Turen går til Estland. På cykel.

Jeg er lige nu på vej fra Faaborg til Narva, som er den østligste by i Estland. Min tur startede dagen inden jeg fyldte 55.

Nogle mennesker fejrer deres fødselsdag ved at sove længe næste dag. For nu er de blevet gamle. Jeg valgte dog at pakke min cykel og cykle mod Estland.

Hvorfor lige til Estland?

Tilbage i 2019 var jeg i Estland, for at fejre at det var 700 år siden at Danmark fik sit nationalflag ved et slag i Estland. Jeg var derovre som rejseleder for en gruppe danskere, som skulle opleve Tallinn. Hovedstaden i Estland.

En af dem som jeg mødte på den tur var Filip Daltur Rasmussen, som er estisk konsul i Danmark. Filip er dansker, men har boet og arbejdet mange år i Estland.

Filip er en sympatisk gut, som jeg gik rigtig godt i spænd med. Så vi har bevaret kontakten i årene efter vores “Dannebrogs Rejse”.

Filip ved sit estiske konsulat på Jungshoved.

I maj måned i år, havde Filip inviteret en ester til Danmark, for at fortælle om Ida-Virumaa regionen i det østlige Estland. 

Og så var det at vi blev enige om at det kunne være meget sjovt hvis jeg rejste en tur over og besøgte den del af Estland. Jeg har været i Estland før. Men aldrig så langt østpå i landet.

Hvorfor på cykel?

Jeg har haft en hobby med at cykle rundt i verden, det meste af mit voksenliv. Så hvorfor ikke cykle til Narva, som ligger i Ida-Virumaa regionen?

Det at jeg lige er fyldt 55 er kun en større motivationsfaktor for mig. Jeg arbejder som rejseleder og bor på hotel og spiser på restaurant det meste af året. Det bliver man ret let tyk af, hvis man ikke passer på.

Så når jeg nu bedre kan lide at cykle langt end passe på med hvad jeg spiser og drikker, så er sådan en cykeltur på 1500 kilometer god at putte ind i kalenderen. 

Jeg sover i telt omkring halvdelen af nætterne i Sverige.

Nu sidder jeg midt i Sverige.

Jeg sidder og skriver disse linjer i Norrköping i det centrale Sverige. Jeg skal nok komme mere ind på min tur gennem Sverige i et senere blogindlæg. Men jeg synes lige jeg ville poste det her, for at forklare hvorfor jeg har valgt at tage turen til Estland. 

Norrköping er en spændende by.

Så der kommer mere herfra.

Jeg skal bare lige til Estland først, hvor jeg regner med at være i byen Narva om en 8-9 dages tid.

Med toget gennem Norge og Sverige.

Sidste sommer var jeg en tur i Tromsø. Og jeg valgte at tage turen tilbage til Danmark over land.

Jeg elsker at køre med tog. Især på lange distancer. Så da jeg opdagede at der faktisk kører tog hele vejen fra  Narvik til København, så skulle det da prøves.

Jeg var i forvejen i Tromsø, hvor jeg skulle mødes med en flok venner fra hele verden. Tromsø er i øvrigt en fantastisk seværdig by, som jeg kun kan anbefale på det kraftigste. Rigtig flot, typisk norsk by, omgivet af hav og høje fjelde. Den er i sig selv en ferie værd.

Dejlig mad på Fjellstua Cafe, hvor der er fantastisk udsigt over Tromsø.

Tromsø er en fantastisk by.

Udsigt over Tromsø.

Toget går dog ikke helt til Tromsø. Det starter først i Narvik, som ligger omkring 230 kilometer syd for Tromsø. Turen fra Tromsø til Narvik tog små 4 timer. En meget seværdig køretur gennem sommergrønne norske fjelde. Bussen er meget lokal og jeg var den eneste turist om bord.

Den hyggelige banegårds cafe i Narvik.

Narvik.

I Narvik havde jeg valgt at blive 2 nætter, så jeg kunne se lidt af byen. Narvik er fornylig blevet lidt verdensberømt på grund af filmen af samme navn. Men som man også ser i filmen, så blev Narvik jævnet med jorden under 2 verdenskrig. Så det er der af byen i dag, er noget der er bygget op efter 1945. Der er dog et interessant krigsmuseum, som fortæller historien om Narvik under krigen.

Narvik var først og fremmest vigtig, fordi det var havnen hvorfra man skibede svensk jernmalm ud, som blev brugt af stormagternes krigsmaskiner. Havnen i Narvik er isfri på grund af at golfstrømmen kommer ind i den dybe bugt. Så både Tyskland og de allierede var meget interesserede i at kontrollere byen. Derfor var der stort set ikke et hus tilbage i byen efter krigen.

Naturen omkring Narvik er også fantastisk, med høje bjerge, der omkranser den dybe fjord.

Jeg boede i øvrigt på 2 forskellige hoteller, de to nætter jeg var i byen, da ingen af dem havde plads til mig i mere end 1 nat. Men det var helt fint. Begge steder var rigtig fine og kan anbefales. Så jeg sætter lige et par link til dem begge, i fald du skulle komme forbi byen.

Det ene var Breidablik Guesthouse

Og det andet var Wivel’s Hotel.

Breidablik Guesthouse.

Udsigten fra Breidablik Guesthouse.

Fra Narvik tog jeg toget mig Luleå. Jeg skulle af toget lort før Luleå i byen Boden, hvorfra man kan skifte til toget mod Stockholm. Det første stræk af den tur er rigtig rigtig flot. Straks man kommer ud af Narvik er man oppe i høje bjerge, hvor der er sne, selvom sommeren, hvor solen ikke går ned. Toget var især fyldt med folk, der skulle op og vandre i Abisko nationalparken, som man kommer ind i, så snart man krydser grænsen til Sverige. Det flotte landskab fortsatte gennem Abisko nationalparken, på den svenske side af grænsen.

Toget stoppede ved Abisko nationalparken.

Efter Abisko blev det lidt mindre spektakulært. Vi kørte i flere timer gennem skov, skov og atter skov, indtil vi kom til Kiruna. Kiruna er byen, hvor Vesteuropas største jernmine ligger. Jernminen, der havde så stor betydning under 2 verdenskrig.

Toget mellem Narvik og Luleå.

Byen Kiruna er i øvrigt i fare for at forsvinde ned i et kæmpe hul, da der er gravet så meget efter jern, direkte under byen. Derfor er man i gang med, hus for hus, at flytte byen fra sin nuværende placering, til et nyt sted, 3 kilometer derfra. Et projekt som koster i omegnen af 10 milliarder svenske kroner. Men gør man det ikke, så ville man blive nødt til at forlade byen helt.

Udsigt fra toget over svensk Lapland.

Fra Kiruna gik turen mod Boden, hvor vi ankom om aftenen. Der var et hurtigt skifte over til nattog, som gik til Stockholm. Min sovekupe var en klassiske kupe med 4 køjer. Der var sengetøj og hele molevitten med. Så det var bare at rede op i min rullende seng. Først gik jeg dog ind i togets restaurantvogn, hvor jeg endte med at dele bord med en gruppe studerende fra Harvard universitetet i USA. Det blev til en munter og levende snak, alt imens jeg spiste min aftensmad, som bestod af rensdyr med kartoffelmos og tyttebær. Plus noget fint lokalt øl fra Bottenvikens bryggeri.

Rensdyr kød, med tyttebær og kartoffelmos.

Jeg sover rigtig godt om bord på et tog. Det at toget bevæger sig med ret monotone bevægelser gør, at jeg ret let falder i søvn. Så jeg havde masser af energi, da jeg ankom til Stockholm tidligt næste morgen. Jeg kunne godt have taget et tog med det samme mod København.

Stockholm fik et besøg med på vejen.

Men Stockholm er jo en fantastisk by. Så jeg havde booket et tog til om eftermiddagen, hvilket gav mig en halv dag til at vandre rundt i det centrale Stockholm og kigge på Gamla Stan, Sodermalm, og alt det vand der omgiver det centrale Stockholm. Stockholm er i øvrigt en by jeg besøger ganske jævnligt. En by som mange danskere ikke ved, hvor flot den er. Så se endelig at få besøgt den også.

Jeg nyder udsigten fra togturen gennem Sverige.

Toget fra Stockholm til Malmø tager 4-5 timer, hvor man kører gennem et rigtig flot sø landskab i det centrale Sverige. Og tager man Snalltoget, som jeg gjorde, så er der en fantastisk god restaurantvogn, hvor de serverer udmærket mad med et godt udvalg af øl. Kombinationen af det flotte landskab og den gode restaurantvogn gør at togturen mellem Stockholm og Malmø er en af de togrejser jeg holder mest af i Europa.

Udsigt fra Snalltoget, mellem Stockholm og Malmø.

Efter at have kigget på smukke svenske søer nogle timer, ankom toget til Malmø, hvor jeg hurtigt hoppede på Øresundstrafikken til København. Og så var jeg tilbage i Danmark, efter at have brugt 4 dage på at rejse hjem fra Tromsø. Jeg kunne have taget turen på lige godt et døgn, hvis jeg ikke havde stoppet i Narvik og Stockholm. Men jeg havde tid til at tage den med ro og opleve noget ekstra. Så det gjorde jeg selvfølgelig.

Togturen gennem Sverige er virkelig seværdig.

Hvad kostede turen og hvor bookede jeg den?

Turen med toget, fra Narvik til Malmø kostede mig sammenlagt 1650 svenske kroner. Det er i skrivende stund 1055 danske kroner. Dertil kom en busbillet, fra Tromsø til Narvik, som jeg gav omkring 250 danske kroner for. Så kom der til sidst det sidste lille hop fra Malmø til København.Det kostede knap 100 danske kroner.

Så alt i alt stod transporten fra Tromsø til København mig i cirka 1400 danske kroner. Det er absolut ikke dyrt, hvis du spørger mig, når man tænker på, at det er en rejse på næsten 2300 kilometer.

Jeg købte i øvrigt togstrækningen på de svenske jernbaners hjemmeside, som er www.sj.se Det er en ganske god og velfungerende hjemmeside, hvor det kan betale sig at være ude i god tid, når man bestiller. Så bliver det nemlig billigere. Busbilletten fra Tromsø til Narvik, købte jeg direkte på busstationen i Tromsø.

Håber at det her eventuelt kan hjælpe folk der måske går med tanker om en lignende tur.

Kast jer endelig ud i det. De svenske tog er fantastiske.

Skulle du have lyst til at læse om en togrejse jeg havde på Sri Lanka, med et af verdens billigste og flotteste togrejser, så kan du gøre det på dette link.

Badeferie ved Barsebäck.

Sidste sommer holdt jeg den ultimative badeferie for en dansker. I skyggen af vores elskede gamle svenske atom reaktor.

Er der noget som alle danskere over 30 har, eller her haft, en holdning til, så er det Barsebäck. Det svenske atomkraftværk, som fra 1975 til 2005 var i drift, til stor furore i Danmark og Sverige.

Turen går til Barsebäck.

I Dag ligger den lille provinsby Barsebäck der stadig. Det lukkede atomkraftværk står der også endnu. Man har faktisk bygget et vandrehjem, lige ved siden af atomkraftværket. Det må jeg prøve at bo på en dag.

Barsebäck er faktisk en ganske hyggelig lille by.

Sjovt nok må man stadig ikke fotografere ved Barsebäck værket. Det gjorde jeg så bare alligevel, som den drillepind og anarkist jeg er :-).

På badehotel ved Barsebäck.

Kun et stenkast fra den gamle atom reaktor ligger der et rigtig fint badehotel som slet og ret hedder “Badhotellet Barsebäckstrand”. Det er som taget ud af en serie på TV2, minus de halvdårlige skuespillere. Og ligger lige ud til en fin badestrand.

Mit lille telt ved Barsebäck badehotel.

Hotellet var dog lidt over mit budget, i en tid hvor vi rejseledere har lidt nedsat indtjening.

Men det var der en løsning for da det fine badehotel også har en campingplads klos op og ned af hotellet. Så der slog jeg mit lille kuppeltelt op et par dage, mod en ganske rimelig betaling.

til campingpladsen hørte også en fin lille strand cafe, med rimelige priser.

Barsebäck har en fin strand.

Barsebäck har en fin badestrand.

Stranden ved Barsebäck er rigtig fin. Og der er en lækker badebro som går rigtig langt ud, da der er meget fladvandet ved Barsebäck. Men det går den jo bare børnevenlig. Og så længe vi voksne har en badebro, så vi kan komme ud på dybere vand, så har vi jo ikke noget at pive over.

Barsebäck strand by night.

Eneste dansker på stedet, selvom jeg kun var 20 kilometer fra København.

De 2 dage jeg brugte på at svømme i det fine vand og drikke kolde øl i den hyggelige strand cafe så eller hørte jeg ikke en eneste dansker. Der var masser af turister fra især Tyskland og Polen. Og selvfølgelig fra Sverige. Nogle af de svenske turister kom med muntre atomare kommentarer når de kunne høre at jeg var dansk. Det var i det hele taget ganske sjovt at holde badeferie i atomreaktorens skygge.

Et forbudt foto af Barsebäck værket tæt på :-).

Så savner du et corona alternativ til Barbados næste sommer, så prøv Barsebäck.

Du bliver nok ikke helt så brun som på Barbados. Men det kan jo være at du bliver selvlysende :-).

Ingen cykelferie i Sverige er komplet uden at besøge det sted i Sverige som vi danskere kender bedst :-).

P.S. Skulle du have lyst til at læse om den gang jeg kørte gennem Rusland på kin cykel, for at se fodbold. Så kan du læse om det på Dette link.