Estland på venstre side af floden og Rusland på højre side.

Hvorfor skal alle weekendture gå til kendte storbyer som London og Barcelona?

Narva i det østlige Estland er ikke længere væk, end man sagtens kan nå det på 3-4 dage. Og det er et rigtig spændende sted.

Man tænker nok tit på steder som Estland og Rusland som noget, der er langt væk fra Danmark. Men det tager altså kun en time og 20 minutter at flyve til Tallinn. Og derfra kan man køre til Narva, ved den russiske grænse på 2 en halv time, med et moderne tog.

Jeg skal nok lige understreget her at jeg ikke opfordrer folk til at rejse til Rusland. Dertil skal verdenssituationen lige ændre sig lidt, før jeg kommer til at Synes at det er en god ide. Men Narva, som ligger i Estland, er virkelig et spændende sted.

Narva ligger ned til floden af samme navn.

Hvad er Narva så for ‘en størrelse’?

Narva er den østligste by i Estland. Den ligger ved Narva floden, som danner grænse til Rusland. Så når du står på flodbredden i Narva, så har du omkring 150 meter til Rusland, hvor du kan se hvordan russere står og fisker i floden, ligesom esterne også går på den estiske side.

Grænsen er dog lidt dramatisk, da der er en stor middelalder bord på hver side af floden.Borgen på den estiske side er fra 1256 og bygget dengang at Estland var en del af det danske rige (Danmark solgte området i 1356 til den Liviske orden). 

Grænsen er virkelig ikonisk og et af de største historie relaterede WOW steder jeg har stået på mine rejser rundt om i verden. Man mærker virkelig historiens vingesus, når man står på bredden af Narva floden.

Borgen i Narva er i øvrigt indrettet som museum i dag, som er et besøg værd.

Man kan også tage en tur med båd op af Narva floden, hvor man så har Estland på den ene side og Rusland på den anden. Bådturen går op til flodens udmunding, ved havet, hvor man har Finland ovre på den anden side.

Den gammel textilfabrik Kreenholm.

Den gamle Kreenholm fabrik.

På en ø i Narva floden ligger der, hvad der engang var en af verdens største tekstilfabrikker. Den hedder Kreenholm, men har været lukket ned i nogle år og står nu som et spøgelse over Sovjet perioden. Den er nu købt op af en privat investor, der har diverse planer med stedet. Men jeg tror der kommer til at gå noget tid, før der sker det store. Og indtil da kan os der kan lide forladte steder gå på opdagelse i området. Jeg var der selv sammen med en lokal pige fra byen Narva, på et lidt officielt besøg. Men masser af unge besøger stedet på en mere uautoriseret måde.

Inde på den forladte Kreenholm fabrik.

Lige ved siden af Kreenholm ligger det som de lokale kalder “Narvas Venedig”. Det er en masse små kanaler som er et produkt af at man opdæmmede floden, den gange man havde tekstil fabrik. I dag er stedet et område hvor folk har små båd skure og kolonihaver. Området er ret charmerende og overhovedet ikke besøgt af udenlandske turister.

Området som de kalder Narvas Venedig.

Narva har næsten ingen turister.

Narva har i det hele taget stort set ingen turister. Inden den russiske invasion af Ukraine var der en del russiske dags turister. Men de er væk nu og der er kun lidt lokal estisk turisme. Det er ret ufatteligt for mig, da der virkelig er noget at opleve og en historisk setting som burde tiltrække historie interesserede fra hele verden.

Lokal estisk øl, fra bryggeriet Muddis.

Det er ikke fordi de lokale ikke ønsker turisme. Jeg havde nogle fine samtaler med lokale myndigheder da jeg var der. Og de var meget ivrige på at få vestlige besøgende. Også fordi de gerne vil have noget mere vestlig indflydelse til Narva, hvor mere end 90% af befolkningen er etniske russere. Blandt de etniske russere er meningerne delte. Nogle foretrækker at forblive en del af Estland, mens andre helst vil være en del af Rusland. Derfor vil de lokale estiske myndigheder meget gerne have vestlig turisme, sådan at de lokale også kan se et økonomisk incitament i at vælge den vestlige vej.

Der er også masser af fine restauranter i Narva.

Til middag på den gode lokale restaurant, Valge Korvits.

Hvordan kommer man til Narva?

Der er flere direkte flyvninger fra Danmark til Estland hver dag. Både SAS og Air Baltic flyver i øjeblikket direkte mellem de 2 lande. Når du lander i Tallinn lufthavn, behøver du faktisk sket ikke at tage ind til Tallinn, for at komme videre til Narva. Toget mellem Tallinn og Narva stopper ved lufthavnen, når det kører mod Narva. Det tager kun godt 2 timer at køre fra Tallinn lufthavn til Narva med Elron, som er det nationale jernbaneselskab i Estland. Toget var rigtig fint, men det var også ret fyldt da jeg kørte med. Det kostede kun ganske lidt ekstra at køre første klasse. Og det var jeg glad for at jeg valgte, da der var pænt proppet på toget. Men det er hurtigt og effektivt at komme fra Tallinn til Narva. Og banegården i begge byer ligger meget centralt.

Hvordan er det med overnatning i Narva?

Jeg boede på et hotel, der hed Central Hotel. Det var rimelig billigt og meget russisk i stilen. Det fungerede ok, men sådan lidt på gumpetung maner, hvor det hele tog lidt tid og receptionisterne talte kun begrænset engelsk. Men det var helt ok for mig.

Lige rundt om hjørnet fra Hotel Central ligger der et hotel som hedder Inger Hotel. Det har mere vestlig standard og så faktisk rigtig lækkert ud. Så der er måske nogle som vil foretrække et sådant sted. 

Hotel Central i Narva, hvor jeg boede.

Så hvis du er træt af overrendte steder med for mange turister, så drop din forlængede weekend til Rom og skift den ud med en forlænget weekend til Narva.

Det er anderledes og meget mere interessant end de fleste tror. 

Hvis du ikke vil så langt væk, så kunne du måske være interesseret i en badeferie til Barseback. Det prøvede jeg for et par år siden. Og der var slet ingen danske turister, selvom det er ganske tæt på Danmark

Lidt vikinge graffiti i Narva.

Fra Faaborg til Narva på cykel.

Jeg brugte august 2024 til at cykle fra Faaborg til Narva, som ligger i Estland, lige på grænsen til Rusland. Her er lidt om cykelturen.

Hvorfor cykler man så en tur til Narva?

Jeg har været nogle gange i Estland gennem de seneste år. Blandt andet da man fejrede 700 året for slaget ved Lyndanise, hvor Danmark fik sit nationalflag Dannebrog. Der mødte jeg blandt andet den estiske konsul i Danmark, Filip Dalthur Rasmussen, som jeg svingede rigtig godt med. 

Filip havde i maj måned 2024 inviteret en estisk kvinde fra Narva til Cafe Globen i København, for at fortælle om hendes hjemegn Ida-Virumaa, hvor Narva er den største by. Og så var det, at jeg fik ideen om at jeg skulle cykle fra Faaborg til Narva.

Filip og estiske Hanna, foran Cafe Globen.

Turen til Narva gik via Ærø og Skarø.

Jeg startede ganske langsomt med at tage færgen fra Faaborg til Søby, på Ærø. Grunden var at jeg havde besluttet mig for at spise frokost på Landbogården i Ærøskøbing, hvor jeg kender familien som ejer stedet. Super dejligt sted som klart kan anbefales. Efter frokost tog jeg først færgen til Svendborg og derefter til Skarø, hvor min to fætre Poul og Martin bor. Det var samtidig med Skarø Festival den samme weekend. Så det blev lige til to dage med Skarø festival, inden jeg cyklede videre mod Estland.

Ærøskøbing.

På Skarø for at besøge mine to fætre.

Færgen fra Faaborg til Søby.

Fra Svendborg cyklede jeg over Tåsinge, Siø og Langeland, hvorfra jeg tog færgen til Tårs på Lolland. Mens jeg ventede på færgen, spiste jeg fisk på en lille cafe der hed Spodsbjerg kutterfisk. Det var rigtig godt og kan også anbefales. 

Lolland er en ø som har gjort meget for at gøre livet for os cyklister bedre. I en tid hvor Lolland tit bliver portrætteret som et lidt trist sted, så vil jeg godt slå på tromme for stedet som en del af Danmark hvor man har nogle rigtig gode forhold for os cyklister. 

En tur forbi Estlands konsulat på Jungshoved.

Estland har konsulat på
Jungshoved, på Sydsjælland.

Estlands danske konsul, Filip Dalthur Rasmussen, bor på Jungshoved på Sydsjælland. Han er en dansk man som i mange år har boet i Estland, hvor han arbejdede for Statoil. I dag driver han den tidligere Jungshoved Præstegaard som et lille hotel. Filip og hans kone Anette havde inviteret mig til at besøge dem på vej til Estland, så det blev også til en overnatning på Gøngehøvdingens hjemegn.

Fra Jungshoved cyklede jeg til København og derfra videre til Helsingør. Som cyklist er det lettere at tage Helsingør-Helsingborg færgen end at bruge toget til Malmø. Samtidig med er Strandvejen også fantastisk at cykle på. Så jeg vil klart anbefale at man cykler den vej, hvis man skal fra Danmark til Sverige.

Velkommen til Sverige.

Sverige er et fantastisk land at campere i.

Det blev til en enkelt nat i Helsingborg, på byens vandrehjem, inden jeg cyklede op til de første svenske søer. Sverige er et super land at cykle og især at campere i. Den svenske allemandsret i Sverige gør, at det er fuldt lovligt at overnatte i sit telt i naturen, så længe man efterlader stedet som man fandt det.

På cykel gennem Estland.

Min første nat blev lidt udenfor den lille by Markaryd, hvor jeg fandt en fantastisk lille sø at slå teltet op ved. Helt og aldeles pragtfuldt og sådan en overnatning er alene grund til at jeg skal huske at cykle og campere i Sverige lidt oftere. 

Camping ved en lille sø i Sverige.

Vejrudsigten gennem Sverige var lidt blandet med både sol og regn. Jeg var dog ret heldig, men tog mine forholdsregler og planlagde ikke alt for lange dags distancer. Så næste nat sov jeg ved en lille sø udenfor Ljungby, hvor jeg også havde den vilde natur helt for mig selv.

Fred og ro ved de svenske søer.

Da jeg kom op omkring den store sø Vättern, begyndte det at trække op til rigtig meget regn. Så det gav mig min første hotel nat i Sverige. Jeg havde på forhånd bestemt mig til at lægge et budget sådan at jeg havde råd til at tage på hotel, når jeg var i en større by, eller hvis det trak op til meget regn. Jeg elsker campinglivet. Men det er bare sjovest når vejret er til det. Og jeg er på mine halvgamle dage begyndt at tjene så mange penge, at jeg også har råd til et hotel, når jeg har lyst til det.

Min cykel på en svensk landevej.

Turen op lange Vättern er rigtig fin, med masser af “Emil fra Lønneberg” landskab. 

Emil fra Lønneberg land.

Jeg cyklede faktisk fra Faaborg til Stockholm, tilbage da jeg var 17 år gammel. Og jeg tog den samme rute ap gennem Sverige, som jeg tog da jeg var 17 år. Så der var også en del nostalgi i turen for mig. Dengang fik jeg en masse venner fra Linkøping. Så jeg havde på forhånd besluttet mig for at blive en nat der, for at se mig lidt om. Byer som Linkøping, Norrkøping og Nykøping viste sig at være rigtig fine byer. Norrkøping imponerede mig især, med et virkelig fint bycentrum, med masser af liv.

Norrköping er en spændende by.

Stockholm er en by som jeg altid har holdt af. Denne gang var ingen undtagelse og jeg var heldig med at det var bragende solskinsvejr, denne gang. Jeg boede på et vandrehjem, hvor der var mulighed for at få et enkeltværelse. Det er noget af det bedste jeg ved.

Jeg elsker den stemning der er på et hostel. Men jeg er blevet så gammel at jeg skal have mit eget værelse at sove på. Så det at mange hostels i dag har enkeltværelser ved siden af sovesalene, er en rigtig fin ting. Stedet var et pragtfuldt boheme sted, som ligger på den lille ø Reimersholme. Lige ved siden af Sødermalm.

Stockholm er en pragtfuld by.

Fra Stockholm skulle jeg med færgen til Tallinn. Det er mere et krydstogt skib end en færge. Den kan sagtens anbefales til et minikrydstogt, lige som man kan tage med Oslo båden. Jeg havde en rigtig fin lille kahyt, med eget badeværelse.

Færgen havde flere restauranter og cafeer, ligesom der var panorama dæk, så jeg kunne nyde udsigten over den Stockholmske skærgård, som man sejler igennem, når man skal til Tallinn. Fantastisk flot tur, som virkelig er en rejse i verdensklasse. 

Med færgen til Tallinn.

Men så blev det endelig tid til Estland. Først lige med en overnatning i Tallinn, som jo er en fantastisk by, som jeg næsten synes det er en forbrydelse, hvis man ikke har besøgt som dansker.

Jeg brugte min aften på at gå i byen med Heba fra Egypten. Hende har jeg kendt en del år og er en af de venner jeg har, som jeg sætter meget pris på. Blandt andet fordi vi er så forskellige som vi er. Forskelligheder giver nogle mennesker problemer, men når bare man respekterer hinanden gensidigt, så er det jo en gave at have venner som ikke har samme måde at se tingene på som en selv. Derfor havde Heba førsteprioritet i Tallinn denne gang.

Tallinn

Estland er et godt cykelland.

Tallinn er ikke en kæmpe stor by, så den var rimelig let at cykle ud af. Da jeg først var ude af byen og begyndte at cykle i retning af Narva, som ligger i det nordøstlige hjørne af Estland, blev jeg positivt overrasket over hvor mange cykelstier der var. Stort set på højde med hvad vi har i Danmark. Så Estland kan absolut anbefales som et sted at holde cykelferie. Noget som også overraskede mig var hvor mange små private hostels der var. Næsten hver eneste landsby havde en eller anden form for billig overnatning hos folk som havde et ekstra hus, som de havde lavet om til B&B eller Hostel. 

Hyggeligt lille hostel, som jeg boede på.

Cykling gennem de estiske skove.

God cykelsti i Estland.

Ellers så kan det nordlige Estland dog minde lidt om Finland, med masser af skov og marsk landskab. Undergrunden er dog forskellig fra Finland. Hvor man i Finland mest har granit i undergrunden, så er det nordlige Estland fyldt med olieskifer. Noget som har været grundstenen i Estlands økonomi i mange år. Da olieskifer ikke er det bedste CO2 mæssigt, så er en del af industrien blevet lukket ned de senere år. Og nu bliver der arbejdet på at få andre indtægtskilder til egnen. 

Gammel olieskifer mine i det nordlige Estland.

Jeg kommer rundt og ser en del af de gamle olieskifer miner ved hjælp af to gutter der hedder Hardi og Ainer. De er begge to nogle som mine estiske venner jeg mødte på Cafe Globen har sat mig i kontakt med. Det er rigtig interessant, da både Hardi og Ainer ikke er typerne, der sætter sig ned og piver over at den gamle industri er ved at lukke ned, men i stedet gør noget for at sætte nyt i gang. Ainer tager mig blandt andet med til et nybygget museum hvor man fortæller historien om hvordan udvinding af olieskifer var grundstenen i deres samfund gennem mange år.

Til havefest i det østlige Estland.

Stor velkomst til mig i Narva.

Da jeg kører ind i regionen Ida-Virumaa bliver jeg straks mødt at en meget frisk og sjov pige, der hedder Kadri. Hun arbejder for at fremme turismen i Ida-Virumaa regionen og er meget opsat på at få mig til at føle mig velkommen. Hun er selv på cykel og cykler sammen med mig, de sidste kilometer ind til Narva. Først sætter hun mig dog i kontakt med en masse lokale, som gerne vil byde mig velkommen og vise mig deres hjemegn. Vi er blandt andet til kaffebord i en lille landsby, hvor en masse familier mødes om søndagen i hinandens haver, hvor de drikker kaffe, spiser kage og spiller folkemusik.

På cykel over en bro, hvor Kadri snakker med et par lokale knægte, der står og fisker.

Estere er lidt som finner, på den måde at de kan være lidt lukkede til at starte med, men så bliver de meget venlige når først isen er brudt. Så da de først lige har fundet ud af hvem jeg er, så vil folk rigtig gerne snakke med mig og høre om Danmark og min cykeltur til Estland. Jeg spørger i øvrigt Kadri, lidt diskret, om det så er et estisk eller russisk kaffebord vi er kommet til, da der er et stort russisk mindretal i Ida-Virumaa regionen. Hun fortæller mig at det er alle estere, men at nabo landsbyen 5 kilometer derfra er næsten 100% russisk. 

Estlands Nordkyst.

Handel og turisme fra Rusland har indtil for nylig været meget vigtig for regionen. Men efter den russiske invasion af Ukraine er grænsen blevet næsten helt lukket. Og samhandel og turisme med Rusland er stoppet. Det har også givet et stort hul i den lokale økonomi, som man forsøger at lappe på. Blandt andet ved at promovere området for vesteuropæiske turister, sådan at Ukraine krisen ikke ender med at gøre halvdelen af den lokale befolkning arbejdsløs. Jeg håber at det lykkedes, da de lokale fortjener det. Og det er virkelig et område som har meget at byde på for besøgende. 

Fremme ved Narva.

Da jeg cykler med Kadri de sidste kilometer ind til Narva, bliver vi mødt af en lokal cykelentusiast, som følges med os ind til byen, hvor Hannah, som jeg mødte i København, står klar med kaffe og kage, sammen med folk fra de lokale bystyre og flere andre personer, som har taget turen ned til Narva flodens bred, hvor vi alle mødes. 

Stor velkomst ved ankomsten til Narva.

Fra bredden af floden har vi kun et par hundrede meter til Rusland, som ligger ovre på den anden bred. Så tæt vi kan vinke til de russere, der står med deres fiskestænger på den anden side. 

Estland på venstre side af floden og Rusland på højre side.

Der ligger en stor borg på den estiske side af floden, ligesom der ligger en på den russiske side af floden. Det gør at stedet virker ret ikonisk og historisk. Virkelig et WOW sted at besøge, hvor man mærker historiens vingesus. 

Byen Sillamae ligger lige ved siden af Narva.

Narva er i den grad et besøg værd.

Narva har en kæmpestor forladt tekstilfabrik som hedder Kreenholm. Kreenholm var tidligere end af verdens største fabrikker, som på sit højeste beskæftigede omkring 12.000 mennesker. I dag er man i gang med at skabe nyt liv i den gamle fabrik, som i mange år har ligget som en ruin, ude midt i Narva floden. Da jeg fortæller folk at jeg gerne vil begge stedet, tilbyder en lokal pige at vise mig rundt derude. Fabriksområdet er kæmpestort og virkelig interessant at vandre rundt i. Der er også et område ved siden af Kreenholm som man kalder Narvas Venedig, hvor lokale har små kolonihaver og bådskure i den del af floden som blev opdæmmet, for at skabe vand til den store fabrik. 

Den gamle Kreenholm fabrik.

 

 

Inde på den forladte Kreenholm fabrik.

Området som de kalder Narvas Venedig.

Narva er, sammen med nabobyen Sillamae, centrum for den russisktalende befolkning i Estland. Mere end 90% af befolkningen er etniske russere. Russere som blandt andet kom for at arbejde på den store Kreenholm fabrik. Men især russere som kom til byen Sillamae, som var byen hvor Rusland udviklede sin første atombombe. Sillamae var af samme årsag en hemmelig by, som ikke var at finde på landkortene i det tidligere Sovjetunionen.

Personligt mærker jeg ingen forskel på folk. Alle er venlige og hjælpsomme. Men der er noget politisk friktion. Og tæt på halvdelen af den russiske befolkning stemmer på pro Putin politikere når der er valg. Esterne gør meget for at markere at byen er estisk og ikke russisk. Men hele tiden med tanke på at man ikke ønsker at lave nogen overgreb på den russiske minoritet, så Putin får en undskyldning for at komme på besøg.

Efter nogle spændende dage i Narva lakker mit besøg mod enden og jeg hopper på toget til Tallinn. I øvrigt et rigtig fint tog, som er stuvende fuldt med lokale, plus en ung litauer, som er på cykel som mig. Men der er plads til at hænge vores cykler på en “cykel knagerække” i toget. Sådan nogen skulle DSB tage at få. Så ville der være plads til flere cykler på togene.

Min sidste nat i Estland bliver tilbragt på det historiske hotel St Olav, som er lige så charmerende som det er gammelt og fyldt med trapper og krinkelkroge. 

Flyveturen hjem til Danmark tager en time og tyve minutter, hvilket jo siger noget om hvor tæt Estland er på Danmark. Så har du ikke tid til at cykle hele vejen, så tag en lille flyvetur til Estland. Det er hurtigere end at flyve til Barcelona eller Venedig. Og det er mindst lige så spændende, hvis du spørger mig. Jeg har også en lille blogpost om Tallinn på dette link.

En cykeltur til Narva kan anbefales.

Turen går til Estland. På cykel.

Jeg er lige nu på vej fra Faaborg til Narva, som er den østligste by i Estland. Min tur startede dagen inden jeg fyldte 55.

Nogle mennesker fejrer deres fødselsdag ved at sove længe næste dag. For nu er de blevet gamle. Jeg valgte dog at pakke min cykel og cykle mod Estland.

Hvorfor lige til Estland?

Tilbage i 2019 var jeg i Estland, for at fejre at det var 700 år siden at Danmark fik sit nationalflag ved et slag i Estland. Jeg var derovre som rejseleder for en gruppe danskere, som skulle opleve Tallinn. Hovedstaden i Estland.

En af dem som jeg mødte på den tur var Filip Daltur Rasmussen, som er estisk konsul i Danmark. Filip er dansker, men har boet og arbejdet mange år i Estland.

Filip er en sympatisk gut, som jeg gik rigtig godt i spænd med. Så vi har bevaret kontakten i årene efter vores “Dannebrogs Rejse”.

Filip ved sit estiske konsulat på Jungshoved.

I maj måned i år, havde Filip inviteret en ester til Danmark, for at fortælle om Ida-Virumaa regionen i det østlige Estland. 

Og så var det at vi blev enige om at det kunne være meget sjovt hvis jeg rejste en tur over og besøgte den del af Estland. Jeg har været i Estland før. Men aldrig så langt østpå i landet.

Hvorfor på cykel?

Jeg har haft en hobby med at cykle rundt i verden, det meste af mit voksenliv. Så hvorfor ikke cykle til Narva, som ligger i Ida-Virumaa regionen?

Det at jeg lige er fyldt 55 er kun en større motivationsfaktor for mig. Jeg arbejder som rejseleder og bor på hotel og spiser på restaurant det meste af året. Det bliver man ret let tyk af, hvis man ikke passer på.

Så når jeg nu bedre kan lide at cykle langt end passe på med hvad jeg spiser og drikker, så er sådan en cykeltur på 1500 kilometer god at putte ind i kalenderen. 

Jeg sover i telt omkring halvdelen af nætterne i Sverige.

Nu sidder jeg midt i Sverige.

Jeg sidder og skriver disse linjer i Norrköping i det centrale Sverige. Jeg skal nok komme mere ind på min tur gennem Sverige i et senere blogindlæg. Men jeg synes lige jeg ville poste det her, for at forklare hvorfor jeg har valgt at tage turen til Estland. 

Norrköping er en spændende by.

Så der kommer mere herfra.

Jeg skal bare lige til Estland først, hvor jeg regner med at være i byen Narva om en 8-9 dages tid.

Den gamle by i Tallinn.

Tallinn er en af Europas smukkeste gamle byer. Den har masser af gode restauranter. Masser af gode barer. Og den er ikke større and at man kan gå rundt over det hele. Og så er den kun en times flyvning fra Danmark.

Tallinn burde være et af de mest populære feriemål for danskere. Det er en super smuk by som man kan flyve til på en times tid. Og så har den også noget meget vigtig Danmarkshistorie.

Der er masser af butikker og cafeer i den gamle bydel.

Dannebrog faldt ned i Tallinn (måske).

I 1219 drog den danske hær med Kong Valdemar II og Biskop Anders Sunesen mod Estland på korstog. Deres mål var at erobre området og påtvinge de lokale kristendommen. Det gik dårligt i starten og danskerne var ved at tabe slaget. Men da Anders Sunesen rejste sine hænder mod himlen og bad til gud om sejr, faldt der et rødt flag med et hvidt kors ned og krigslykken vendte for danskerne. Derfor blev flaget danmarks national flag og kaldt for Dannebrog. Sandheden er ifølge historikere at det faktisk faldt ned ved et andet slag i samme område 11 år tidligere. Men nu skal sandheden jo ikke komme i vejen for en god historie
I øvrigt solgte Danmark også Tallinn ret hurtigt til den tyske orden, da Esterne lavede oprør da man indførte kristendommen som officiel religion.

I dag er der et ret stærkt bånd mellem Danmark og Estland på grund af myten om Dannebrog. Og esterne er ret glade for at tale om vores fælles fortid. Og de vil meget gerne fortælle at de føler sig mere nordiske end østeuropæiske.

Tallinn har et utrolig velbevaret gammelt by centrum, med gane bymure, tårne, kirker og restaurerede gamle huse. Den gamle bymidte har været fredet af UNESCO i mere end 20 år og er en rigtig kulturperle.

Tallinn.

Det er stadig overraskende få udenlandske turister når man tænker på hvor seværdig den er. Der kommer det daglige hold indkøbs turister fra Helsinki, som kun er 2 timer væk med færge. Men ellers er der færre turister end i de fleste andre byer i Europa som er så flotte.

Jeg har lige været i Tallinn nok engang. Og selvom det var i december, så var det helt fint at besøge Tallinn. Bliver det lidt koldt er der masser af hyggelige cafeer at smutte ind på og få varmen.

Estland er et oplagt rejsemål for danskere.

Så se nu at komme en tur til Tallinn familien Danmark. Det er simpelthen synd og skam at de fleste danskere endnu ikke har været i den kulturperle som ligger så tæt på Danmark og som vi har så meget til fælles med.

Julestemning i Tallinn.