Mødet med mennesker kan også være en frokost med det lokale trafik politi i nordøst Brasilien.

Jeg har gået på den kinesiske mur. Sejlet på Amazon floden. Klatret rundt på Angkor Wat. Alt dette har været rigtig spændende. Men det som virkelig tæller for mig er mødet med mennesker når jeg rejser.

Jeg har brugt det meste af mit voksenliv på at rejse verden rundt. Jeg har besøgt 87 lande og arbejdet i 42 af dem. Jeg har også cyklet gennem 38 af dem. Så jeg har set mange ting rundt om i verden. Men når jeg rejser rundt i verden handler det hovedsageligt om at jeg gerne vil mødes med folk fra den store verden jeg rejser rundt i.

En invitation til en fest kan bogstavelig talt få mig til at rejse om på den anden side af jorden. Jeg nøjes så ikke kun med at tage til fest. Jeg bruger det som afsæt til at rejse rundt, da jeg ved en sådan lejlighed altid ender med at mødes med en masse interessante mennesker.

Mine venner bor på hele kloden.

Vulkan trekking på Filippinerne med en flok lokale universitets ansatte.

Skulle jeg lave en liste over mine bedste venner, ville der da helt sikkert komme nogle danske navne på. Men langt de fleste af mine venner og omgangskreds i dag er fra alle steder på kloden. Mexico City, Recife, Kuala Lumpur, Istanbul, Lissabon, London, Tirana, los Angeles, er for eksempel alle byer som jeg jævnligt besøger. Ene og alene fordi nogle af mine bedste venner bor der.

Det er såmænd ikke fordi jeg er specielt rig. Jeg arbejder som freelance rejseleder og tjener mindre end de fleste danskere. Men jeg har valgt hus, bil, fladskærm og kone og børn fra.

Jeg bruger de penge, andre bruger til den slags, på at rejse verden rundt. Jeg er også i Danmark med jævne mellemrum. Og der har jeg også venner og familie jeg besøger og jeg betaler stadig skat i Danmark. Så det er ikke fordi jeg har vendt Danmark ryggen.

Jeg kan bare godt lide at udforske jordkloden og dem der bor på den. Det er derfor jeg rejser. Mødet med mennesker vejer tungere for mig end mødet med gamle bygninger.

På cafe i Damaskus med min syriske kammerat Fouad (Fotoet er taget inden borger krigen).

Jeg holder meget af at mødes med mennesker som jeg har fælles interesser med når jeg rejser rundt i verden. Det handler ofte om at jeg mødes med mennesker der holder af at rejse, holder af global livsstil eller går til fodbold for den sags skyld (jeg rejser meget rundt i verden for at se fodbold).

Når man først mødes over en fælles interesse, så er det lige pludselig ikke så vigtigt, hvad hudfarve man har. Eller hvilken kultur man kommer fra. I min brogede og festlige venne flok er der alt lige fra amerikanske politi betjente, til pakistanske bøsser. Sydamerikanske jurister, australske landmænd og tyrkiske læger. Bare for at nævne en meget lille del af min vennekreds.

på Palæ bar i København, med Jonny fra Nordirland, som var på vej til Færøerne for at se fodbold.

Jeg er selvfølgelig ikke enig med dem om alt på denne jord. Men skal man blive uvenner og gå i krig med folk hver gang man er uenig, så får man sgu et ærgerligt liv. Og det har jeg ikke tid til.

Jeg skal for eksempel mødes med min gode kammerat Fergy om et par timer. Han er tidligere elitesoldat i den engelske hær. Mig og Fergy står ret langt fra hinanden på flere punkter. Men vi har også mange ting til fælles, og så er det det vi fokuserer på og vi har det altid fantastisk sjovt sammen over en flok øl og en rejsesnak. Vi har indtil videre mødtes i 10-12 lande rundt om på kloden og det skal nok blive til nogle flere.

Altid godt med en øl og en snak om den store verden.

Folk behøver ikke at have bar røv og bastskørt for at jeg vil mødes med dem.

Jeg ser en del mennesker som når de rejser rundt i verden, helst vil besøge stammefolk i farverige dragter. Det har jeg da som sådan heller ikke noget imod. Men jeg vil ligeså gerne mødes med en ung IT studerende eller en lastbilchauffør fra de lande jeg besøger.

For mig er det dialogen der er vigtig og den kan jeg få med alle. Jeg har ikke noget som helst imod stammefolk eller tjenere. Men lidt for mange mennesker rejser efter min mening verden rundt uden at møde andre lokale end folk der servicerer dem. Nogle af mine bedste venner rundt om i verden arbejder for eksempel som olie ingeniør, IT medarbejder, revisor, menneskerettigheds advokat, lastbilchauffør, bare for at nævne nogle få at de jobs de har.

Og jeg kan love jer for at det ikke er kedelige mennesker der bare sidder og ser fjernsyn og brokker sig over verden. For så gad jeg ikke hænge ud sammen med dem :-).

Jeg vil i det hele taget helst mødes med folk, hvor vi har noget dialog frem og tilbage og ikke hvor jeg bare sidder og er tilskuer til deres eksotiske danse og anderledes tilværelse. Det er bare sjovere at være deltager i folks liv, når det er muligt. Meget sjovere end at være tilskuer.

Frokost i et ørkentelt i Dubai, men en lokal Emirati globetrotter, som jeg kender gennem mine internationale netværk.

Her vil jeg godt slå lidt på tromme for Brasilien. Det er nok det land jeg har besøgt, hvor det er lettest at komme som udlænding og automatisk blive inviteret med til en masse fester, hvor man er aktiv deltager. Ikke bare en udlænding der kigger på de indfødte.

På camino vandring med en italiener.

Det skader heller ikke din karriere at kende folk fra hele verden.

Jeg arbejder som freelancer i rejsebranchen og det at have en global vennekreds gør at jeg har mange strenge at spille på når jeg skal tjene lidt penge til at finansiere den næste rejse. Lige nu har den danske rejsebranche det fint. Så det er der jeg tjener min løn.

Men skulle bunden lige pludselig gå ud af den, så har jeg masser af kontakter rundt om i verden, der ville kunne hjælpe mig. Så jeg er ikke bange for fremtiden på den front. Så mødet med mennesker kan også betale sig økonomisk, fra tid til anden.

I Malaga med en af mine bedste venner fra Malaysia.

Hvordan mødes man så med folk rundt om i den store verden?

Man kan jo bare starte med at smile til folk og sige hej. Den slags har givet mig mange venner rundt om i verden. Er man backpacker, så er hostels også et rigtig fint sted at være social. Der vil du mest mødes med andre rejsende, men det kan også være rigtig fedt og give en masse globale venskaber.

Airbnb kan formentlig også bruges til det. Jeg må dog indrømme at jeg ikke rigtig har brugt det endnu. Jeg er mest til hoteller og ikke rigtig orker at overnatte i folks private hjem. Servas, Meetup, Warmshowers og Couchsurfing er også gode steder at mødes med folk.

Jeg startede selv med at mødes med folk via nettet tilbage i 2002. Dengang var internettet meget nyt og eksotisk og slet ikke det man ser i dag. Jeg kom forbi en side der hed Virtualtourist. Den var en slags forløber for både Tripadvisor og Facebook og nok det første sted hvor man kunne sidde og sammen med folk fra hele verden. Siden havde en streng politik om at det var en rejse side og at politik og religion ikke må diskuteres. Det passede mig rigtig fint. Jeg har mødt flere end 1000 mennesker i den virkelige verden gennem det forum.

Jeg cyklede engang til Kolkata, for at mødes med hende her, som er professor i litteraturvidenskab, og i det hele taget en meget klog og interessant person at møde.

Jeg er også aktiv i diverse facebook grupper for folk med de samme interesser som mig selv og mødes jævnligt med folk gennem det. Det eneste jeg IKKE bruger er dating sider. Først og fremmest fordi jeg ikke er ude på at blive gift og også fordi at det er der at man har klart flest folk med fake profiler som man ikke skal stole på.

Vær i øvrigt også lidt varsom med facebook grupper, da der efter min mening er mange fakes der også. Men alt i alt, så er nettet et fantastisk godt sted at mødes med mennesker. Bare husk at du ikke skal strande bag skærmen, men også ud i virkeligheden og mødes med de mennesker du chatter med. Mødet med mennesker er kun rigtig godt, hvis det også foregår i virkeligheden.

Til fest i Los Angeles med folk fra hele verden, som jeg havde mødt via Virtualtourist.

Til fest i Madrid, med folk fra Spanien, USA, den Dominikanske Republik og Peru.

Og lige en lille bøn til sidst.

Når i ser at jeg engang imellem sidder et eller andet sted i verden og der sidder en køn pige ved siden af mig, så er det altså ikke fordi jeg har været på luder bar og finde en pige at bolle med for natten. Det er bare en af mine mange venner fra den store verden. Jeg har da haft nogle eksotiske kærester gennem årene på grund af min livsstil, men jeg har aldrig været sex turist.

Men jeg kan ikke give råd til jer om hvordan i kan rejse til et eksotisk land og få et hav af one night stands med eksotiske piger. Man kan altså godt være venner med folk af det andet køn ude i den store verden uden at skulle knalde med dem alle sammen :-).

Til frokost med estiske venner i byen Narva.

Det er altid en god ide at opføre sig respektfuldt for mennesker rundt om i verden. Så får man flere venner. Som mand er det lidt alfa omega for om man får en kvindelig omgangskreds, ude i den store verden. Stort set ingen kvinder gider en respektløs fuld stodder, eller en der sidder og rager på dem. Det her burde jo være det rene logik. Men da jeg sr en del danske mænd ude i verden, som ikke er så gode til den slags, så nævner jeg det lige her alligevel.

Men ellers må i hellere end gerne skrive til mig hvis i har noget at spørge om :-).

På lesbisk bar i Istanbul.

Jeg brugte en gang en hel nat i Mexico City med at gå rundt sammen med hjemløse Ramon.

På besøg på et plejehjem i Manila.

Venskab er farveblind.

Selfie time med en cambodiansk arbejds kollega.

Sergio fra Brasilien har været min kammerat siden 1992.

En af mine bedste venner er fra Albanien.

Jeg fester også med ungarske hooligans.

Det er altid rart når midtersædet er tomt.

Når jeg flyver, så har jeg næste altid et tomt midtersæde ved siden af mig. Her er lidt om hvordan jeg sørger for at det ofte sker.

Jeg flyver rigtig tit. Blandt andet fordi at jeg arbejder som rejseleder. Men som rejseleder flyver jeg altid economy. Så ikke noget med brede business class sæder til mig. Derfor prøver jeg altid at få et tomt midtersæde ved siden af mig når jeg flyver. Og det lykkedes på 75-80% af alle de fly jeg tager. Følger du mine råd og er lidt hurtig og diskret, så kan du også gøre det jeg gør. 

Sæt dig nede bag i hvis du vil have et tomt midtersæde på flyet.

Af en eller den grund, så flokkes folk altid om de forreste sæder i et fly. Dem vil jeg også gerne ha’, hvis det er dem som er oppe på business class. Men flyver jeg economy, er det da ligegyldigt om jeg sidder midt i flyet eller bagerst.

Chancen for at få et ledigt sæde ved siden af dig er nok 4-5 gange højere ved at tage en af de bagerste pladser, fremfor vis du tager en af dem som er længere oppe foran.

Men ikke på bageste række.

Du skal dog holde dig fra den bagerste række. En grund er at den bagerste række ofte har dårlige sæder, som slet ikke kan læses tilbage. Men den bagerste række er teoretisk også den sikreste at sidde på, i tilfælde af et flystyrt. Det gør at lige præcis den række ofte er ret solidt booket, af folk som er bange for at flyve. Sådan nogle er i øvrigt heller ikke specielt muntre at sidde ved siden af. 

Men anden og tredje bagerste rækker har meget ofte et ledigt midtersæde, hvis flyet ikke er udsolgt. Det er faktisk næsten hver eneste gang, er min erfaring 

Derfor skal du tage et gangsæde.  

Jeg booker altid et gangsæde. Grunden er at jeg så kan flytte mig hurtigt og diskret til en anden række. Er der en på midtersædet ved siden af mig, så venter jeg opmærksomt på at kabinepersonalet siger de magiske ord i mikrofonen som er: “Boarding completed”. I samme øjeblik dette bliver sagt, scouter jeg hurtigt om der er en anden sæderække med ledige sæder. Så hopper jeg hurigt derover og sætter mig.

Der er meget ofte en hel sæderække fri i de sidste 3-4 sæderækker. Og den er min, hvis jeg er ombord på flyveren.

Men tag aldrig et andet sæde før der er sagt “Boarding completed”. Har du først gjort dig kendt ved at være ham/hende som satte sig på et andet sæde, så vil kabinepersonalet hurtigt være efter dig, hvis du prøver at skifte sæde igen. Det her er et spørgsmål om at være diskret, i samme øjeblik der bliver sagt “Boarding completed”. 

Dejligt når man har plads til at brede sig i flyet.

Gå online of reserver en række hvor vinduespladsen allerede er taget.

Noget du kan gøre på forhånd er at reservere et gangsæde, hvis vinduespladsen ellerede er taget. Men ikke midtersædet. På den måde sikrer du dig at sædet ved siden af dig kun bliver taget, hvis flyet er rigtig fyldt. For hvem reserverer et midtersæde frivilligt? Midtersæder er for dem som rejser sammen med andre, som de gerne vil sidde ved siden af.

Af samme årsag gælder de tricks jeg skriver her mest for folk som rejser alene. 

Det var et par fif som jeg selv bruger når jeg flyver. Og de virker ofte ganske godt, hvis man vil have et tomt midtersæde på flyet, når man er ude at rejse.

Rejseleder i Mekong Deltaet.

Jeg har levet af at rejse verden rundt de sidste mange år. Halvdelen af året som freelance rejseleder for diverse rejsebureauer. Den anden halvdel af året rejser jeg verden rundt for sjov på egen hånd. Der er tit folk, der spørger mig, hvordan det er at være rejseleder. Så her er lidt om hvad jeg mener om det og lidt om hvordan man finder job som rejseleder.

Du skal være rejsevant for at blive rejseleder.

Erfaring med rygsæk rejser godt hvis du vil være rejseleder.

Det er en kæmpe fordel hvis du er vendt til at rejse, inden du søger job som rejseleder. En ting er at lære nogle facts om det land, du arbejder i. Men noget andet er at være vant til at løse pludseligt opståede problemer i den store verden. Og helst på en måde der får det til at se helt naturligt ud for gæsterne, så de ikke går i panik når bussen bryder sammen, når de får stjålet deres taske, brækker en ankel, eller hvad der nu sker. Og tro mig. DET SKER.

Jeg har haft hjertestop, lungebetændelse, tabte tænder, lommetyverier, leversvigt, maveforgiftninger, flystrejker, vulkanudbrud og meget meget mere i min karriere som rejseleder.

Så kan du løse problemer når du er langt hjemmefra uden at gå i panik, så er du et stort skridt på vej mod at kunne blive en god rejseleder. At være rejseleder er ikke kun glamour på gode hoteller og lidt hyggelige udflugter med gæsterne.

Men også et job hvor du skal hjælpe folk hvis de kommer galt af sted eller får problemer på den ene eller anden måde.

Du skal kunne sprog som rejseleder.

Tal med folk fra hele verden og lær nogle sprog.

Her snakker vi først og fremmest om at kunne både engelsk og dansk på et niveau hvor du kan klare så godt som alle situationer.

Kan du andre sprog, er det et kæmpe plus for hvert sprog du kan. Og tro ikke at det kun er de store hovedsprog som engelsk, tysk, fransk og spansk der tæller. Jeg får personligt rigtig mange jobs fordi jeg taler portugisisk. Det er et sprog som ret få danskere taler.

Så når der er brug for en rejseleder i lande som Portugal, Brasilien eller Kap Verde. Så er det ganske tit jeg får en mail hvor jeg bliver tilbudt job.

Er du dansker med baggrund i et andet land, så er det noget du i den grad kan bruge. Der er mange kulturelle rundrejser til lande som Tyrkiet, Iran, Marokko, Brasilien, Vietnam, Thailand, Indien, Rusland, Libanon, osv, hvor danske gæster rigtig gerne vil have en rejseleder der har en stor kulturel indsigt i landet via sin baggrund.

Jeg har mødt nogle virkelig gode rejseledere i lande som Tyrkiet, Jordan, Brasilien, Portugal og Mexico, som var danskere med baggrund i det pågældende land. Så tro ikke at det er en hindring at have fremmed baggrund i den her branche.

Rejsebranchen er i det hele taget en god branche, for folk med flerkulturel baggrund.

Du får arbejdskolleger fra hele verden.

En af mine arbejds kolleger i Vietnam.

En af de fedeste ting ved at være rejseleder er at du får venner og kolleger fra hele verden. Udover at det er enormt givende rent personligt, er det også noget der i den grad kan bruges i fremtiden i den globale verden vi lever i.

Som en der har oplevet, hvad der er sket på verdensplan de sidste +30 år, kan jeg kun konkludere at fremtidens vindere bliver dem der kan sno sig i den store verden. Og dem som har kontakterne i den store verden.

Når jeg rejser rundt i verden på arbejde og i min fritid (jeg besøger typisk 25-30 lande om året), så har jeg næsten altid lokale venner og bekendte jeg besøger. Og mine internationale bekendtskaber har kastet flere jobs af sig gennem tiden.

Ferien er årets højdepunkt for mange. Og du er med til at gøre ferien til et højdepunkt.

Ved Iguazu vandfaldene i Sydamerika.

Ferien er årets højdepunkt for de fleste mennesker. Og som rejseleder er man en del af den tid på året, hvor folk ofte er i bedst humør. Og det må jo siges at være en gave.

Det er cirka det modsatte som at arbejde på Hospice eller skadestue, kan man sige. Men med det kommer selvfølgelig også et ansvar for at folk så også får den gode oplevelse de håber på.

Du har ansvar døgnet rundt.

Du har altid ansvar som rejseleder. Også når man er på hvalsafari.

Som rejseleder er du ikke på arbejde fra 8 til 16. Du har i mange tilfælde ansvar for gæsterne alle døgnets 24 timer. Det gælder især hvis du laver rundrejser.

Er du charterguide, har du lidt mere fri, da man typisk er 3-4-5 guider om en destination. Og så kan man skiftes til at passe skuden (det er blandt andet derfor charterguider får mindre i løn end rundrejse guider).

Når jeg kører en historisk rundrejse i et land, så er jeg typisk på fra jeg står op om morgenen ved 6-7 tiden, til jeg går i seng om aftenen ved 22-23 tiden. Så lad være med at regne ud, hvad du får i timen. Det gør dig bare ked af det.

Rejseleder er et job man har fordi man elsker at rejse og elsker at formidle viden videre og gøre folk glade. Det er ikke et job man tager fordi man vil være rig.

Hvad tjener en rejseleder?

Man blir ikke rig at af spille klovn for turisterne.

Som charterguide har du ikke nogen fed løn. Lønnen ligger typisk på 6-7000 kr om måneden, som er skattefri hvis du er udsendt i lang tid nok. Dertil er der fri bolig. Man har også masser af gratis måltider som guide.

Så du burde nok kunne leve af det, så længe du ikke har gæld, eller andre faste udgifter derhjemme. Men der er ikke meget at lægge til side. Rundrejse rejseledere tjener betydelig mere, da der stilles meget højere krav til selvstændighed, viden, sprogkundskaber, kulturel indsigt og evnen til at løse problemer på egen hånd. En rundrejse rejseleder løn starter typisk ved 900 kr om dagen og så opefter. 13-1400 kr per dag er nok gennemsnittet fortiden. Dertil kommer at man har gratis hotelværelse og mad. Eller diæter hvis der ikke er gratis mad. Ikke noget man bliver rig af.

Men har man minimale udgifter derhjemme kan man sagtens lægge penge til side. Jeg arbejder selv som rejseleder omkring 125 dage om året og har råd til at rejse verden rundt resten af året for de penge jeg tjener, så længe jeg rejser til billige lande og ikke går amok i luksus.

En manglende rulle toiletpapir, kan gøre et 5 stjernet hotel til en ubeboelig ruin på en halv time.

En ubeboelig ruin, hvis lokumspapiret mangler.

Hvis der opstår et problem så se at få det løst med det samme. Problemer forsvinder ikke af at man ignorerer dem. De bliver kun større. Så kommer fru Hansen og siger at der ikke er noget toiletpapir på hendes værelse, så løb op med en rulle selv med det samme. Eller få en hotelansat til at gøre det. Får hun først lov til at stå og vente på det i halve eller hele timer mens hun er ved at skide i bukserne, så er det lige pludselig ikke kun toiletpapir, der mangler. Det er hele hotellet er noget møg. Hun løber rundt og finder støv i krogene, knager der ikke er skruet ordentligt på og hvad nu folk kan finde når de i forvejen er i dårligt humør.

Bliver problemet til gengæld løst med det samme så kommer der en “det er godt nok en frisk guide” attitude. Og så kan hun lige pludselig tilgive rimelig mange mangler. Det er ikke kun med toiletpapir, at den regel gælder. Det er med alle fejl og mangler som gæsterne må komme med. Hvis at du tager deres situation seriøst og gør hvad du kan for at løse den med det samme og du vil finde at de oftest kan tilgive dig selvom alt ikke er perfekt.

Du skal være en god diktator.

Jeg er verdens flinkeste diktator.

Som rejseleder er du chef overfor gæsterne og de fleste mennesker er glade for at der er en person der har ansvaret når de er på ferie i et fremmed land. Det skal bare være en chef der ved hvad han/hun laver og man skal udstråle en autoritet der gør at folk føler sig trygge, selvom situationen kan virke fremmed og utryg i første omgang.

Hvis guiden virker usikker og står og siger “øøøhhh” for meget, når der kommer en uventet situation. Så begynder folk at gå i panik og blive bange. Og der vil formentlig være en mand i gruppen (typisk en der har en lederstilling når han er hjemme), der forsøger at tage ledelsen af gruppen.

Det er noget rigtig skidt hvis du som rejseleder overlader teten til en af turisterne, da de jo er på udebane og absolut ikke ved hvordan situationen skal takles. Det skal du som guide vide. Og du skal sende et klart signal til gæsterne om at du har styr på tingene. Også selvom om du ikke altid har det. Engang imellem er man nødt til at bluffe lidt som rejseleder. Men bare rolig, den slags kan man lære.

Læs den lokale avis, der hvor du arbejder.     

Følger du med i nyhederne, hved du også hvorfor der er optog, demonstrationer og lignende.

Noget der har undret mig rigtig meget i mine efterhånden mange år som guide er hvor få guider der følger med i dagens gang det sted de bor. Hvis man lige ser bort fra den almindelige sladder.

Dine gæster spørger dig tit til den lokale politiske situation. Eller hvad det er for en mand, der er på forsiden af alle de lokale aviser.

Taler du ikke sproget i landet, så findes der oftest ret gode engelsksprogede aviser som udkommer dagligt eller ugentligt. Turkish daily news, Athens News, Portugal News, Algarve Resident er nogle jeg kan nævne i flæng.

Da jeg var guide på den tyrkiske sydkyst for nogle år siden, var jeg ifølge den lokale avis kiosk i byen Side. Den eneste rejseleder der købte Turkish Daily News i byen, ifølge bladhandleren, var mig. Det er ret ufatteligt for mig da dagens gang og de lokale sociale forhold er noget af det gæsterne spørger mest om og den slags er altid beskrevet ganske godt dagens avis.

Og rejselederen får nok alle damerne.

Endnu en dag på rejseleder kontoret.

Som rejseleder er du midtpunkt for dine gæster. Og den, der bestemmer og bare kan det hele. Det er der rigtig mange der falder for. Og du får masser af tilbud fra gæster, både som mandlig og kvindelig guide.

Mit råd her er helt entydigt at du skal lade være med at bolle med gæsterne. Du risikerer at det dræber din karriere som rejseleder, da de andre gæster ikke synes det er sjovt at du giver mere opmærksomhed til en gæst fordi du kærester med vedkommende. Gæsterne syntes overhovedet ikke, eller at det er sødt. De syntes derimod at de er på en tur uden rejseleder, fordi han/hun havde alt for travlt med at rende rundt med en anden fra gruppen.

Er du en mand der scorer kvindelige gæster så kommer der klager hvor der står at han brugte al sin tid på den lille dumme luder fra selskabet.

Er du en kvinde der scorer en mandlig gæst, så skriver de at rejselederen var en billig tøs, der var ligeglad med gæsterne. Det her kan lyde meget negativt, men jeg taler af mange års erfaring (jeg har været i gamet i 27 år).

Selvfølgelig er der eksempler på, at det godt kan lade sig gøre. Men i de fleste tilfælde er det noget rigtig skidt at have affærer med gæsterne. Men det betyder jo ikke at man skal leve i cølibat. Jeg har haft et hav af affærer og en pæn stak kærester rundt om i verden. Men når jeg er ude i den afdeling, så holder jeg mig til at date hotel receptionister, lokalguider og andre piger der ikke er med på min tur.

Man får også et meget mere internationalt datingliv hvis man holder sig fra sine gæster. Og det er faktisk ofte en fordel hvis du som rejseleder har en kæreste fra det land du er guide i, da du derved får en større indsigt i landet. Bare sørg for at det ikke er jaloux kæreste. Den slags ikke går når man er en rejseleder der ofte skal prioritere gæsterne over kæresten når lokummet brænder.

Og så er der fri bar.

Skål fra Queensland/Australia.

Som rejseleder bliver du tilbudt gratis sprut i spandevis. Og du kan sagtens drikke dig fuld hver eneste dag uden at det koster dig en øre, hvis det er det du har lyst til. Men her skal du passe endnu mere på, end med at være sexuelt sammen med gæsterne.

En af de mest almindelige fyringsgrunde i den her branche er druk. Møder du op på arbejde og er fuld eller bare almindelig bag stiv, så får du hurtigt problemer. Husk på at du engang imellem bliver kaldt akut ud til en gæst, hvis de for eksempel er blevet alvorligt syge. Eller er blevet overfaldet når de var ude om natten.

Det er især hvis du er rundrejse guide at det er no go at drikke sig fuld, da du oftest er den eneste med ansvaret. Jeg har selv prøvet at blive ringet op af en gæst klokken 23 om aftenen fordi hans kone havde sprunget en arterie i næsen og var ved at forbløde. I en sådan situation duer det ikke at rejselederen sidder i hotelbaren og synger sejle op ad åen med sine gæster. Eller er på tequila bar ude i byen.

Og tro ikke at det er fordi jeg på nogen måde er puritaner. Folk der kender mig ved at jeg elsker at gå på bar og få en flok bajere med vennerne. Eller sidde og diskutere verdenssituationen over et par flasker vin.

Men når jeg er på arbejde er det yderst begrænset, hvad jeg får indenbords. Jeg går da ud og tager et par øl engang imellem. Eller sætter mig på en cafe og drikker et par glas vin mens jeg sidder med min laptop. Men jeg sørger for at jeg altid kan klare en nødsituation, hvis den skulle opstå. Husk på at dine gæster også får hjertestop klokken 02:00 om natten.

Husk også at folk tager en masse fotos af dig. og hvis der er en kronisk brokke røv blandt gæsterne (det er der typisk i hver 3 gruppe jeg har), så kan de når de sender klagen til bureauet, hvor de fortæller hvor frygteligt hotellet, bussen og maden var, også godt finde på at sende et foto af dig med en øl i hånden og tilføje at guiden drak sig fuld. Uanset om det er rigtigt eller ej.

Det var lidt fra mig, om at være rejseleder på de 7 verdenshave, med en kæreste i hver lufthavn :-).

I er meget velkommen til at skrive til mig, hvis i har nogle spørgsmål. Jeg skal gøre alt hvad jeg kan for at besvare dem så godt som muligt.

Claus Andersen.

Rejseleder og globetrotter.

Jeg har været i Singapore mere end 25 gange.

På arbejde som freelance rejseleder i Vietnam.

Jeg har levet af at være freelance rejseleder de sidste 10 år. Og jeg bliver tit spurgt om hvordan jeg gør, når jeg kan leve af at rejse verden rundt 12 måneder om året og leve af det. Så her er lidt gode råd for dem der måtte ha lyst til den livsstil.

Du skal have din viden i orden.

Du skal have viden om de stedet du arbejder.

Hvis du ønsker at arbejde for diverse bureauer og rejse til flere forskellige lande om året som rejseleder for turist grupper, så skal du vide noget om stederne. Hvis du ikke ved det store så bliver du slagtet levende af dem der har betalt for rejsen. De ikke har betalt for en hyggelig rejsekammerat. Men for en rejseleder der ved noget om stedet. og en som kan løse alle de problemer der må opstå undervejs. Du skal kunne landets historie i store træk. Og du skal have et godt kendskab til landet i dag. og du skal vide hvem der regerer landet. Hvordan de sociale forhold er. Du skal i det hele taget kunne svare på mindst 90% af alle spørgsmål når gæsterne kigger ud af bus vinduet og peger på et eller andet og spørger: ”Hvad er det?”. Jeg startede selv meget optimistisk og mente at jeg da havde en fin viden om diverse steder fordi jeg havde rejst rundt med rygsæk i nogle uger i landene. Men det er ikke nok. Man skal virkelig sidde sig ned og gøre sit hjemmearbejde ordentligt. Det være sig i form af at læse en satans masse og se en masse dokumentar film om stedet. Youtube er i øvrigt fyldt med gode dokumentar film fra hele verden. Så bare kom i gang.

Du skal søge job uopfordret.

Du skal ud og networke hvis du vil være freelance rejseleder.

Lad være med at vente på at rejsebureauerne søger folk. For det gør de meget sjældent. De fleste bureauer har et arkiv over rejseledere de bruger. Og et arkiv over rejseledere de eventuelt kan bruge. Det skal du ind i så hurtigt som muligt og så skal du slå til når muligheden byder sig. Jeg har selv også haft stor success med at tage rundt på rejsemesser og snakke med diverse rejsebureau folk og der igennem få jobs som rejseleder. Rejsemesser er i det hele taget et rigtig godt sted at networke. Og har du lidt svært ved bare at tage på messe og gå op og sige dav til nogle mennesker du ikke kender og begynde og snakke med dem. Så skal du lige tænke på at det skal du faktisk hele tiden som freelance rejseleder, da du møder nye ukendte mennesker hver eneste uge.

Du skal have e mail selvdisciplin.  

Når du arbejder freelance, så skal du svare på arbejds mails lige så snart de kommer ind. Vi snakker senest inden for 24 timer og det gælder alle årets 365 dage. Er du typen der tager breaks fra computeren i flere dage engang i mellem, hvis du er på ferie eller lignnede. Så vil jeg ikke anbefale at være freelancer, da du så meget hurtigt vil miste gode kunder. Rejsebranchen er et sted hvor tingene går rigtig stærkt. Og får du en forespørgsel fra et bureau skal du ikke forvente at de har tid til at vente en 4-5 dage på at du svarer på den. En af grundene til at jeg får så mange job tilbud som jeg gør er blandt andet at jeg altid svarer på mails inden for 24 timer. Hele året rundt. Det kan da godt være at det lyder som noget lort at skulle checke sin mail og svare på arbejds mails to gange om dagen som jeg gør. Men det at jeg gør det, er med til at jeg lige nu arbejder cirka 150 dage om året og holder fri resten af året. Alt imens jeg rejser verden rundt for sjov, for de penge jeg tjener.

Du skal være fleksibel.

Jeg flyver tæt på 100 gange om året som freelance rejseleder.

Det er dig der er til for gæsterne og ikke gæsterne der er til for dig. Vil du leve af at være rejseleder rundt om i verden, så skal du være fleksibel med dit job. Og du være parat til at hoppe på et fly til den anden side af verden når der er brug for dig der. Det er klart af nogle af os der er gamle i gårde i branchen kan tillade os at stille visse krav. Men i det store hele så skal du være fleksibel og kunne lide at blive smidt ud på det dybe med få minutters varsel fra tid til anden. Det er ikke en branche for trygheds narkomaner.

Brænd ikke dine broer.

Du skal være diplomat verden rundt i denne her branche.

Som freelance rejseleder arbejder man typisk for flere bureauer. Og der er nogle der bliver skiftet ud fra tid til anden fordi man ikke rigtig kan med bureauet. Eller fordi man har været uheldig med en gruppe der har skabt sig så meget til bureauet over et eller andet, at det er bedst at tage en pause derfra. Men lad nu være med at brænd dine broer overfor et bureau selvom du ikke er der mere. Folk snakker meget på tværs af bureauer. Og får man et ry som en der taler bag om ryggen på tidligere arbejdsgivere, så får du hurtigt et problem i hele branchen. Så uanset hvor dårligt et bureau behandler dig (og man bliver behandlet rigtig dårligt til tider når man er freelance rejseleder). Så ignorer det og kom videre og lad være med at tænke på at hævne dig. Uanset hvor meget du måske er blevet dolket i ryggen. Det sker desværre ret tit at et rejsebureau vælger at tørre det af på rejselederen. Især hvis der er en gruppe der klager over en masse på en tur. Uanset om det er rejselederens skyld eller ej. De gør det ene og alene fordi det oftest er den billigste løsning, bare at kyle rejselederen ud, i stedet for at se på hvad der egentlig er galt med turen. Men ignorer det når det sker og kom videre. Du kan sagtens få arbejde hos andre bureauer hvis bare du er den der opfører dig ordentligt.

Vær ikke bange for at hjælpe kolleger:

En af mine gode kolleger fra rejsebranchen.

Noget af det mest ynkelige jeg har oplevet de mange år jeg har været freelance rejseleder er hvordan nogle rejseledere nægter at hjælpe kolleger med gode råd og info om rejsemål. ene og alene fordi de er bange for at deres kollega skal tage “deres ture” fra dem. Jeg kan godt garantere at der er masser af arbejde til gode guider der opfører sig ordentligt. Jeg siger selv nej til mere end 20 job tilbud hvert eneste år, fordi min kalender er fuld. Så lad nu være med at være bange for at folk skal stjæle noget fra dig. Og tag og hjælp dine kolleger i stedet for. hver eneste gang jeg får tilbud om et job som jeg ikke kan tage, så forsøger jeg altid at foreslå en anden person jeg kender til jobbet. Hvis jeg kender en egnet person selvfølgelig. Og på samme måde er jeg også blevet anbefalet af gode kolleger til jobs for diverse bureauer. Det her lyder nok som logik for burhøns for de fleste. Men jeg har mange gange været vidne til hvordan folk har stået og ringet hjem til bureauet de arbejder for og råbt og skreget, når de har set en anden rejseleder køre en tur som de tidligere har kørt. Den slags opførsel er simpelthen så hamrende stupid og skadelig for end karriere. Men det er desværre ret almindeligt. Tro mig venner: Hjælper du dine kolleger, så hjælper de dig igen hvis de er ordentlige mennesker. Og de er de fleste mennesker i denne verden heldigvis :-).

Pas på med sociale medier når du er på arbejde.

Tænk dig om på de sociale medier når du er rejseleder.

Når du er ude som rejseleder, så pas på med hvad du poster på Facebook og andre sociale medier. Skriv ALDRIG om dage der bare er noget lort. Og skriv aldrig noget negativt om gæster eller samarbejds partnere. Det vil blive regnet som dybt illoyalt hvis du sviner bureau eller gæster til på sociale medier. Og du holder ikke længe i branchen hvis du hænger nogen ud. Det er noget som gælder generelt, uanset hvilken branche man er i. Men det er ekstra vigtigt som rejseleder, da man sælger drømme til folk. Og så har bureau og gæster ikke brug for at læse at guiden syntes det hele er noget lort og at gæsterne er nogle fjolser. Så hold en positiv og neutral linie på Facebook og Twitter når du er ude og arbejde som rejseleder. Så kan du altid hælde lort ud når du har fri. Hvis du da ellers er typen, der har brug for at bruge Facebook som et sted hvor man hælder lort ud og fortæller verden hvem man ikke kan lide. 

Hold de faste udgifter nede.

Det her er bedre end fladskærm og kähler vaser.

Som freelance rejseleder tjener man sommetider godt. Til andre tider kommer der ikke en øre ind. Og det der med dagpenge og lignende duer sgu ikke rigtig når man er freelancer, da man så skal have total frihed til at handle når noget dukker op og ikke være afhængig af at passe ind i et bureaukratisk system. Livet som freelancer er bare meget sjovere når man ikke har en fandens masse regninger at skulle betale hver måned. Jeg har levet hele mit liv uden at have en bil. Og mine husleje udgifter er ekstremt små. Det har jeg det rigtig fint med og har ingen trang til at have et Bo Bedre slot at vise frem til besøgende gæster. Mine værdier er ikke noget der kan hænges op på en væg. Men jeg har aldrig manglet venner selvom jeg ikke har et pænt hjem at vise frem.

Det var lige lidt fra mig om at arbejde som freelance rejseleder. Du er altid velkommen til at skrive til mig hvis du har nogle spørgsmål.

Claus.

Skål for det frie live på landevejen.