San Marino.

San Marino.

San Marino er et af verdens mindste lande, men det er værd at besøge og har en størelse der gør det fint til et weekend besøg. Jeg besøgte San Marino i oktober 2016 og havde en rigtig fin weekend der.

San Marino er Europas ældste land.

Shopping i San Marino.

Shopping i San Marino.

San Marino har eksisteret som land i mere end 1700 år. Det var iøvrigt en stenhugger der hed Marinus der grundlage den lille stat på toppen af et bjerg, da han måtte flygte fra Romerne på grund af sin kristne tro. Derfor blev han helgen og derfor hedder landet San Marino. San Marino er omringet af Italien på alle sider, men er et selvstændigt land med eget sæde i FN, eget fodboldlandshold og hvad der ellers hører med til et selvstændigt land. Det er kun 61,2 kvadratkilometer og har godt 31 000 indbyggere, der iøvrigt har Italiensk som modersmål og bruger Euro som valuta.

Hyggelig restaurant i San Marino.

Hyggelig restaurant i San Marino.

San Marino minder på mange måder om Italien, men er det alligevel ikke helt. Der er flere små unikke ting der gør at man godt kan se at det er et selvstændigt land man er kommet til. For eksempel de mange ambassader og konsulater der er i det lille land. Og i den mere kuriøse afdeling, så er landet fyldt med våben butikker. Formegentlig fordi de har en meget liberal våbenlovgivning. San Marino er fortificeret og ligger på toppen af et bjerg og tager sig ret dramatisk ud når man kommer kørerne op af de smalle veje til landet. Den øverste del af San Marino er den ældste og har små snævre gader der kravler op til toppen af landet, hvor man kan stå og kigge ud over bymuren og ned på Italien. Der er masser af butikker, cafeer og restauranter, da der kommer mange endags besøgende turister. Men der er også nogle få turister som mig, der bliver og overnatter og jeg Boede på det meget hyggelige La Grotta Hotel, lige midt i den gamle by. Rigtig hyggeligt lille hotel hvor en gammel bedstemor gik og passede tingene. Der er et link til hotellets hjemmeside Her

Hvordan kommer man til San Marino?

San Marino ligger kun nogle ganske få kilometer fra den kendte badeby Rimini. Fra Rimini går der busser til San Marino cirka en gang i timen. Der er bus holdeplads til San Marino lige uden for bandegården i Rimini. Rimini har en lille lufthavn, men der er ikke fly til Danmark derfra i øjeblikket. Men Bologna lufthavn er ikke langt væk. Og derfra kan man flyve til og fra København med både SAS og Ryanair. Der er iøvrigt direkte shuttlebusser mellem Bologna lufthavn og Rimini, eller man kan vælge at tage toget.

Mit værelse på Hotel La Grotta.

Mit værelse på Hotel La Grotta.

Det var lige lidt om San Marino. Et land der ikke kun skal besøges for at man kan få en nål mere i landkortet. Det er faktisk også et rigtig seværdigt land at besøge. Og så er deres pizza ligeså god som den i Italien 🙂

God Pizza.

God Pizza.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial