eller “Megavolotea plus”. Den som automatisk bliver foreslået af Volotea at du booker er den der hedder “Megavolotea”.

Når du booker på den knap køber du dog ikke kun en flybillet, men også et fortløbende abonnement til Voloteas bonusprogram, som koster 69€ om året. 

Sørg for at du ikke tilmelder dig Megavolotea.

Vælger du at spare 4€ på flybilletten, så koster det dig 69€ 15 dage efter.

Volotea har skruet det sådan sammen, at du får det 15 dage gratis først, hvorefter de så hæver penge fra din konto. Grunden til at de giver dig 14 dage gratis er at man kan fortryde et køb de første 15 dage og få pengene retur. 

Ved at vente 15 dage med at hæve pengene sikrer de sig at folk som mig, der ved et uheld kom til at tilmelde mig, ikke længere kan kræve mine penge retur.

Jeg vil godt tillade mig at stille spørgsmålstegn ved om det er tilladt at skrue et abonnement sammen på den måde.

Når man kigger på deres booking side, så skriver de oppe foroven at det koster et abonnement at købe den billet type. Det havde jeg også set og booket min første billet uden at melde mig til. Da jeg så booker nummer 2 billetten, så må jeg simpelthen have glemt i farten at klikke på “Basic Fare” knappen . Det er jeg dog ret sikker på at der er en del der glemmer. Især fordi Volotea selv foreslår den booking-type. Så husker man ikke at rette på det Volotea foreslår, så koster din billet flere hundrede kroner ekstra.

Megavolotea er en meget dårlig forretning, med mindre du flyver med selskabet meget ofte.

For Voloteas program til 69€ er ret værdiløst, med mindre du flyver med dem flere gange om året. Den giver dig en minimal rabat på billetten (I mit tilfælde 4€). Og så giver det dig ret til at tage lidt mere bagage med i kabinen. Det er ikke noget som betyder noget for mig, da jeg altid flyver med et stk indchecket bagage. Min håndbagage består derfor altid kun af min laptop og min receptpligtige medicin. 

Så deres farverige ævl og kævl om at du sparer penge ved at tilmelde dig er løgn og latin og det rene humbug.

Jeg meldte mig ud af deres program på stedet da jeg opdagede at jeg ved et uheld havde tilmeldt mig og havde fået penge trukket fra min konto.

Volotea håber, sådan som alle andre med den slags kreative metoder, at du glemmer alt om at du har et abonnement og så ender med at betale igen næste år.

Du behøver bare at se “Løvens hule” for at se hvordan løverne gnider sig i hænderne når folk kommer med et forretningskoncept der indeholder et abonnent. Og du behøver bare at se “Luksusfælden” for at se at der er en del mennesker som abonnerer på 117 ting som de ikke lige var klar over at de gjorde.

Jeg har i øvrigt ikke tænkt mig at lade den ligge her.

I øjeblikket er jeg i gang med at læse op på juraen omkring det her, for at se om de forskellige fremgangsmåder og betalingsfrister er legale. Jeg har før med held kontaktet ombudsmanden, efter at jeg blev chikaneret af et firma der lavede ulovligt telefonsalg.

Jeg har sågar sendt et lovforslag ind til Europa Kommissionen, som formentlig var medvirkende til at man ændrede loven om hvor meget man må tage for pengetransaktioner i hæveautomater indenfor EU. 

Så jeg kommer til at gøre helvede hedt for Volotea, hvis jeg finder at de har handlet juridisk ukorrekt.

Det er jo ikke fordi jeg går fra hus og hjem, fordi Volotea og snørret mig for en stak hundredekronesedler. Men jeg har så meget retfærdighedssans at jeg ikke mener de skal have lov til at gøre det overfor andre i fremtiden.

Men en skam at det skal ende med det her, for Volotea leverer faktisk et ret ok produkt i luften.

Det er dem der er på jorden der er fulde af fup og fiduser.

Jeg lægger i øvrigt jævnligt artikler ind på dette link, hvor jeg giver råd til hvordan man undgår at blive snydt på rejsen.

God rejse.

Fra Faaborg til Narva på cykel.

Jeg brugte august 2024 til at cykle fra Faaborg til Narva, som ligger i Estland, lige på grænsen til Rusland. Her er lidt om cykelturen.

Hvorfor cykler man så en tur til Narva?

Jeg har været nogle gange i Estland gennem de seneste år. Blandt andet da man fejrede 700 året for slaget ved Lyndanise, hvor Danmark fik sit nationalflag Dannebrog. Der mødte jeg blandt andet den estiske konsul i Danmark, Filip Dalthur Rasmussen, som jeg svingede rigtig godt med. 

Filip havde i maj måned 2024 inviteret en estisk kvinde fra Narva til Cafe Globen i København, for at fortælle om hendes hjemegn Ida-Virumaa, hvor Narva er den største by. Og så var det, at jeg fik ideen om at jeg skulle cykle fra Faaborg til Narva.

Filip og estiske Hanna, foran Cafe Globen.

Turen til Narva gik via Ærø og Skarø.

Jeg startede ganske langsomt med at tage færgen fra Faaborg til Søby, på Ærø. Grunden var at jeg havde besluttet mig for at spise frokost på Landbogården i Ærøskøbing, hvor jeg kender familien som ejer stedet. Super dejligt sted som klart kan anbefales. Efter frokost tog jeg først færgen til Svendborg og derefter til Skarø, hvor min to fætre Poul og Martin bor. Det var samtidig med Skarø Festival den samme weekend. Så det blev lige til to dage med Skarø festival, inden jeg cyklede videre mod Estland.

Ærøskøbing.

På Skarø for at besøge mine to fætre.

Færgen fra Faaborg til Søby.

Fra Svendborg cyklede jeg over Tåsinge, Siø og Langeland, hvorfra jeg tog færgen til Tårs på Lolland. Mens jeg ventede på færgen, spiste jeg fisk på en lille cafe der hed Spodsbjerg kutterfisk. Det var rigtig godt og kan også anbefales. 

Lolland er en ø som har gjort meget for at gøre livet for os cyklister bedre. I en tid hvor Lolland tit bliver portrætteret som et lidt trist sted, så vil jeg godt slå på tromme for stedet som en del af Danmark hvor man har nogle rigtig gode forhold for os cyklister. 

En tur forbi Estlands konsulat på Jungshoved.

Estland har konsulat på
Jungshoved, på Sydsjælland.

Estlands danske konsul, Filip Dalthur Rasmussen, bor på Jungshoved på Sydsjælland. Han er en dansk man som i mange år har boet i Estland, hvor han arbejdede for Statoil. I dag driver han den tidligere Jungshoved Præstegaard som et lille hotel. Filip og hans kone Anette havde inviteret mig til at besøge dem på vej til Estland, så det blev også til en overnatning på Gøngehøvdingens hjemegn.

Fra Jungshoved cyklede jeg til København og derfra videre til Helsingør. Som cyklist er det lettere at tage Helsingør-Helsingborg færgen end at bruge toget til Malmø. Samtidig med er Strandvejen også fantastisk at cykle på. Så jeg vil klart anbefale at man cykler den vej, hvis man skal fra Danmark til Sverige.

Velkommen til Sverige.

Sverige er et fantastisk land at campere i.

Det blev til en enkelt nat i Helsingborg, på byens vandrehjem, inden jeg cyklede op til de første svenske søer. Sverige er et super land at cykle og især at campere i. Den svenske allemandsret i Sverige gør, at det er fuldt lovligt at overnatte i sit telt i naturen, så længe man efterlader stedet som man fandt det.

På cykel gennem Estland.

Min første nat blev lidt udenfor den lille by Markaryd, hvor jeg fandt en fantastisk lille sø at slå teltet op ved. Helt og aldeles pragtfuldt og sådan en overnatning er alene grund til at jeg skal huske at cykle og campere i Sverige lidt oftere. 

Camping ved en lille sø i Sverige.

Vejrudsigten gennem Sverige var lidt blandet med både sol og regn. Jeg var dog ret heldig, men tog mine forholdsregler og planlagde ikke alt for lange dags distancer. Så næste nat sov jeg ved en lille sø udenfor Ljungby, hvor jeg også havde den vilde natur helt for mig selv.

Fred og ro ved de svenske søer.

Da jeg kom op omkring den store sø Vättern, begyndte det at trække op til rigtig meget regn. Så det gav mig min første hotel nat i Sverige. Jeg havde på forhånd bestemt mig til at lægge et budget sådan at jeg havde råd til at tage på hotel, når jeg var i en større by, eller hvis det trak op til meget regn. Jeg elsker campinglivet. Men det er bare sjovest når vejret er til det. Og jeg er på mine halvgamle dage begyndt at tjene så mange penge, at jeg også har råd til et hotel, når jeg har lyst til det.

Min cykel på en svensk landevej.

Turen op lange Vättern er rigtig fin, med masser af “Emil fra Lønneberg” landskab. 

Emil fra Lønneberg land.

Jeg cyklede faktisk fra Faaborg til Stockholm, tilbage da jeg var 17 år gammel. Og jeg tog den samme rute ap gennem Sverige, som jeg tog da jeg var 17 år. Så der var også en del nostalgi i turen for mig. Dengang fik jeg en masse venner fra Linkøping. Så jeg havde på forhånd besluttet mig for at blive en nat der, for at se mig lidt om. Byer som Linkøping, Norrkøping og Nykøping viste sig at være rigtig fine byer. Norrkøping imponerede mig især, med et virkelig fint bycentrum, med masser af liv.

Norrköping er en spændende by.

Stockholm er en by som jeg altid har holdt af. Denne gang var ingen undtagelse og jeg var heldig med at det var bragende solskinsvejr, denne gang. Jeg boede på et vandrehjem, hvor der var mulighed for at få et enkeltværelse. Det er noget af det bedste jeg ved.

Jeg elsker den stemning der er på et hostel. Men jeg er blevet så gammel at jeg skal have mit eget værelse at sove på. Så det at mange hostels i dag har enkeltværelser ved siden af sovesalene, er en rigtig fin ting. Stedet var et pragtfuldt boheme sted, som ligger på den lille ø Reimersholme. Lige ved siden af Sødermalm.

Stockholm er en pragtfuld by.

Fra Stockholm skulle jeg med færgen til Tallinn. Det er mere et krydstogt skib end en færge. Den kan sagtens anbefales til et minikrydstogt, lige som man kan tage med Oslo båden. Jeg havde en rigtig fin lille kahyt, med eget badeværelse.

Færgen havde flere restauranter og cafeer, ligesom der var panorama dæk, så jeg kunne nyde udsigten over den Stockholmske skærgård, som man sejler igennem, når man skal til Tallinn. Fantastisk flot tur, som virkelig er en rejse i verdensklasse. 

Med færgen til Tallinn.

Men så blev det endelig tid til Estland. Først lige med en overnatning i Tallinn, som jo er en fantastisk by, som jeg næsten synes det er en forbrydelse, hvis man ikke har besøgt som dansker.

Jeg brugte min aften på at gå i byen med Heba fra Egypten. Hende har jeg kendt en del år og er en af de venner jeg har, som jeg sætter meget pris på. Blandt andet fordi vi er så forskellige som vi er. Forskelligheder giver nogle mennesker problemer, men når bare man respekterer hinanden gensidigt, så er det jo en gave at have venner som ikke har samme måde at se tingene på som en selv. Derfor havde Heba førsteprioritet i Tallinn denne gang.

Tallinn

Estland er et godt cykelland.

Tallinn er ikke en kæmpe stor by, så den var rimelig let at cykle ud af. Da jeg først var ude af byen og begyndte at cykle i retning af Narva, som ligger i det nordøstlige hjørne af Estland, blev jeg positivt overrasket over hvor mange cykelstier der var. Stort set på højde med hvad vi har i Danmark. Så Estland kan absolut anbefales som et sted at holde cykelferie. Noget som også overraskede mig var hvor mange små private hostels der var. Næsten hver eneste landsby havde en eller anden form for billig overnatning hos folk som havde et ekstra hus, som de havde lavet om til B&B eller Hostel. 

Hyggeligt lille hostel, som jeg boede på.

Cykling gennem de estiske skove.

God cykelsti i Estland.

Ellers så kan det nordlige Estland dog minde lidt om Finland, med masser af skov og marsk landskab. Undergrunden er dog forskellig fra Finland. Hvor man i Finland mest har granit i undergrunden, så er det nordlige Estland fyldt med olieskifer. Noget som har været grundstenen i Estlands økonomi i mange år. Da olieskifer ikke er det bedste CO2 mæssigt, så er en del af industrien blevet lukket ned de senere år. Og nu bliver der arbejdet på at få andre indtægtskilder til egnen. 

Gammel olieskifer mine i det nordlige Estland.

Jeg kommer rundt og ser en del af de gamle olieskifer miner ved hjælp af to gutter der hedder Hardi og Ainer. De er begge to nogle som mine estiske venner jeg mødte på Cafe Globen har sat mig i kontakt med. Det er rigtig interessant, da både Hardi og Ainer ikke er typerne, der sætter sig ned og piver over at den gamle industri er ved at lukke ned, men i stedet gør noget for at sætte nyt i gang. Ainer tager mig blandt andet med til et nybygget museum hvor man fortæller historien om hvordan udvinding af olieskifer var grundstenen i deres samfund gennem mange år.

Til havefest i det østlige Estland.

Stor velkomst til mig i Narva.

Da jeg kører ind i regionen Ida-Virumaa bliver jeg straks mødt at en meget frisk og sjov pige, der hedder Kadri. Hun arbejder for at fremme turismen i Ida-Virumaa regionen og er meget opsat på at få mig til at føle mig velkommen. Hun er selv på cykel og cykler sammen med mig, de sidste kilometer ind til Narva. Først sætter hun mig dog i kontakt med en masse lokale, som gerne vil byde mig velkommen og vise mig deres hjemegn. Vi er blandt andet til kaffebord i en lille landsby, hvor en masse familier mødes om søndagen i hinandens haver, hvor de drikker kaffe, spiser kage og spiller folkemusik.

På cykel over en bro, hvor Kadri snakker med et par lokale knægte, der står og fisker.

Estere er lidt som finner, på den måde at de kan være lidt lukkede til at starte med, men så bliver de meget venlige når først isen er brudt. Så da de først lige har fundet ud af hvem jeg er, så vil folk rigtig gerne snakke med mig og høre om Danmark og min cykeltur til Estland. Jeg spørger i øvrigt Kadri, lidt diskret, om det så er et estisk eller russisk kaffebord vi er kommet til, da der er et stort russisk mindretal i Ida-Virumaa regionen. Hun fortæller mig at det er alle estere, men at nabo landsbyen 5 kilometer derfra er næsten 100% russisk. 

Estlands Nordkyst.

Handel og turisme fra Rusland har indtil for nylig været meget vigtig for regionen. Men efter den russiske invasion af Ukraine er grænsen blevet næsten helt lukket. Og samhandel og turisme med Rusland er stoppet. Det har også givet et stort hul i den lokale økonomi, som man forsøger at lappe på. Blandt andet ved at promovere området for vesteuropæiske turister, sådan at Ukraine krisen ikke ender med at gøre halvdelen af den lokale befolkning arbejdsløs. Jeg håber at det lykkedes, da de lokale fortjener det. Og det er virkelig et område som har meget at byde på for besøgende. 

Fremme ved Narva.

Da jeg cykler med Kadri de sidste kilometer ind til Narva, bliver vi mødt af en lokal cykelentusiast, som følges med os ind til byen, hvor Hannah, som jeg mødte i København, står klar med kaffe og kage, sammen med folk fra de lokale bystyre og flere andre personer, som har taget turen ned til Narva flodens bred, hvor vi alle mødes. 

Stor velkomst ved ankomsten til Narva.

Fra bredden af floden har vi kun et par hundrede meter til Rusland, som ligger ovre på den anden bred. Så tæt vi kan vinke til de russere, der står med deres fiskestænger på den anden side. 

Estland på venstre side af floden og Rusland på højre side.

Der ligger en stor borg på den estiske side af floden, ligesom der ligger en på den russiske side af floden. Det gør at stedet virker ret ikonisk og historisk. Virkelig et WOW sted at besøge, hvor man mærker historiens vingesus. 

Byen Sillamae ligger lige ved siden af Narva.

Narva er i den grad et besøg værd.

Narva har en kæmpestor forladt tekstilfabrik som hedder Kreenholm. Kreenholm var tidligere end af verdens største fabrikker, som på sit højeste beskæftigede omkring 12.000 mennesker. I dag er man i gang med at skabe nyt liv i den gamle fabrik, som i mange år har ligget som en ruin, ude midt i Narva floden. Da jeg fortæller folk at jeg gerne vil begge stedet, tilbyder en lokal pige at vise mig rundt derude. Fabriksområdet er kæmpestort og virkelig interessant at vandre rundt i. Der er også et område ved siden af Kreenholm som man kalder Narvas Venedig, hvor lokale har små kolonihaver og bådskure i den del af floden som blev opdæmmet, for at skabe vand til den store fabrik. 

Den gamle Kreenholm fabrik.

 

 

Inde på den forladte Kreenholm fabrik.

Området som de kalder Narvas Venedig.

Narva er, sammen med nabobyen Sillamae, centrum for den russisktalende befolkning i Estland. Mere end 90% af befolkningen er etniske russere. Russere som blandt andet kom for at arbejde på den store Kreenholm fabrik. Men især russere som kom til byen Sillamae, som var byen hvor Rusland udviklede sin første atombombe. Sillamae var af samme årsag en hemmelig by, som ikke var at finde på landkortene i det tidligere Sovjetunionen.

Personligt mærker jeg ingen forskel på folk. Alle er venlige og hjælpsomme. Men der er noget politisk friktion. Og tæt på halvdelen af den russiske befolkning stemmer på pro Putin politikere når der er valg. Esterne gør meget for at markere at byen er estisk og ikke russisk. Men hele tiden med tanke på at man ikke ønsker at lave nogen overgreb på den russiske minoritet, så Putin får en undskyldning for at komme på besøg.

Efter nogle spændende dage i Narva lakker mit besøg mod enden og jeg hopper på toget til Tallinn. I øvrigt et rigtig fint tog, som er stuvende fuldt med lokale, plus en ung litauer, som er på cykel som mig. Men der er plads til at hænge vores cykler på en “cykel knagerække” i toget. Sådan nogen skulle DSB tage at få. Så ville der være plads til flere cykler på togene.

Min sidste nat i Estland bliver tilbragt på det historiske hotel St Olav, som er lige så charmerende som det er gammelt og fyldt med trapper og krinkelkroge. 

Flyveturen hjem til Danmark tager en time og tyve minutter, hvilket jo siger noget om hvor tæt Estland er på Danmark. Så har du ikke tid til at cykle hele vejen, så tag en lille flyvetur til Estland. Det er hurtigere end at flyve til Barcelona eller Venedig. Og det er mindst lige så spændende, hvis du spørger mig. Jeg har også en lille blogpost om Tallinn på dette link.

En cykeltur til Narva kan anbefales.

Porto.

Jeg har besøgt Porto mange gange gennem de sidste 24 år. Her er lidt rejsetips til folk der besøger byen.

Jeg har været i Porto et hav af gange. Både på ferie, på arbejde og en periode også på kærestebesøg. Så jeg kender mange af byens facetter. 

Det her er dog ikke nogen komplet guide, men en artikel hvor jeg skriver lidt om det som fascinerer mig ved byen og hvor jeg supplerer det op med nogle fotos, som forhåbentlig giver folk lyst til at besøge denne fantastiske by.

Lidt om lufthavnen i Porto.

Lufthavnen i Porto.

Lufthavnen i Porto ligger 11 kilometer fra centrum af byen. Der er en velfungerende metro, som kører fra lufthavnen og ind til centrum af byen. Lufthavnen i Porto er opkaldt efter Francisco Sa Carneiro, som var statsminister i Portugal i sidste halvdel af 1970’erne. Han boede i øvrigt sammen med en dansk dame (Snu Seidenfaden). Jeg har altid undret mig lidt over, at de opkaldte lufthavnene efter ham, da han døde i et flystyrt. Det er jo lidt som at opkalde en øl efter en afholdsmand .

Til og fra Porto med tog og bus.

Porto har flere banegårde. Den vigtigste er den store Campanha banegård, som man skal bruge, hvis man skal med toget til Lissabon, eller i det hele taget sydpå. Alle andre toge på vej ud af byen stopper også der.

Den mest berømte banegård i Porto er den gamle Sao Bento banegård, som er meget flot udsmykket med kakler. Den ligger lige midt i det historiske centrum og er stadig aktiv som banegård. Det er dog kun lokaltog der kører fra Sao Bento i dag.

Skal du en tur ind i Douro dalen, eller en tur til Braga eller Guimaraes. Så kan du fint benytte dig af den fine gamle banegård. Der er også en banegård som hedder Trinidade. Den fungerer mest som centrum for metroen. Og man rejser ofte via den, når man skal til og fra lufthavnen. Den ligger ret centralt, lige bag ved byens store rådhus.

Sao Bento banegården, med de mange kakler.

Porto har lige fået en ny bus terminal. Den ligger bag ved den store Campanha banegård, hvor alle busselskaber nu er samlet. Tidligere var der flere steder i Porto, hvor diverse bus selskaber holdt til. Men nu er de alle samlet i en stor terminal, hvilket gør det meget lettere for udenlandske besøgende.

Cais de Ribeira.

Cais de Ribeira er Portos gamle havneområde. Det var tidligere et fattigt arbejderkvarter, som var ved at falde helt fra hinanden. Men så blev det fredet af UNESCO. Og nu er det i stedet blevet stedet, hvor man tager hen og spiser. Både til frokost og til aften. Cais de Ribeira minder lidt om Nyhavn. Det er bare billigere. 

Cais de Ribeira er et pragtfuldt sted at nyde en drink i solen.

Francesinha. 

Francesinha er Portos mest berømte snack. Hvis man ellers kan kalde en kæmpe toast for en snack. Det er en mega toast, med flere forskellige slags kød og forskellige slags ost på. Det kommer så med et spejlæg på toppen og bliver til sidst overhældt med øl sovs. Det er total mums for os der ikke er bange for kaloriebomber. Efter at have været lidt glemt i nogle år, er det kommet på mode igen. Og du vil se masser af spisesteder i Porto som reklamerer med det. 

Francesinha er Portos svar på en bøf sandwich. Den er bare større og bedre .

Mange restauranter serverer francesinha.

Clerigos tårnet.

Clérigos tårnet er Portos vartegn. Det er et meget højt barokt kirketårn, som ligger på byens højeste bakke. Det ligger i forbindelse med en kirke og virker ret overdimensioneret. Personligt synes jeg nok det er mere specielt end det er pænt. Tårnet blev bygget i midten af 1700 tallet af den italienske arkitekt Nicolau Narzoni. Man kan tage trapperne op i tårnet, hvis man har lyst. Men man kan også gå rundt i nabolaget ved Clerigos tårnet, som er rigtig spændende. Portos store universitet ligger lige ved siden af tårnet og af samme årsag er der mange caféer i området. 

Verdens længste kø til en boghandel.

2 minutters gang fra Clerigos tårnet ligger boghandlen Lello. Det er en gammel boghandel som mest sælger undervisningsbøger til de universitetsstuderende. Men det skulle efter sigende også være et af de steder for J.K. Rowling fandt inspiration til Harry Potter-figuren. Resultatet er, at hundredvis af Harry Potter fans kommer hver dag for at se boghandlen.

Man har været nødt til at indføre begrænsninger på hvor mange der kan komme ind af gangen. Så vil du ind og se boghandlen, som i øvrigt er rigtig fin. Så skal du nok forvente at stå i kø mellem en hel og en halv time for at komme ind.

Folk som står i kø, for at besøge den berømte boghandel.

Portos mange broer.

Porto er en by som har masser af broer. Både gamle historiske broer og nogle ret nye, som klarer den store trafik over Douro Floden.Der er i alt 6 broer som krydser Douro floden, alene inden for Portos bygrænse.

Den mest berømte af dem er nok den gamle jernbanebro, bygget af Gustave Eiffel. Det er så den eneste af broerne som man ikke bruger længere. Men den står som et arkitektonisk mindesmærke. Og mon ikke at de snart finder ud af at lave noget bridgewalking på broen. Det er helt oplagt og der er masser af unge iværksættere i Porto.

De sidste 4 broer er af nyere dato og er de broer som idag transporterer de fleste biler over Douro floden.

Den berømte Eiffel bro.

Ikke så langt fra Eiffels bro, ligger der en anden bro som er lidt i samme stil. Den er dog ikke bygget af Eiffel, men af tyskeren Theophile Seyrig. Seyrig havde Gustav Eiffel som en af sine største inspirationskilder. Derfor ligner broerne hinanden lidt i deres stil. Seyrigs bro hedder “Dom Luis broen”. Og den bliver brugt flittigt, da den har 2 etager, med trafik på begge etager. Man kan i øvrigt spadsere over den, både foroven og forneden.  

Udsigt over Dom Luis broen.

Dom Luis broen, med trafik i 2 etager.

Portvins Smagning.

Portvin er nok det, som de fleste associerer Porto med. Og der er også masser af muligheder for at smage den. Vinen ligger dog ikke og lagres i Pato, men i byen Vila Nova de Gaia (oftest forkortet som Gaia). Det ligger lige ovre på den anden side af broen. Så man kan gå fra Porto til alle de gamle portvinshuse, på få minutter.

De fleste af portvinshusene har prøvesmagninger, som koster nogle få euro. Prisen varierer efter hvor meget man vil smage. Og de kommer typisk med en lille rundvisning, som varer et sted mellem 20 minutter og en time. 

Husk at få smagt noget portvin.

Mit bedste tip her, hvis du er på egen hånd, er at gå lidt ind bag ved de store portvinshuse, som ligger ud til havnefronten. Det er typisk de huse, som tager større turistgrupper ind. Så de er ikke så gearet til individuelle besøgende, som de huse der ligger lidt oppe af bakken .

Der er cirka 200 steder at besøge i Gaia, hvis du vil smage port. Så der er ingen grund til at besøge de mest travle steder.

Alle disse lagerbygninger er fyldt med dejlig portvin.

Bådtur på Douro floden.

Nede ved Douro floden er der en del firmaer som tilbyder en sejltur på Douro Floden. Det er nogle ganske hyggelige ture, hvor de fleste varer omkring en times tid. Man kan også tage ture længere op ad Douro floden. De ture er jeg selv ret vild med. Men de kræver lidt logistik og koster også noget mere. Men kan du sætte en hel dag af til det, så er det fedt at sejle op af floden, gennem de store sluser. På de længere ture bliver man typisk sat af i byen Regua, hvorfra man så tager toget tilbage til Porto.

Tag en tur ned på Mercado Bolhao.

Porto har et overdækket marked i 2 etager, som hedder Bolhao. Det lå i mange år som en halvvejs ruin. Men nu er det blevet restaureret og fremstår i dag som Portos svar på de københavnske torvehaller. Rigtig fint sted, med masser af gode varer. Det ligger ved metrostationen af samme navn. Altså Bolhao.

Portos berømte Bolhao marked.

World of wine.

Porto, eller rettere Vila Nova de Gaia, har lige fået et nyt stort museum for vin, kaldet World of Wine. Det er et stort moderne museum i flere etager, som efter min mening forklarer produktionen af vin rigtig godt og på en moderne måde, så det ikke bliver alt for støvet. Jeg har personligt besøgt den afdeling af museet som hedder “Planet  Cork” flere gange. Virkelig et godt museum, som fortæller om produktion og brug af kork, på en informativ og underholdende måde. Det sted kan anbefales. Det ligger i øvrigt lige midt mellem alle de gamle portvinshuse i Gaia. Lige neden for Taylor’s Port. 

Tag en tur ud til Atlanterhavet.

Det historiske centrum af Porto ligger et stykke oppe af Douro Floden. Men byen strækker sig hele vejen ud til kysten. Og det kan være rart at tage en tur ud og få lidt frisk Atlanterhavs luft, når man er i byen. I den store forstad Matosinhos ligger der også et hyggeligt fiskemarked. Men ellers er Atlanterhavs delen af Porto kendetegnet ved, at der er en meget lang strandpromenade, som løber fra udløbet af Douro floden og mange kilometer op langs kysten. 

Jeg har bevidst holdt mig fra at skrive om specifikke hoteller og restauranter. Det kommer lidt senere, da vi i øjeblikket ser en stor omvæltning der. Rigtig mange steder gik konkurs under Corona nedlukningen. Og især spisestederne er ved at finde deres ben igen. Mange med nye ejere. Men jeg skal nok prøve at opdatere så meget som jeg kan på den front.

Det her var bare nogle få rejsetips til Porto. Du er velkommen til at lægge en kommentar, hvis du har nogle spørgsmål om byen, som jeg ikke har beskrevet her.

Ildefonso kirken i Porto.

Jeg har i øvrigt også nogle rejsetips til hele Portugal på dette link, hvis du planlægger at besøge andre steder end Porto, når du nu er i landet.

Statue af Henrik Søfareren, som blev født i Porto.

Udsigt over Porto, fra Vilanova de Gaia.

Mødet med mennesker kan også være en frokost med det lokale trafik politi i nordøst Brasilien.

Jeg har gået på den kinesiske mur. Sejlet på Amazon floden. Klatret rundt på Angkor Wat. Alt dette har været rigtig spændende. Men det som virkelig tæller for mig er mødet med mennesker når jeg rejser.

Jeg har brugt det meste af mit voksenliv på at rejse verden rundt. Jeg har besøgt 82 lande og arbejdet i 40 af dem.Og cyklet gennem 38 af dem. Så jeg har set mange ting rundt om i verden. Men når jeg rejser rundt i verden handler det hovedsageligt om at jeg gerne vil mødes med folk.

En invitation til en fest kan bogstavelig talt få mig til at rejse om på den anden side af jorden. Jeg nøjes så ikke kun med at tage til fest. Jeg bruger det som afsæt til at rejse rundt, da jeg ved en sådan lejlighed altid ender med at mødes med en masse interessante mennesker.

Mine venner bor på hele kloden.

Vulkan trekking på Filippinerne med en flok lokale universitets ansatte.

Skulle jeg lave en liste over mine bedste venner, ville der da helt sikkert komme nogle danske navne på. Men langt de fleste af mine venner og omgangskreds i dag er fra alle steder på kloden. Mexico City, Recife, Kuala Lumpur, Istanbul, Lissabon, London, Tirana, los Angeles, er for eksempel alle byer som jeg jævnligt besøger. Ene og alene fordi nogle af mine bedste venner bor der.

Det er såmænd ikke fordi jeg er specielt rig. Jeg arbejder som freelance rejseleder og tjener mindre end de fleste danskere. Men jeg har valgt hus, bil, fladskærm og kone og børn fra.

Jeg bruger de penge, andre bruger til den slags, på at rejse verden rundt. Jeg er også i Danmark med jævne mellemrum. Og der har jeg også venner og familie jeg besøger og jeg betaler stadig skat i Danmark. Så det er ikke fordi jeg har vendt Danmark ryggen.

Jeg kan bare godt lide at udforske jordkloden og dem der bor på den. Det er derfor jeg rejser. Mødet med mennesker vejer tungere for mig end mødet med gamle bygninger.

På cafe i Damaskus med min syriske kammerat Fouad (Fotoet er taget inden borger krigen).

Jeg holder meget af at mødes med mennesker som jeg har fælles interesser med når jeg rejser rundt i verden. Det handler ofte om at jeg mødes med mennesker der holder af at rejse, holder af global livsstil eller går til fodbold for den sags skyld (jeg rejser meget rundt i verden for at se fodbold). Når man først mødes over en fælles interesse, så er det lige pludselig ikke så vigtigt, hvad hudfarve man har. Eller hvilken kultur man kommer fra. I min brogede og festlige venne flok er der alt lige fra amerikanske politi betjente, til pakistanske bøsser. Sydamerikanske jurister, australske landmænd og tyrkiske læger. Bare for at nævne en meget lille del af min vennekreds.

på Palæ bar i København, med Jonny fra Nordirland, som var på vej til Færøerne for at se fodbold.

Jeg er selvfølgelig ikke enig med dem om alt på denne jord. Men skal man blive uvenner og gå i krig med folk hver gang man er uenig, så får man sgu et ærgerligt liv. Og det har jeg ikke tid til. Jeg skal for eksempel mødes med min gode kammerat Fergy om et par timer. Han er tidligere elitesoldat i den engelske hær. Mig og Fergy står ret langt fra hinanden på flere punkter. Men vi har også mange ting til fælles, og så er det det vi fokuserer på og vi har det altid fantastisk sjovt sammen over en flok øl og en rejsesnak. Vi har indtil videre mødtes i 10-12 lande rundt om på kloden og det skal nok blive til nogle flere.

Altid godt med en øl og en snak om den store verden.

Folk behøver ikke at have bar røv og bastskørt for at jeg vil mødes med dem.

Jeg ser en del mennesker som når de rejser rundt i verden, helst vil besøge stammefolk i farverige dragter. Det har jeg da som sådan heller ikke noget imod. Men jeg vil ligeså gerne mødes med en ung IT studerende eller en lastbilchauffør fra de lande jeg besøger.

For mig er det dialogen der er vigtig og den kan jeg få med alle. Jeg har ikke noget som helst imod stammefolk eller tjenere. Men lidt for mange mennesker rejser efter min mening verden rundt uden at møde andre lokale end folk der servicerer dem. Nogle af mine bedste venner rundt om i verden arbejder for eksempel som olie ingeniør, IT medarbejder, revisor, menneskerettigheds advokat, lastbilchauffør, bare for at nævne nogle få at de jobs de har.

Og jeg kan love jer for at det ikke er kedelige mennesker der bare sidder og ser fjernsyn og brokker sig over verden. For så gad jeg ikke hænge ud sammen med dem :-).

Jeg vil i det hele taget helst mødes med folk, hvor vi har noget dialog frem og tilbage og ikke hvor jeg bare sidder og er tilskuer til deres eksotiske danse og anderledes tilværelse. Det er bare sjovere at være deltager i folks liv, når det er muligt. Meget sjovere end at være tilskuer.

Frokost i et ørkentelt i Dubai, men en lokal Emirati globetrotter, som jeg kender gennem mine internationale netværk.

Her vil jeg godt slå lidt på tromme for Brasilien. Det er nok det land jeg har besøgt, hvor det er lettest at komme som udlænding og automatisk blive inviteret med til en masse fester, hvor man er aktiv deltager. Ikke bare en udlænding der kigger på de indfødte.

På camino vandring med en italiener.

Det skader heller ikke din karriere at kende folk fra hele verden.

Jeg arbejder som freelancer i rejsebranchen og det at have en global vennekreds gør at jeg har mange strenge at spille på når jeg skal tjene lidt penge til at finansiere den næste rejse. Lige nu har den danske rejsebranche det fint. Så det er der jeg tjener min løn.

Men skulle bunden lige pludselig gå ud af den, så har jeg masser af kontakter rundt om i verden, der ville kunne hjælpe mig. Så jeg er ikke bange for fremtiden på den front. Så mødet med mennesker kan også betale sig økonomisk, fra tid til anden.

I Malaga med en af mine bedste venner fra Malaysia.

Hvordan mødes man så med folk rundt om i den store verden?

Man kan jo bare starte med at smile til folk og sige hej. Den slags har givet mig mange venner rundt om i verden. Er man backpacker, så er hostels også et rigtig fint sted at være social. Der vil du mest mødes med andre rejsende, men det kan også være rigtig fedt og give en masse globale venskaber.

Airbnb kan formentlig også bruges til det. Jeg må dog indrømme at jeg ikke rigtig har brugt det endnu. Jeg er mest til hoteller og ikke rigtig orker at overnatte i folks private hjem. Servas, Meetup, Warmshowers og Couchsurfing er også gode steder at mødes med folk.

Jeg startede selv med at mødes med folk via nettet tilbage i 2002. Dengang var internettet meget nyt og eksotisk og slet ikke det man ser i dag. Jeg kom forbi en side der hed Virtualtourist. Den var en slags forløber for både Tripadvisor og Facebook og nok det første sted hvor man kunne sidde og sammen med folk fra hele verden. Siden havde en streng politik om at det var en rejse side og at politik og religion ikke må diskuteres. Det passede mig rigtig fint. Jeg har mødt flere end 1000 mennesker i den virkelige verden gennem det forum.

Jeg cyklede engang til Kolkata, for at mødes med hende her, som er professor i litteraturvidenskab, og i det hele taget en meget klog og interessant person at møde.

Jeg er også aktiv i diverse facebook grupper for folk med de samme interesser som mig selv og mødes jævnligt med folk gennem det. Det eneste jeg ikke bruger er dating sider. Først og fremmest fordi jeg ikke er ude på at blive gift og også fordi at det er der at man har klart flest folk med fake profiler som man ikke skal stole på.

Vær i øvrigt også lidt varsom med facebook grupper, da der efter min mening er mange fakes der også. Men alt i alt, så er nettet et fantastisk godt sted at mødes med mennesker. Bare husk at du ikke skal strande bag skærmen, men også ud i virkeligheden og mødes med de mennesker du chatter med. Mødet med mennesker er kun rigtig godt, hvis det også foregår i virkeligheden.

Til fest i Los Angeles med folk fra hele verden, som jeg havde mødt via Virtualtourist.

Til fest i Madrid, med folk fra Spanien, USA, den Dominikanske Republik og Peru.

Og lige en lille bøn til sidst.

Når i ser at jeg engang imellem sidder et eller andet sted i verden og der sidder en køn pige ved siden af mig, så er det altså ikke fordi jeg har været på luder bar og finde en pige at bolle med for natten. Det er bare en af mine mange venner fra den store verden. Jeg har da haft nogle eksotiske kærester gennem årene på grund af min livsstil.

Men jeg kan ikke give råd til jer om hvordan i kan rejse til et eksotisk land og få et hav af one night stands med eksotiske piger. Man kan altså godt være venner med folk af det andet køn ude i den store verden uden at skulle knalde med dem alle sammen :-).

Men det er altid en god ide at opføre sig respektfuldt for mennesker rundt om i verden. Så får man flere venner. Som mand er det lidt alfa omega for om man får en kvindelig omgangskreds, ude i den store verden. Stort set ingen kvinder gider en respektløs fuld stodder, eller en der sidder og rager på dem. Det her burde jo være det rene logik. Men da jeg sr en del danske mænd ude i verden, som ikke er så gode til den slags, så nævner jeg det lige her alligevel.

På lesbisk bar i Istanbul.

Men ellers må i hellere end gerne skrive til mig hvis i har noget at spørge om :-).

Claus.

Venskab er farveblind.

Selfie time med en cambodiansk arbejds kollega.

Sergio fra Brasilien har været min kammerat siden 1992.

En af mine bedste venner er fra Albanien.

Jeg fester også med ungarske hooligans.

Nogle lufthavne har sjove navne.

Nogle lufthavne har ikke bare et stednavn. Til tider har de ret spøjse navne. Jeg har samlet nogle eksempler på det her.

Lufthavnen i Porto er opkaldt efter en mand, der døde i et flystyrt.

Lufthavnen i Porto hedder Francisco Sa Carneiro. Han var statsminister i Portugal i slutningen af 1970’erne og boede i øvrigt sammen med den danske kvinde, Snu Seifenfaden.. 

Det er ikke ualmindeligt at opkalde lufthavne efter kendte mennesker. Men ham her endte altså sine dage med at styrte ned med et fly. Godt nok et lille privatfly. Men jeg vil alligevel mene at det er lidt underligt at opkalde en lufthavn efter en mand, der endte sine dage på den facon.

2 lufthavne er opkaldt efter en fodboldspiller.

Der findes 2 lufthavne rundt om i verden, som er opkaldt efter en fodboldspiller. Den ene er på Madeira, hvor lufthavnen hedder Cristiano Ronaldo International Airport. Den anden er i Belfast, hvor den ene af byens 2 lufthavne hedder George Best International Airport.

Madeiras fantastiske lufthavn.

Vidste du i øvrigt at der er daglig flyforbindelse mellem 2 lufthavne, hvor den ene (Madeira) er opkaldt efter en fodboldspiller og den anden (Ponta Delgada, på Azorerne), som er opkaldt efter pave Johannes Paul 2).

Lufthavnen i Ponta Delgada, Azorerne, er opkaldt efter paven.

 Jeg synes nu det er meget fedt, at man sådan opkalder lufthavne efter fodboldspillere. Nu mangler vi bare at finde ud af om Københavns Lufthavn skal hedde Michael Laudrup eller Peter Schmeichel International Airport . 

USA har 2 lufthavne, der er kaldt efter Western skuespillere.

I USA dyrker man sine helte. Også dem fra de gamle cowboy film. I Washington har man en lufthavn, der hedder Ronald Reagan, mens man i Orange County har en lufthavn, der hedder John Wayne. Det med Ronald Reagan er jo nok også fordi han blev præsident. Så John Wayne Airport er nok lidt sjovere her. 

Bonusinfo:  Ved du godt at Cristiano Ronaldo er opkaldt efter Ronald Reagan? Ronaldo er nemlig kun hans mellemnavn, mens hans efternavn er Aveiro. Og han fik Ronaldo navnet efter Ronald Reagan.

Mother Teresa har også en lufthavn.

Mother Teresa var etnisk albaner. Godt nok var hun født i Skopje, som ligger i det der i dag hedder NordMakedonien. Men hun er en folkehelt i Albanien, hvor man har valgt at opkalde lufthavnen i Tirana efter hande.

Lufthavnen i Tirana, hedder Mother Teresa.

Kigger vi på mindre lufthavne rundt om i verden, så finder vi sjove navne som Batman Airport (I Tyrkiet), Mafia Airport (I Tanzania). Og Asbestos Hill Airport (I Canada).

Det var lidt eksempler på lufthavnen jeg er stødt på, med sjove navne rundt om i verden. Læg endelig en kommentar med andre eksempler på lufthavne med spøjse navne, hvis du kender nogen .

Jeg har i øvrigt en lidt længere blogpost om den fantastiske lufthavn på Madeira på dette link.

Sri Lanka på cykel.

Jeg har cyklet en del på Sri Lanka gennem de senere år. Både som solo cyklist, hvor jeg har cyklet rundt om øen to gange. Og som rejseleder for et dansk selskab, hvor jeg har været guide for deres cykelturister. Her er lidt om mine erfaringer som cyklist på Sri Lanka’s landeveje.

Ankomst til Sri Lanka.

Det kan være lidt overvældende at lande på Sri Lanka, efter en lang flyvetur fra Danmark. Derfor vil jeg anbefale at du starter en rejse til Sri Lanka med at tage til byen Negombo, som ligger lige ved siden af lufthavnen. Man kalder det godt nok Colombo Lufthavn. Men Negombo ligger meget tættere på lufthavnene end Colombo. Og den er meget mere afslappet og har en fin strand. Så det er et rigtig godt sted at bruge de første par nætter på øen, mens man gør sig klar til at cykle.

De store veje kan være meget trafikerede. Men man kommer let ud på de mindre veje.

Når du cykler rundt på Sri Lanka, så kan man hurtigt komme til at bare cykle på de store veje, som forbinder de større byer. Mange af de veje er som sådan også ok at cykle på. Men de kan være meget trafikerede og er nok ikke altid det en dansk cykelturist drømmer om. Det gode er at det ikke er så svært at finde ud på de mindre veje.

Du skal generelt ikke være bange for at cykle ned af små markveje på Sri Lanka og prøve dig lidt frem. Jeg har aldrig været ude for at folk bliver sure over det. Tvært i mod, så skal du nok forberede dig på at hilse på alle landsbybørnene som står og vinker til dig. På den flade del af Sri Lanka er der megen ris dyrkning. Og rismarkerne er forbundet af en masse små veje. Oftest ikke asfalterede. De er helt ideelle at cykle på. Så prøv at glem alt om at nå en masse kilometer på en dag og i stedet tag på cykel eventyr ud langs rismarkerne.

Høsten bliver tørret langs vejsiden.

Ud og cykle mellem rismarkerne.

Flinke lastbilchauffører og vanvittige buschauffører.

Når man cykler rundt i den store verden, så er lastbiler ofte det man frygter mest som cyklist. De er store og tunge og er lang tid om at bremse. I nogle lande er lastbilchauffører heller ikke venligt stemt over for cyklister. Men på Sri Lanka har jeg fundet at lastbil folket er rigtig flinke over for os cyklister. Min erfaring er at de så at sige altid kører hensynsfuldt og ofte stopper op og hilser, eller måske byder mig på en kop te. Jeg har på mine mange ture rundt på øen endnu ikke haft nogle dårlige erfaringer med lastbiler.

Det har jeg til gengæld så med busserne, som forbinder de større byer. De kører som død og helvede, for at sige det rent ud. De må arbejde på en slags kommission, hvor de får penge for at nå hurtigt frem, for de kører med en vanvittig fart. Også gennem tæt befolkede områder, hvor det bare handler om at komme væk, når man hører dem komme. For de drøner gennem små landsbyer med hunde, høns og legende børn med 80-100 kilometer i timen. Jeg håber at der snart kommer nogle strammere regler for busserne. Og jeg har faktisk kontaktet nogle af ministerierne og bedt dem om at kigge på det. Om de så gør det er en anden sag. Men jeg har i hvert fald prøvet.

Den ældre generation cykler også på Sri Lanka.

Hvordan er det med at få repareret sin cykel på Sri Lanka?

Skulle du få brug for reservedele, eller et godt cykelværksted, så er der en rimelig stor cykelforretning på vejen mellem Negombo og Colombo, som hedder Sugath Cycles. De har eget værksted og har repareret min cykel et par gange, ligesom jeg har købt reservedele hos dem flere gange. De er generelt dyrere end de små lokale cykelsmede. Men de er til gengæld også ret professionelle. Dem kan jeg kun anbefale.

Sugath er en god cykelforretning med eget værksted.

Men du skal nu heller ikke være bange for at få lavet mindre reparationer hos små cykelsmede på Sri Lanka. Jeg har fire gange fået ordnet småting hus mindre cykelværksteder. Og det har altid været ganske ok.

Selv hos nogle af de helt små cykelsmede som arbejder fra små bræddehytter langs vejen. Jeg er også selv glad for at kunne hjælpe sådanne gutter lidt økonomisk, da de tilhører de lavere samfunds klasser. Og de gør helt sikker et ærligt stykke arbejde.

Det kan være ganske socialt at få repareret sin cykel på Sri Lanka.

Hvordan er det med hunde på Sri Lanka?

En ting der har det med at bekymre os tur cyklister er hunde. Mange steder i verden er der mange løse hunde og ikke mindst mange vagthunde, som bare elsker at jage os cyklister, på en meget aggressiv facon.

Det gode ved Sri Lanka er at på trods af at der er ret mange hunde, så er langt de fleste af dem ganske fredelige og direkte dovne. Det er rigtig fint for os på to hjul. Bliver du bidt af en hund på Sri Lanka og ikke er vaccineret mod hundegalskab (Det er der næsten ingen der er) så skal du i obligatorisk behandling, da hundegalskab er dødeligt hvis det ikke bliver behandlet med det samme.

Jeg taler af personlige erfaringer, da jeg engang havde en gæst som blev bidt af en hund på Sri Lanka. Og hun var nødt til at gennemgå en længere kur, med adskillige indsprøjtninger over flere dage. 

Risikoen for at blive bidt er som jeg først sagde, ganske lille. Men vær klar over at der venter et behandlingsforløb på flere dage, hvis du bliver bidt af en hund på Sri Lanka, da man meget aktivt forsøger at udrydde det fuldkommen, hvilket jo er en god ting.

De fleste hunde på Sri Lanka er heldigvis fredelige.

Pas osgå på vilde elefanter.

Det lyder lidt uvirkeligt. Men vilde elefanter er faktisk noget man skal holde lidt øje med på Sri Lanka. Det er det sted i verden med størst koncentration af vilde elefanter. Og de kan være meget territorielle og aggressive hvis man kommer for tæt på. Så hold afstand hvis du ser en elefant på eller ved siden af vejen. For en sur elefant er noget nær det sidste du har lyst til at møde på Sri Lanka.

Men når det er sagt, så er det jo fantastisk at man stadig har så mange vilde elefanter og andre dyr. Man forsøger at få elefanterne til at blive i de mange store nationalparker, da de så ikke kommer i konflikt med lokale landmænd, som ikke er så glade for at de tramper deres marker flade og spiser afgrøderne.

Der er mange vilde elefanter på Sri Lanka.

Hvor der bor mennesker er der ting som elefanterne ynder at spise. Så elefanter vælter hegnene i nationalparkerne og går på rov i diverse marker og på lossepladser, som er det helt store tilholdssted for vilde elefanter på Sri Lanka.

Overnatning på Sri Lanka.

Sri Lanka har et rigt netværk af store og små hoteller. Og de er stort set alle online og kan bookes på diverse internationale booking sider. Det samme gør sig gældende for privat overnatning, som man kalder Homestay på Sri Lanka.

Det er typisk meget billigt og charmerende. Og ofte inde i små landsbyer uden nogen masseturisme overhovedet. Så man vil typisk ikke have problemer med at finde steder at overnatte, når man cykler rundt på Sri Lanka.

Min favorit cykeltur på Sri Lanka.

Skal jeg nævne den cykeltur på Sri Lanka som jeg nyder mest og aldrig går glip af når jeg er på øen, så må det være turen fra Negombo til Chilaw. Negombo ligger, som jeg tidligere har nævnt, tæt på lufthavnen. Det er en af de største fiskerbyer på Sri Lanka og det samme er kysten nord for Negombo.

Vejen langs kysten har ret begrænset trafik og er fantastisk at cykle på. Fiskerne trækker deres net i land på stranden og sælger deres fisk langs vejsiden, mellem deres kokosnødde plantager. Pragtfuld kulisse at cykle i.

Vejen mellem Nogombo og Chilaw har masser af små fiskerlandsbyer.

Byen Chilaw, som ligger cirka 45 kilometer nord for Negombo, er en hyggelig by, med masser af liv. Hvor de fleste byer på Sri Lanka oftest er enten buddhistiske, hinduistiske eller kristne/muslimske (kristne og muslimer bor ofte i de samme byer langs kysten), så er Chilaw det man kalder en “co existence village”, hvilket betyder at der ikke er en dominerende religion i byen.

Det giver byen et farverigt liv som jeg holder meget af. Jeg kan anbefale det lille hotel Athina i byen. Det er ejet af en Srilankaner som har boet en del år i Grækenland, hvor han tjente penge sammen til at bygge sit hotel hjemme på Sri Lanka. Han er en utrolig venlig og yderst intelligent gut, som jeg efterhånden har besøgt en del gange.

Chilaw er en såkaldt co existence village.

Jeg elsker at bo på hotel Athina i Chilaw.

Det er i øvrigt også godt at vandre på Sri Lanka.

Jeg har ikke kun cyklet på Sri Lanka. Jeg har også vandret en del. Og der er virkelig gode vandreruter oppe i det Srilankanske højland. Jeg har især vandret en del omkring byen Ella, som er en af de mest charmerende små byer på Sri Lanka. Et sted som har en virkelig god vibe. Og et sted hvor mange ender med at blive længere end de først have planlagt. Men der er også rigtig fine vandre muligheder omkring byer som Nuwara Eliya og den tidligere hovedstad Kandy. 

Hotel med udsigt til Sigiriya klippen på Sri Lanka.

Sri Lanka er et land, der har lidt af det hele, på forholdsvis lidt plads. Det gør, at der er noget for enhver, hvis man holder ferie der.

Mange danskere holder ferie i Thailand om vinteren. Men hvorfor ikke Sri Lanka? Det er lidt tættere på Danmark. Så der er ikke så mange timer i flyveren. Og Sri Lanka har efter min mening meget mere at byde på.

Sammen med en af mine gode lokale venner.

Fantastiske strande.

Stranden ved Unawatuna.

Landet har nogle fantastiske strande. Især på øens sydkyst, hvor de også er ret børnevenlige. Byer som Unawatuna, Mirissa og Tangalle har virkelig gode strande. Vestkysten har også fine strande i byer som Hikkaduwa og Bentota. Østkysten er ikke så besøgt. Men kommer man dertil om sommeren, så er der mindre regn på østkysten. Og byer som Trincomalee og Arugam Bay har virkelig fine strande.

Der bliver også fisket fra strandene på Sri Lanka.

Gamle kulturer.

Pollonaruwa.

Sri Lankas befolkning har en historie, der går mere end 3000 år tilbage. På den centrale del af øen er der fantastiske oldtidsbyer, som er nogle af verdens bedst bevarede.

Det var blandt andet folk derfra som i sin tid sejlede over Bengalen og grundlagde det store Angkor rige, i det land som i dag hedder Cambodia.

så er du til historie, så er steder som Dambulla, Sigiriya, Polonnaruwa og Anuradhapura steder du skal besøge. Jeg har selv besøgt mange historiske steder rundt om i verden. Og det her er noget af det bedst bevarede.

Høje bjerge med te marker.

Med tog gennem Sri Lankas højland.

Sri Lanka har en del bjerge på den centrale del af øen. Der er derinde at den berømte Ceylon te bliver dyrket. En god måde at se the markerne på er at tage toget fra Ella til Kandy. Der kommer man igennem det srilankanske højland og har nogle fantastiske udsigter til te markerne.

Bjergene er i øvrigt også rigtig velegnede til vandring. Man tænker måske ikke lige på Sri Lanka, når man siger vandreferie. Men det er et rigtig godt sted at vandre. Landet er især egnet til dagsture til fods fra diverse hoteller rundt på øen.

Kelani floden, hvor “Broen over floden Kwai” blev filmet.

Der er også godt at cykle.

Cykelferie på sri Lanka.

Sri Lanka er også et godt land til cykelferie. De fleste vil nok betakke sig for de travle landeveje. Men det kan man sagtens slippe for.

Er man først væk fra de mest travle veje, så består en meget stor del af landet af små, rolige veje, der løber mellem rismarker, the marker og små landsbyer. Bare sørg for at have et rigtig godt kort eller en GPS hvis du cykler på egen hånd.

Jeg har skrevet en artikel specifikt om Sri Lanka som cykeldestination, der kan læses på dette link.

Wt fantastisk safari land.

Elefant Safari.

Det er ikke kun i Afrika, at man kan se store vilde dyr på sin ferie. Sri Lanka har mange nationalparker, hvor der er et rigt dyreliv. Øen har rigtig mange vilde elefanter.

Men også mange andre vilde dyr. Blandt andet et meget rigt fugleliv. De fleste mennesker på Sri Lanka er buddhister og mange af dem er vegetarer. Så man har aldrig haft de store jagttraditioner. Det har gjort at landet har mange flere vilde dyr end de fleste andre lande i Asien.

Abernes land.

Store badedag for Vandbøflerne.

Der er masser af fugleliv på Sri Lanka.

Hvordan kommer man til Sri Lanka?

Der er i øjeblikket ikke direkte fly mellem Danmark og Sri Lanka. Men det srilankanske luftfartsselskab Srilankan Airlines flyver blandt andet til London, Frankfurt og Paris. Fra Danmark kan man også flyve til Sri Lanka med selskaber som Emirates og Qatar Airways, med et enkelt stop i Dubai eller Doha.

Den største lufthavn ligger lige nord for hovedstaden Colombo, lige ved siden af byen Negombo, som er en fin by at bo i når man lige er landet på Sri Lanka. Negombo har en nogenlunde fin strand og et interessant fiskemarked. Ligesom byen også er centrum for Sri Lanka’s kristne minoritet. Derfor ser man mange kirker i byen. Blandt andet kakkelbeklædte kirker som blev bygget af portugiserne, der bragte katolicismen til Sri Lanka.

Der er også andre lufthavne på Sri Lanka. Men forsøger i øjeblikket at tiltrække oversøisk trafik til lufthavnen ved Mattala. Og der er også enkelte internationale charterfly som lander der. Dog ingen fra Danmark endnu.

Det var lidt om hvorfor jeg mener at mange flere mennesker burde overveje Sri Lanka som feriemål. Jeg kommer helt sikkert selv tilbage

Et andet pragtfuldt land besøge, med fantastiske strande er Brasilien. Jeg har en artikel om min favorit strand i Brasilien på dette link.

Hyggelig lille kanal i byen Negombo, som ligger tæt på lufthavnen.

Der er mange gode hoteller på Sri Lanka.

.

Med bussen til Tirana, sammen med den brune stol.

Jeg have for nogle få dage siden en mindeværdig bus tur, gennem Kosovo og Albanien, sammen med en flok flinke albanere. Og en brun stol.

Jeg sad helt alene i en stor bus i sidste uge, på busstationen i Pristina. Bussen var helt ny og havde plads til 48 mennesker. Men jeg var den eneste i bussen. I bagagerummet lod jeg mærke til at der stod en brun stol. Ville de virkelig køre sådan en stor fin bus hele vejen fra Kosovo til Albanien, når der kun var mig ombord, der havde betalt 15€ for min billet? Og så den brune stol selvfølgelig. Jeg ved iøvrigt ikke hvad stolen havde betalt.

Den store fine bus, som jeg kørte med den første halve time.

Der var en brun stol i bagagerummet på den store bus.

Vi kørte fra Pristina i retning mod Tirana. i øvrigt med et firma der hed Albani. Tror dog ikke at det var det fynske bryggeri der har slået sig på bus kørsel på Balkan .

Men turen tog kun en halv times tid. Så sagde chaufføren at jeg skulle hoppe over i en anden bus, som så ville fortsætte til Tirana.

Der var lige præcis plads til den brune stol i bussen.

Den anden bus var også ny og fin. Men den var kun halvt så stor som den bus jeg kom med. Og så var den propfyldt med passagerer. Her mener jeg virkelig fyldt. Alle sæder var fyldte. Der var også en del børn ombord, som ikke havde sæder. De sad på skødet af deres forældre, eller på toppen af den bagage som var stablet op i midtergangen. 

Der var slet ingen plads til mig. Men det var så her af den brune stol i bagagerummet på min bus kom ind i billedet. 

For al den bagage der stod i midtergangen på minibussen blev mast sammen, så der lige præcis blev plads til den brune stol oppe foran i midtergangen. Og det var så der at jeg skulle sidde.

Det var såmænd behageligt nok. Stolen var fint polstret. Jeg sad med ryggen mod køreretningen, hvilket jeg var glad for. For det gav mig bedre mulighed for at snakke med de andre passagerer i bussen.

Jeg fik en hyggelig snak med de to unge albanske mødre der sad på de to første sæder, med 3 børn på skødet. Den ene af dem var rigtig god til engelsk, Og vi fik en fin snak om Albanien vs Kosovo.

Hver gang bussen stoppede var jeg nødt til at stå ud som den første og tage min grunde stol under armen. Ellers var der ikke plads til at de andre passagerer kunne komme ud. Men det fungerede ganske fint.

Jeg ville i øvrigt gerne have taget et par fotos af hvordan der så ud inde i bussen, med bagage og babyer helt op til loftet. Men jeg er altid lidt påpasselig med at tage fotos i visse situationer, hvor det måske kan fortolkes som disrespekt for andre.

Der var masser af børn med bussen.

Oveni det så sad den smukkeste af de to unge albanske mødre med brysterne fremme og ammede sin baby på det meste af turen, hvilket gjorde at et kamera ville virke rigtig upassende. Så jeg tog lidt fotos udenfor og glædede mig over at babyen fik mad. 

Pause undervejs. Så måtte jeg slæbe stolen med udenfor til lidt frisk luft.

Vi kørte over grænsen i et bjergpas, hvor der var sne på de omkringliggende bjerge. To gange, skulle mig og min brune stol ud af bussen for at vi alle kunne få tjekket pas og papirer. Et par kaffepauser blev det også til. Så jeg blev en ganske erfaren stole slæber på de 6 timer busturen endte med at tage.

Fin udsigt til sneklædte bjerge, ved grænsen mellem Kosovo og Albanien.

Stolen fik også lov til at nyde udsigten til bjergene.

Men det var en sjov og hyggelig tur, med fine udsigter. Især i Albanien, hvor landskabet virkelig er spektakulært.

Fin udsigt fra bussen, da vi kørte gennem Albanien.

Jeg trillede ind i Tirana tids nok til at få set lidt VM i fodbold på storskærm og komme en tur i byen med mine albanske venner, som jeg kender fra tidligere besøg i landet. Hvad der skete med den brune stol ved jeg ikke. Men den har det forhåbentlig godt hvor den nu befinder sig  

Drinks med vennerne på Hemingway Bar i Tirana.

Der var VM storskærm på Skanderbeg pladsen i Tirana.

Danmark rundt på cykel.

I løbet af foråret og sommeren cyklede jeg 4417 kilometer gennem Danmark. En tur hvor jeg besøgte samtlige 98 danske kommuner på cykel. Her er lidt brudstykker fra den tur.

Hvorfor køre på cykel gennem alle Danmarks kommuner?

Jeg er normalt en person der rejser meget. Rigtig meget. Mange år har jeg været i andre lande end Danmark 2-300 dage om året. Men der er jo lige den der virus som har besværliggjort det lidt her på det seneste.

Men der er heldigvis kommet en vaccine. Og den skulle jeg have, så jeg kan komme ud i verden igen hurtigst muligt.

Mens jeg gik og ventede på begge stik valgte jeg at rejse i Danmark på min cykel. Simpelthen fordi jeg ikke ville risikere at strande i nedlukninger eller karantæne krav som kunne forsinke min vaccination.

Og så kan jeg godt lide en udfordring. Så det blev Danmark rundt på cykel i lidt ekstrem grad.

Nok en kommune besøgt.

Masser af vennebesøg undervejs på turen.

Der var tid til masser af vennebesøg i hele Danmark.

En af grundene til at jeg valgte at cykel sådan en lang tur var at jeg endelig kunne få besøgt en masse af de venner som jeg har sagt til i flere år at jeg snart kommer og besøger. Jeg har et stort netværk af venner, både i Danmark og i udlandet.

Her i sommer var det mine danske venner der stod for skud. Det var super hyggeligt at få besøgt en masse venner. Nogle af dem folk som jeg ikke havde set i flere år. Gamle skolekammerater. Folk jeg har mødt ude i den store verden, som nu bor i Danmark.Familiemedlemmer. Og mange mange flere.

Det startede med is på teltet i april måned.

Hyggelig, men kold camping i Tokkerup i april måned.

Jeg havde planlagt at starte i april måned, da jeg forventede at det lune vejr ville komme i det tidlige forår. Det gjorde det bare ikke. Så den første etape af turen foregik i temperaturer som gik under frysepunktet om natten. Men det gik når bare jeg brugte to soveposer i mit telt. Jeg fandt ved den lejlighed ud af at det er varmere at sove i telt end i shelter, da jorden giver en varme når det er frostvejr.

Jeg sover i øvrigt uden liggeunderlag, da jeg synes det er bøvlet at slæbe på. Ligge komforten er meget begrænset ved sådan en gang skumgummi. Så jeg har sovet direkte på jorden når jeg har camperet.

Mine nætter i folks baghaver.

På turen gjorde jeg rigtig meget brug af siden “Brug min baghave”, som er en forening hvor folk tilbyder at man må overnatte gratis i deres baghave, når men er på tur. Det var en super positiv oplevelse, hvor jeg mødte mange flinke og interessante mennesker i hele landet.

Det endte såmænd med at jeg kom en tur på Go’ Morgen Danmark den ene gang jeg overnattede i en baghave på Als. Det foregik via Skype, hvor jeg fortalte lidt om min cykeltur. Og om hvordan jeg overnattede i folks baghaver undervejs.

Direkte på go’ morgen Danmark fra en baghave på Als.

Mange nætter i shelter.

Jeg havde også en masse nætter i diverse shelters rundt om i landet. Dejligt at se at Danmark er begyndt at få en masse primitive overnatningssteder, hvor os der ikke har behov for vandland, hoppepuder og dyre restauranter kan campere.

Shelter overnatning i Tullebølle.

Vestegnen er et overraskende godt sted at cykle.

Den Københavnske vestegn får ikke så tit ros for så meget, andet end deres fodbold måske. Men jeg vil godt give dem et skulderklap for at have nogle fantastiske cykelstier.

Og det er ikke bare en god cykelsti her og der på Vestegnen. Det er gode cykelstier overalt.

Der er fantastiske cykelstier på den københavnske vestegn.

Jeg fik også besøgt min kammerat Jan Brandenhoff Larsen, i Hvidovre. Han er amatørskuespiller og kendt som en damernes ven. Så han er altid muntert selskab.

Nogle af de danske øer kan bare det der med cykelturisme.

Mange har spurgt mig hvilken kommune der har været bedst at cykle i. Nu da jeg har været i dem alle. Jeg vil sige at sammen med den Københavnske Vestegn, så har det været nogle af de mellemstore øer i Danmark. Øer som Samsø, Ærø. Als og Bornholm vil virkelig cykelturismen.

Det viser sig tydeligt på antallet af gode cykelstier. Skiltning for cyklister. Masser af picnic bænke og borde, som vi tur cyklister holder meget af. De 4 øer her skal virkelig have ros for at ikke bare sige at de gerne vil have cykelturister. Men også gøre noget alvorligt ved det.

Dyvig på Als.

Samsø er en fantastisk cykel ø.

Tanghus på Læsø.

Bornholm er verdensmester i picnic bænke.

Det blev også til andet end cykling.

Godt nok cyklede jeg mere end 4000 kilometer rundt i Danmark. Men det blev også til lidt andet. Noget af turen foregik under fodbold EM. Så blev der stoppet undervejs på diverse barer og værtshuse som viste kampe.

Jeg var også ude at gå en tur i Mols Bjerge, med min gode ven og kollega Tine, som arbejder som naturvejleder på Mols. Det var en super god og lærerig dag, hvor jeg fik brugt vandre musklerne lidt. Skulle i have lyst til en guidet tur i Mols Bjerge nationalpark, så kan i booke det på Dette link.

Mangler i et sted at overnatte, så kan jeg anbefale Molsgården i Knebel, som lige er blevet overtaget af et ungt par der har brugt det sidste års tid på at sætte den fine gamle kro i stand. I kan finde mere info om dem på Dette link.

På vandretur i Mols bjerge.

En tur gennem Sydsverige blev det også til.

Da jeg skulle til Bornholm valgte jeg at cykle til Ystad i Sverige og så tage færgen derfra. Det blev både til en overnatning ved Barseback. Ligesom jeg cyklede hele vejen til Ystad.

Det var en rigtig hyggelig tur gennem det sydsvenske, hvor jeg ikke fik nogle sten smidt efter mig. Og jeg blev vist heller ikke radioaktiv af at sove i Barseback .

Kom også forbi Barseback.

Kan en Danmarksrejse erstatte en udlandsrejse?

Jeg er klar til den stor verden igen.

Det korte svar er nej.

Dermed ikke ment at jeg ikke har brudt mig om at cykle i Danmark. Det har været super sjovt og givet mig rigtig meget viden om mange små ting rundt om i Danmark jeg ikke havde i forvejen.

Men det at få inspiration fra kulturer og folk der er meget forskellige fra en selv vil altid krydre mit liv mest.

Jeg har levet så internationalt de seneste 33 år at cirka 80% af min vennekreds er ikke dansk. Så mine udenlandsrejser handler også om at besøge venner.

Det var rigtig fint med en sommer hvor jeg cyklede Danmark rundt.

Men nu venter den store verden igen.

Fantastisk cykelsti langs den jyske vestkyst.

Den lille hyggelige Næssund færge var jeg også med.

Jeg kom også forbi Esbjerg på min cykel.

Et lille råd om hvordan du bruger din rejseforsikring bedst

Jeg hører ofte folk være utilfreds med deres rejseforsikring. De føler ofte at de er blevet snydt. Jeg har heldigvis ikke haft brug for mit eget selskab i mange år. Men som rejseleder hjælper jeg ofte folk der er blevet syge og kommet til skade på rejsen. Og mine erfaringer med brug af rejseforsikring har altid været gode.

Kontakt forsikringsselskabet med det samme hvis der sker noget.

Bliver du syg eller kommer du til skade, så kontakt den alarmcentral der er tilknyttet dit rejseforsikringsselskab  med det samme. Det er noget jeg ikke kan understrege nok.

Det bedste er at ringe til dem inden du tager på hospitalet. Med mindre det er meget akut. Så er forsikringen involveret med det samme. Og de har ofte et hospital i området som de samarbejder med. Så snart du har talt med dem overtager de sagen. Og så skal du stort set ikke gøre mere.

Venter du derimod med at kontakte dem til du er udskrevet, så kan måske få problemer med at få forsikring udbetalt.

Forsikringsselskaberne vil typisk gerne have en løbene mail og telefon kontakt med hospitalet mens de behandler dig. På den måde har de hånd i hanke med hvad der foregår. Og så hjælper de gerne. Nummeret til alarmcentralen er iøvrigt ofte et nummer som er gratis at ringe til.

Hvorfor er det vigtigt at forsikringsselskabet er med fra starten?

Der foregår desværre en del forsikringssvindel med rejseforsikringer. Derfor kan selskaberne til tider være lidt mistroiske, hvis de føler at der er noget galt. Eller hvis de føler at folk handler bag deres ryg. Det er ret let at lave svindel med den slags, da det foregår tusindvis af kilometer borte. Nogle hospitaler overbehandler også bevidst, hvis de ved at der er en forsikring der dækker. Og det vil forsikringsselskabet gerne undgå. Og for dig som kunde er du også bedre sikret når der er en dansk læge involveret fra starten. Også selvom det er en læge der taler i telefon med det hospital du bliver behandlet på.

Det virker måske som ren logik for mange det her. Men min erfaring er, at når jeg møder folk der føler sig snydt af forsikreingen, så er det næsten altid fordi forsikringsselskabet ikke har været med fra starten. Og den indlagte har måske bare fået en regning fra hospitalet, hvilket ikke er nok. Der skal for eksempel også en underskrevet lægeerklæring med for at forsikringen dækker. Men den slags skal du ikke spekulere på hvis forsikringsselskabet har overtaget sagen, så snart du er blevet syg eller kommet til skade.

Så følg dette simple råd og du vil se at rejseforsikringen virker efter hensigten stort set hver gang.

Det har de gjort de +50 gange jeg har haft brug for at hjælpe gæster på hospitalet gennem årene og har skullet bruge deres rejseforsikring.

God rejse