Frokost stop ved en brasiliansk strand da jeg kørte på cykel gennem Brasilien.
Og så lige noget OL fodbold i Salvador.
Min cykel foran Estadio Fonte Nova.
Som nogen måske har opdaget, så har jeg brugt sommeren på at køre på cykel gennem Brasilien. 3450 kilometer nåede det at blive til, inden jeg sluttede i Salvador med at se det dansk OL fodboldlandshold spille to kampe mod Brasilien og Nigeria.
En af de mange brasilianske landeveje jeg har cyklet på.
Efter at have brugt 5-6 uger på at cykle gennem det sydlige Brasilien og staten Rio de Janeiro, nåede jeg op til det nordøstlige Brasilien. Det er er den del af Brasilien som er varmest. Hvor det sydlige Brasilien har et klima der minder om Sydeuropa, så er nordøst Brasilien tropisk og har mellem 25 og 40 graders varme året rundt. Den slags varme har jeg det fint med.
En lille ukendt by i Nordøst Brasilien der hedder Camamu.
Jeg cyklede først gennem staten Espirito Santo. En delstat som stort set ikke har nogle europæiske turister, da staten ikke har flyforbindelser til Europa. Det bliver den dog ikke kedelig af.
Espirito Santo har nogle fantastiske strande. Og er ellers et sted hvor der bliver dyrket rigtig mange ananas og sukkerrør. Sukkerrør bliver i øvrigt ikke kun brugt til sukker i Brasilien.
Man laver også brændevinen cachaca, som man bruger til nationaldrikken caipirinha. Mere end 90% af den brasilianske bilpark kører på bio ethanol, lavet af sukkerrør. Så spritkørsel i Brasilien er helt OK. Så længe man bare kommer sprutten i tanken.
Ananas mark i Nordøst Brasilien.
En regnbyge til 9000kr
Efter Espirito Santo cyklede jeg ind i staten Bahia. Bahia er en kæmpestor stat der er 13 gange så stor som Danmark. Der startede jeg lige med at gå en aftentur i en ordentlig regnbyge, som gjorde at jeg fik regnvand i min lille rygsæk hvor min Macbook lå.
Og så var det ellers slut med at have computer på resten af turen. Det er også derfor at jeg først skriver det her efter at jeg er kommet til Danmark, hvor en ny Mac er noget billigere end i Brasilien. Men det var sgu lige en regnbyge der kostede mig 9000 kr.
Men Bahia er en herlig stat at rejse i og nok den mest farverige og kulturelt rige stat i Brasilien. Der er et stort mix af kulturer i Bahia. Det var den stat hvor portugiserne satte de fleste af deres slaver i land, så der er stor afrikansk indflydelse. Blandet op med indianere, europæere, japanere og hvad man nu ellers har af store emigrant grupper i Brasilien.
Bling bling bil parkeret foran kirken i Ilheus.
Brasilien har rigtig meget god musik. Langt det meste af den kommer fra Bahia. Ligesom Brasiliens mest berømte forfatter Jorge Amado kom fra byen Ilheus i Bahia, hvor jeg stoppede et par dage. Der holdt jeg i øvrigt også min 47 års fødselsdag.
Morro de Sao Paulo.
Jeg lavede også et kort stop i den lille surfer by Itacare, hvor jeg for første gang siden Rio de Janeiro, mødte folk som jeg talte engelsk med. Jeg cyklede næsten 4 uger uden at tale andet end portugisisk. Det siger lidt om hvor let det er at komme væk fra turist flokken i Brasilien.
Jeg brugte også 3 dage på den lille tropeø Morro de Sao Paulo, som er et af de fedeste steder jeg nogensinde har været. men det sted laver jeg lige en separat blog post om i løbet af de næste dage.
En tur på havnen i Ilheus.
Og så var der fodbold i Salvador.
Til landskamp i Salvador.
Og så kom jeg efter 6 uger på cyklen til Salvador, hvor jeg skulle se OL landsholdet spille fodbold. Jeg mødtes med min gode kammerat Johnny, som kom med fly fra Rio de Janeiro. Det havde han været frivillig på den danske pavillon på Ipanema stranden.
Det blev til nogle pragtfulde dage i Salvador, som nok er den by i hele Sydamerika med det bedst bevarede historiske centrum. Jeg var også ude på landsholdets hotel, hvor jeg kom igennem sikkerhedskontrollen, da jeg skulle snakke med et par journalister.
Det blev til en hyggelig snak med blandt andet Eddi Gomes, Jens Jønsson og Lasse Vibe fra OL holdet, som er nogle rigtig flinke fyre.
Selfie med Eddi Gomes.
Kampene mod Brasilien og Nigeria gik ikke så godt resultat mæssigt. Men der var en fed stemning på stadion, som i øvrigt er rigtig godt lavet.
Jeg kommer på mange stadion rundt om i verden. Estadio Fonte Nova er et af de bedste stadions jeg endnu har været på, med rigtig fin udsigt, selv fra de billige pladser. Det er let og hurtigt at komme ind og ud og der var masser af steder man kunne købe øl og snack, så det var en positiv oplevelse.
Estadio Fonte Nova ligger i øvrigt meget tæt på stadion, hvilket var fedt for mig og Johnny, der boede på et hostel 5 minutters gang fra stadion. Men nok lidt upraktisk for dem der kom i bil.
Men hul i det. Man skal sgu ikke tage bilen til fodbold. Man skal drikke nogle øl og så gå eller tage hjem med offentlig transport.
Danmark mod Brasilien i Salvador.
Pingback: Her ligger min favorit strand i hele verden. – Rejsetossen