Til VM i Mexico.

Danmark er ikke med til VM i fodbold. Så hvorfor tage til Mexico alligevel? Her er hvorfor jeg har valgt at bruge det meste af juni måned i Mexico.

Det er 5 VM slutrunde jeg er med til

Jeg har indtil nu været til 4 VM slutrunder. Så den her bliver nummer 5. Danmark har i øvrigt kun deltaget i 2 af de VM slutrunder jeg har været til. Så jeg er vant til at tage til VM uden at Danmark er der. Jeg var med ved VM i Frankrig i 1998. Tyskland i 2006. Brasilien i 2014. Rusland i 2018. Og så nu, hvor jeg er taget til Mexico i 2026. 

VM er bare sjovere end de andre turneringer.

VM er bare sjovere, fordi der er folk fra hele verden med. Især de latinamerikanske deltagere sætter kæmpe kolorit på alle slutrunder. Også dem i Europa, hvor de stadig svinger taktstokken, når der skal holdes fest. Det europæiske fodboldpublikum er såmænd OK. Men der er bare ikke den samme fest som når Colombia, Mexico, Brasilien og alle de andre kigger forbi.

Danmark mod Kroatien ved VM i 2018.

De afrikanske hold kommer også med et godt publikum. Ikke i samme antal som de latinamerikanske. Det er dog altid herligt, når der er et afrikansk hold i byen. Jeg har også været til et par EM slutrunder. Og det er da sket ikke dårligt. Men det ender ofte bare i en gang dansker druk som man ligeså godt kan opleve til en Superligakamp.

Til VM i Brasilien.

FIFA er korrupt: Men det skal ikke stoppe os fra at fejre fodbold på verdensplan.

Man kan med god grund argumentere for at FIFA er noget korrupt lort. Det kan jeg kun give folk ret i. Men VM er nu en gang det sted hvor fodboldelskere fra hele verden mødes hvert fjerde år. Og det skal ingen sgu tage fra os. Det mest korrupte i fodbolden er i øvrigt Champions League. Men der har folk bare accepteret at det er TV selskaberne der styrer det hele. Jeg kommer aldrig til at hylde Infantino, men VM er VM, uanset hvad. Og os der elsker fodbold, mødes og holder fest. Også selvom vi ikke har råd til billetterne.

Til mit første VM i 1998, i selskab med en brasiliansk journalist.

Til VM i Tyskland, hvor jeg så “Storkampen” mellem Schweiz og Togo på stadion.

For jeg har ingen billetter til kampene.

Jeg er rejst til Mexico uden at have billet til nogen kampe. Og jeg regner ikke med at tage ind og se nogle kampe. Dertil er det simpelthen for dyrt. Jeg ved dog fra tidligere VM slutrunder at den bedste fest sker udenfor stadion inden kampene. Så det er der jeg deltager. For mig handler det mere om at mødes med fodboldelskere fra hele verden, end om hvem der vinder. 

Man kan slippe for at besøge USA, ved at tage til Mexico eller Canada.

USA har været totalt no go for mig siden 2016. Ikke fordi jeg hader amerikanere. Jeg har været i USA flere gange og blandt andet cyklet langs den amerikanske vestkyst 2 gange, været til finale i den amerikanske MLS liga. Jeg har holdt Halloween i Florida og cyklet fra Washington DC til Pittsburgh.

Men i 2016 indførte den første Trump administration nogle regler som gør det meget svært at komme ind i USA, hvis man som mig har besøgt en masse lidt anderledes lande. Jeg har for eksempel været mange gange i Syrien (inden borgerkrigen). Biden-administrationen landede i øvrigt ikke ret meget om, på de latterlige regler. Nu er de yderligere strammet, efter at ham tossen er tilbage i det hvide hus. Så jeg må mødes med mine mange amerikanske venner uden for USA’s grænser, indtil den dag hvor jeg måske kan komme til USA igen, uden at frygte at et svin i uniform nægter mig indrejse. 

Mexico er bare et fantastisk rejsemål.

Der er masser at opleve i Mexico.

Folkevognsboblere kører stadig rundt i Mexico

Til fest med en fan fra Guatemala, som også er her selvom Guatemala ikke er med.

Heldigvis har Mexico nogle af de første kampe ved VM. Og Mexico er et af de 87 lande, jeg har besøgt, som jeg holder mest af. Mexico City er en fantastisk by. Der er et hav af mexicanske byer som i den grad er værd at besøge. På denne tur har jeg selv besøgt Morelia, Leon, Zacatecas og Guanajuato. Alle 4 virkelig seværdige byer, som jeg kun kan anbefale. Mexicanerne er jo et herligt folkefærd. Og Inden jeg glemmer at fortælle det, så er maden noget af det bedste i verden. 

Mexico City.

Her er nogle rejsetips til Mexico City, baseret på mine personlige erfaringer. Jeg har været i Mexico City flere gange gennem de seneste 18 år og kender byen ret godt.

Det historiske centrum i Mexico City.

Mexico City er en gigantisk by med mere end 20 millioner indbyggere. Men det historiske centrum er nogenlunde til at overskue og vandre rundt i. Og det er rigtig interessant at bruge nogle dage på at udforske det. Den store plads i Mexico City hedder Zocalo. Det er der, at den store katedral ligger. Og det antropologiske museum er også ved Zocalo Pladsen.

Det nationale palads ligger også ved Zocalo. Det er et besøg værd hvis man interesserer sig for mexicansk kunst. En kilometers penge derfra er det store kunstmuseum Belas Artes. Museo Mural Diego Rivera er også i det historiske centrum. Et interessant museum der kun har et enkelt kunstværk, Det er til gengæld et 15 meter langt vægmaleri, som jeg synes er vildt fascinerende.

15 meter langt væg maleri af Diego Rivera.

Der er masser af lirekassemænd i Mexico City.

Besøg de store pyramider uden for Mexico City.

Mexico har mange pyramider og antikke byer spredt i hele landet. De efter min mening mest imponerende pyramider er Azteker-pyramiderne ved Teotihuacan. De ligger kun cirka 40 kilometer fra Mexico City. Så man kan godt besøge dem på en dag, hvis man ikke har så meget tid. De er vildt imponerende. Og de ligger på et ret fladt plateau, så man får en rigtig god fornemmelse for, hvordan det hele så ud for 1500 år siden. Teotihuacan er for mig et kæmpe must, hvis man besøger Mexico City for første gang. Så det vil jeg på det kraftigste anbefale.

Pyramiderne ved Teotihuacan.

Tag til Xhochimilco.

Xochimilco ligger i det sydøstlige Mexico City. Det er en bydel, som er fyldt med kanaler. Det stammer sådan set fra en sø som Mexico City oprindeligt lå indtil byen blev så stor at den opslugte søen. I dag er Xochimilco det helt store udflugtsmål for de lokale i byen.

Der er et hav af farverige både i Xochimilco som man kan tage ud at sejle på kanalerne med. Det er ret store pramme med masser af farver, som bliver salget rundt på kanalerne. Det hele kan være lidt kaotisk, da mexicanerne kommer derned i store flokke og har mad og drikkevarer med til turen. Og så bliver der ellers festet på bådene. Ofte med levende musik og dans om bord.

Tager man til Xochimilco om aften, så er der ofte en del unge som har øl og tequila med ud på bådene. Og så er der flydende fest, Mexican style :-).

Xochimilco.

Tag til Lucha Libre.

Lucha Libre er mexicansk fribrydning. Det lyder måske ikke af så meget. Og jeg var selv meget skeptisk overfor det. Men hold da kæft, hvor er det sjovt at være med til. Det er ren drengerøvs aften med heavy metal, nummerpiger i meget stramt tøj. Og så nogle komiske fri brydere, som laver show. Og det er et show. Der er ikke noget reel kamp over det. Det er aftalt spil det hele. Men det er fandme sjovt.

Nu nævnte jeg at det er drengerøvs show. Men der er også masser af mexicanske piger der går til Lucha Libre, da de er vilde med de muskuløse gutter i ringen.Man kan se Lucha Libre flere steder. Arena Mexico og Arena Coliseo er to af stederne. Og de er begge centralt beliggende i Mexico City. Vær opmærksom på at man ikke må tage kameraer med ind på stadion. Men man må gerne filme og tage fotos med telefonen derinde.

Lucha Libre i Mexico City.

De lokale piger tjekker varerne til Lucha Libre :-).

Prøv en aften på Plaza Garibaldi.

Plaza Garibaldi er en plads beliggende ret centralt i Mexico City. Den er hjemsted for dusinvis af musikere. De er de såkaldte Mariachi bands der holder til på Plaza Garibaldi. Mariachi bands består af musikere, der er klædt ud i traditionelle mexicanske outfits, med store hatte og meget elegante western inspirerede dragter. De spiller oftest klassiske romantiske ballader. Og grunden til at de holder til på netop Plaza Garibaldi er at pladsen har et hav af restauranter, hvor nogle kærestepar kommer for at spise.

Når manden så vil imponere kæresten eller lillemor, så hyrer han et af de mange bands til at spille en sang eller et potpourri af flere kærlighedssange. Det er super hyggeligt at sidde der på pladsen med alle kærlighedsorkestrene og følge med i den mexicanske måde at imponere sin bedre halvdel på.

Du kan komme ud for at nogle mexicanere, især de lidt bedre stillede, som vil sige til dig, at pladsen ikke er god. Den var også tidligere ret belastet om aftenen. Men den Plaza Garibaldi har fået et kvarterløft de senere år. Og idag er det en fin plads at nyde en aften på, når man er i Mexico City.

Plaza Garibaldi.

Plaza Garibaldi er et herligt sted ved aftentide.

Der er rigtig gode museer i Mexico City.

Jeg er ikke selv det store museums menneske. Men i Mexico City går jeg en del på museum. Jeg er vild med de mexicanske malere fra starten af det 20 århundrede.

Der er rigtig mange museer som er tilegnet kunstnerne fra Mexico City’s storhedstid i 1920’erne, hvor kunstnere fra hele verden rejste til Mexico for at bo hos Frida Kalho og Diego Rivera. Frida og Diego’s hus er i øvrigt museum i dag. Og det er i den grad værd at besøge, selvom der efterhånden kommer en del turister forbi.

Coyoacan kvarteret som huset ligger i, er i det hele taget en af de mest charmerende bydele i Mexico City. Jeg vil mene at man bør sætte en hel dag af til bare at hænge ud i Coyoacan og samtidig med besøger Frida’s blå hus, hvor hende og Diego holdt hof i de vilde 1920’ere.

Mexico City er fyldt med kunst.

Der er bedre at cykle i Mexico City end man skulle tro.

Man tænker nok ikke lige på at cykle, når man tænker på Mexico City. Men de senere år har man især i bycentrum gjort en del ud af at lave cykelstier. Vi er slet ikke på Københavnsk niveau endnu. Men Mexico City som cykelby, kan efterhånden godt måle sig med en del europæiske storbyer. Om søndagen lukker den store boulevard Paseo de la Reforma for motoriserede køretøjer. Og så kommer de mexicanske cyklister for alvor frem. Man har også bycykler i Mexico City, som kan lejes for et meget beskedent beløb, gennem en app. Jeg har selv cyklet meget i Mexico City og elsker det aspekt af byen.

Cykeltaxier i Mexico City.

Mexico City er en bedre cykel by end man skulle tro.

Besøg Azteca stadion.

Er man bare lidt fodboldfan, så er et besøg på det legendariske Azteca stadion et must. Azteca Stadion ligger i den sydlige del af byen. Man kan let tage dertil med metro. Er der ikke kamp på stadion når du er i byen, så kan du altid tage en stadion tur. Det er nogle ganske fine guidede ture de har på stadion.

Besøg på Azteca stadion i Mexico City.

Mexico City er nok koldere end du tror.

Mexico City ligger højt, i cirka 2300 meters højde. Det gør at luften ofte er ret kold. Især om aftenen. Så jeg vil helt klart mene at man skal have en varm trøje og en let jakke med, når man besøger byen. Man forbinder nok oftest Mexico med sol og varme. Men her er vi i en del af Mexico hvor temperaturen skifter fra dage med meget varmt vejr, til aftener med ret køligt vejr.

Er der farligt i Mexico City?

Mexico City er ikke farligere end en gennemsnitlig nordamerikansk storby. Men som i de fleste storbyer i Nordamerika, så skal du tænke på hvilken del af byen du opholder dig i. Og det gælder i særdeleshed efter mørkets frembrud. Jeg går tit i byen om aftenen i Mexico City. Og jeg har aldrig haft problemer. Men til tider så er det bare en god ide at tage en taxi hjem til hotellet i stedet for at gå eller tage metroen.

Der er regulært dårlige bydele. De fleste af de dårlige bydele er ret langt væk fra centrum. Så oftest er det ikke det store problem. Men vær især opmærksom på at området omkring Zocalo er et skidt kvarter om aftenen, med mange prostituerede, pushere og hjemløse. Især området syd for Zocalo er skidt om natten. Så vil du ud om aftenen, så vil jeg foreslå Zone Rosa. Der kan man sagtens færdes i nattelivet uden at skulle være specielt nervøs.

Jeg vil også anbefale at man for så vidt muligt forsøger at finde et overnatningssted i nærheden af Zone Rosa. Og især at man undgår kvarteret omkring Zocalo, da det ikke er det fedeste sted at gå rundt om aftenen.

Se film fra Mexico inden afrejsen.

Der er lavet ret mange gode mexicansk film de senere år. Og det at se nogle film om og fra et land inden afrejsen, giver en meget bedre viden om landet, hvis I spørger mig.

Filmen Frida, med Salma Hayek i hovedrollen er ret oplagt at se inden afrejse. Den tegner et ret godt portræt af Frida Kalho og hendes mand Diego Rivera, som faktisk var en mere kendt kunstner end Frida var da hun levede. Hendes kunst tog først verden med storm, efter hun døde.

Filmen Amores Perros siger nok mest om moderne mexicansk film. Men det er en hamrende god film instrueret af Alejandro González Iñárritu, som blandt andet også har lavet filmen Babel. Den er værd at se uanset hvad.

Filmen Y tu mama tambien er en stærkt underholdende mexicansk road movie, der siger en del om nyere mexicansk ungdomskultur. Jeg er selv vild med den.

Det var bare lige 3 af mine personlige favoritter. Der er mange flere. Mexicanske instruktører har været rigtig meget i vælten de senere år. Og der kommer masser af gode film ud af Mexico.

Det var nogle få tips om Mexico City. Jeg opdaterer jævnligt blog posteringer som denne her, når ting ændrer sig, eller hvis jeg finder nye steder jeg gerne vil anbefale.

Du er velkommen til at lægge en kommentar hvis du har noget at kommentere, eller har nogle spørgsmål til Mexico City, som du tror jeg måske kan svare på. Der er også lidt om mine cykelture i Mexico på det her link.

Husk at spise på gadekøkken i Mexico City.

Mexicansk mad er bare fantastisk.

På cykel i Mexico.

Mexico er andet end jordskælv og narkokrig. Det er for eksempel et rigtig fint land at rejse på cykel i. Jeg har lige brugt 7 uger på at rejse rundt i Mexico på cykel og med bus.

Cykelferie i Mexico er måske ikke lige det første man tænker på når ferien skal planlægges. Men Mexico er et rigtig godt rejseland. Også når man er på cykel og bare laver en lille smule planlægning på forhånd.

Mexico er fyldt med farver.

Jeg kom til Tapachula i det sydlige Mexico, efter nogle dage som rygsækrejsende i Guatemala. Planen var at købe en cykel og så cykle rundt i Mexico i 7 uger. Kombineret med noget tid i Mexico City, hvor jeg har mange venner.

Den lille cykelsmed i Tapachula, hvor jeg købte en brugt cykel.

Der var nye cykler at få i shopping malls i Tapachula. De var ok nok, men jeg blev et par dage ekstra i byen, da jeg havde på fornemmelsen at jeg måske kunne finde noget bedre. Det betalte sig.

Jeg kom forbi et en cykelsmed en dag hvor ejeren fortalte mig at en af hans stamkunder havde en Trek mountainbike til salg. Det var en ældre lokal fyr, som tydeligvis var meget cykelinteresseret. Jeg købte hans cykel for 300$. Det var et noget bedre køb end de 400$ en ny cykel kostede i dens store shopping mall.

Mexicansk gadehandler.

På cykel fra Tapachula til Puerto Escondido.

Den første strækning jeg cyklede i Mexico var fra Tapachula til Puerto Escondido. Det er i det sydlige Mexico langs Stillehavskysten. Et rigtig godt sted at rejse i det hele taget og et godt sted at cykle. Der er meget landbrug i området og det er godt for en cyklist. Det betyder nemlig at der er cowboys på heste. Og det betyder at der er en fin side rabat på vejene som er forbeholdt blød trafik, såsom heste og cykler. Det er i det hele taget bedst at cykle i de områder af Mexico, som er præget af landbrug.
Jeg cyklede i juni måned, og der er det varmt i det sydlige Mexico. Rigtig varmt. Og meget fugtigt. Men jeg har det fint med varme, mens jeg til gengæld ikke kan klare kulde. Så det gik for mig.
Da jeg kom til grænsen mellem staterne Chiapas og Oaxaca, blev det blæsevejr. Men det var så varmt, at det såmænd var helt rart. Der var også fyldt med Vestas vindmøller der havde masser af vind at arbejde med. Flere hundrede af dem var der.
Kysten langs Oaxaca-kysten er fyldt med fine strande. Ikke som i Chiapas, hvor der mest er mangrove. Så det blev til et par stranddage i strandbyerne Mazunte og Puerto Escondido. Pragtfulde strandbyer, med blåt hav og gode strandbarer der fortjener at man bruger et par dage på dem

Puerto Escondido er en herlig badeby med en god stemning.

Landsby jeg cyklede igennem i det sydlige Mexico.

Kort visit i Acapulco.

På besøg i Acapulco hos min kammerat Raphael.

Fra Puerto Escondido tog jeg bussen til Acapulco. Acapulco ligger i delstaten Guerrero, hvor narkokrigen er et stort problem. Derfor valgte jeg ikke at cykle i den stat. De fleste stater i Mexico er fine at rejse og cykle rundt i, men der er et par stater hvor det fortiden er usikkert at rejse i. Guerrero og Michoacan er to stater hvor man skal passe på fortiden. Ligesom området tæt på den Amerikanske grænse er noget skidt.
Men jeg skulle lige til Acapulco og besøge min kammerat Raphael. Ham lærte jeg at kende til en blogger konference for et par år siden og han er en herlig gut. Har du lyst, kan du kigge på hans blog her. Acapulco er en rigtig fed by, som kan sammenlignes lidt med Rio de Janeiro. Men narkokrigen har sat sine tydelige spor i byen, og turismen er helt i bund. Det ændrer sig forhåbentlig snart, så den kan komme tilbage til det store potentiale, den har som ferieby.

Efter et par dage i Acapulco, var det tid til at besøge mine venner i Mexico City. Der tog jeg også bussen. Det er i øvrigt gratis at tage cyklen med langdistancebusser i Mexico. Det er også med til at gøre Mexico til et godt cykelland.

Med cyklen rundt i Mexico City på vennebesøg.

Mexico City.

Bycyklen er også kommet til Mexico City.

Mexico City er verdens næststørste by. Det gør, at det kan være en udfordring at cykle rundt i byen. Men centrum af byen er faktisk overraskende godt at cykle i. Der er en del cykelstier og bystyret i Mexico City har gjort en del for at få folk til at cykle mere de senere år. Jeg var selv rigtig glad for at have en cykel når jeg skulle rundt i den centrale del af Mexico City.
I Mexico City var jeg først og fremmest for at besøge mine gode veninder Cinthya og Laura, som jeg har været venner med i flere år. Jeg har også rejst lidt rundt sammen med Cinthya, der er bidt af en gal globetrotter. Og vi var både til fodboldkamp og til mexicansk fribrydning, Lucho Libre. Så det var nogle rigtig fine dage i Mexico City. Og så kiggede mine venner Morten og Lasse fra Brønshøj også lige forbi byen, da jeg var der. Det gav et par gode aftener i nattelivet i Mexico City.
Mexico City er i det hele taget en rigtig fed by, med meget få turister. Super fed by at bruge en ferie på.

Vennebesøg i Mexico City.

På cykel fra Puebla til Poza Rica.

Gademusikanter i Puebla.

Efter Mexico City tog jeg bussen til Puebla. Det er millionby ikke så langt fra Mexico City. Der er store folkvognsfabrikker, men det er også en rigtig fin gammel by. Derfra cyklede jeg op i bjergene og brugte nogle dage på at cykle på “Mexicos ryg”. En cykeltur i 2-3000 meters højde, med store vulkaner til højre og venstre og små sjove cowboy byer med hyggelige små torve og pladser.
Den ene by jeg besøgte hed Chignahuapan. Den er en by, der stort set lever af at lave julepynt. Især store farvede glaskugler, som de blandt andet sælger til Vatikanet. Hvem skulle have troet at det blev lavet af indianere i Mexicos bjerge? Men det var en rigtig hyggelig by hvor de havde gang i en ugelang byfest, så jeg valgte at blive der nogle dage og feste med. Efter Chignahuapan trillede jeg videre hen af højderyggen et par dage, inden jeg cyklede ned fra bjergene. Jeg sluttede i en by, der hedder Poza Rica, som er en af Mexicos store olie byer. Fyldt med boretårne og brede boulevarder, men ikke så charmerende som de fleste andre byer jeg besøgte i Mexico.

I Chignahuapan laver man julepynt til hele verden.

Til megabyen Monterrey.

Monterrey er en kæmpe by.

På vandring bjergene der omgiver Monterrey.

Så blev det tid til en bustur igen. Denne gang til den store by Monterrey, tæt på grænsen til USA. Det var igen for at besøge en mexicansk veninde. Denne gang Lucia, som kommer fra Monterrey, men som i dag bor i Texas med sin dansk/amerikanske mand. Lucia elsker at rejse, mens hendes mand helst vil blive hjemme på deres lille økologiske landbrug i Texas. Men så er det jo godt at hun har venner som mig at vandre i bjerge og drikke øl med, når hun er ude at rejse. Hendes far arbejder i øvrigt i en ledende stilling i Mexicos næststørste bryggeri, så hun er ud af en god familie

Det var første gang jeg var i Monterrey, men ikke sidste gang. Monterrey er meget stor, men det er en by med en god vibe. Og bjergene der omgiver Monterrey er som taget ud af mine barndoms western film. Rigtig godt område at vandre i.

Mexicanske gadekøkkener er fantastiske.

På cykel fra San Luis Potosi til Guanajuato.

På cykel gennem Mexico.

Så blev det tid til at cykle igen. Jeg tog bussen lidt sydpå fra Monterrey til San Luis Potosi. Derfra cyklede jeg til Guanajuato. Fin cykeltur gennem små bjergbyer. Jeg skulle dog lige ud af San Luis Potosi først. Det var en ret trafikeret affære, og jeg punkterede selvfølgelig midt i det hele. Men jeg fandt en god lille cykelsmed og kom ud på det mexicanske bøhland, hvor det er godt at cykle.

I Mexico går de fleste mænd med med cowboy hat.

Guanajuato holder max.

Jeg har været i Mexico tidligere, men aldrig i Guanajuato. Mange er vilde med byen og det kan jeg godt forstå. Flot gammel by med koloniarkitektur og masser af studerende. Det giver byen en ungdommelig boheme vibe, som lige er noget for mig. Det var et sted hvor jeg sagtens kunne strande i flere uger. Jeg blev i Guanajuato en uge denne gang. Men jeg skal nok vende tilbage snart igen.

Guanajuato er en pragtfuld by

Gadebillede fra Guanajuato.

Hjem via Mexico City og London.

Så var min tid i Mexico ved at være gået. Jeg tog tilbage til Mexico City, hvorfra mit fly gik hjem via London. Det blev lige til en fodboldkamp på stadion med mine veninder Cinthya og Laura, inden jeg fløj til Danmark. En god afslutning på en rigtig god sommer.

Farvel og på gensyn Mexico.

Til fodbold i Mexico City.