Til frokost med det lokale trafik politi i nordøst Brasilien.

Til frokost med det lokale trafik politi i nordøst Brasilien.

Jeg har gået på den kinesiske mur. Sejlet på Amazon floden. Klatret rundt på Angkor Wat. Alt dette har været rigtig spændende. Men det som virkelig tæller for mig er mødet med mennesker når jeg rejser.

Jeg har brugt det meste af mit voksen liv på at rejse verden rundt. Jeg har besøgt 72 lande og arbejdet i 32 af dem.Og cyklet gennem 34 af dem. Så jeg har set mange ting rundt om i verden. Men når jeg rejser rundt i verden handler det hovedsageligt om at jeg gerne vil mødes med folk. En invitation til en fest kan bogstavelig talt få mig til at rejse om på den anden side af jorden. Jeg nøjes så ikke kun med at tage til fest, men bruger det som afsæt til at rejse rundt, da jeg ved en sådan lejlighed altid ender med at mødes med en masse interessante mennesker.

 

Mine venner bor på hele kloden.

Vulkan trekking på Filippinerne med en flok lokale universitets ansatte.

Vulkan trekking på Filippinerne med en flok lokale universitets ansatte.

Skulle jeg lave en liste over mine bedste venner ville der da helt sikkert komme nogle danske navne på. Men langt de fleste af mine venner og omgangskreds i dag er fra alle steder på kloden. Mexico City, Recife, Kuala Lumpur, Istanbul, Lissabon, London, Tirana, los Angeles, er for eksempel alle byer som jeg jævnligt besøger. Ene og alene fordi nogle af mine bedste venner bor der. Og det er såmænd ikke fordi jeg er specielt rig. Jeg arbejder som freelance rejseleder og tjener mindre end de fleste danskere. Men jeg har valgt hus, bil, fladskærm og kone og børn fra og bruger de penge andre bruger til den slags, på at rejse verden rundt. Jeg er også i Danmark med jævne mellemrum. Og der har jeg også venner og familie jeg besøger og jeg betaler stadig skat i Danmark. Så det er ikke fordi jeg har vendt Danmark ryggen. Jeg kan bare godt lide at udforske jordkloden og dem der bor på den. Der er derfor jeg rejser.

På cafe i Damaskus med min syriske kammerat Fouad (inden borger krigen)

På cafe i Damaskus med min syriske kammerat Fouad (inden borger krigen)

Jeg holder meget af at mødes med mennesker som jeg har fælles interesser med når jeg rejser rundt i verden. Det handler ofte om at jeg mødes med mennesker der holder af at rejse, holder af global livsstil eller går til fodbold for den sags skyld (jeg rejser meget rundt i verden for at se fodbold). Når man først mødes over en fælles interesse, så er det lige pludselig ikke så vigtigt hvad hudfarve man har. Eller hvilken kultur man kommer fra. I min brogede og festlige venne flok er der alt lige fra amerikanske politi betjente, til pakistanske bøsser. Sydamerikanske jurister, australske landmænd og tyrkiske læger. Bare for at nævne en meget lille del af min vennekreds. Jeg er selvfølgelig ikke enig med dem om alt på denne jord. Men skal man blive uvenner og gå i krig med folk hver gang man er uenig, så får man sgu et ærgerligt liv. Og det har jeg ikke tid til. Jeg skal for eksempel mødes med min gode kammerat Fergy om et par timer. Han er tidligere elite soldat i den engelske hær og mig og Fergy står ret langt fra hinanden på flere punkter. Men vi har også mange ting til fælles og så er det det vi fokuserer på og vi har det altid fantastisk sjovt sammen over en flok øl og en rejse snak. Vi har indtil videre mødtes i en 10-12 lande rundt om på kloden og det skal nok blive til nogle flere. 🙂

Altid godt med en øl og en snak om den store verden.

Altid godt med en øl og en snak om den store verden.

Folk behøver ikke at have bar røv og bastskørt for at jeg vil mødes med dem.

 

Jeg ser en del mennesker som når de rejser rundt i verden, helst vil besøge stammefolk i farverige dragter. Det har jeg da som sådan heller ikke noget imod. Men jeg vil ligeså gerne mødes med en ung IT studrende eller en lastbil chauffør fra de lande jeg besøger. For mig er det dialogen der er vigtig og den kan jeg få med alle. Jeg har ikke noget som helst imod stammefolk, eller tjenere, men lidt for mange mennesker rejser efter min mening verden rundt uden at møde andre lokale end folk der servicerer dem. Nogle af mine bedste venner rundt om i verden arbejder for eksempel som olie ingeniør, IT medarbejder, revisor, menneskerettigheds advokat, lastbil chauffør, bare for at nævne nogle få at de jobs de har. Og jeg kan love jer for at det ikke er kedelige mennesker der bare sidder og ser fjernsyn og brokker sig over verden. For så gad jeg ikke hænge ud sammen med dem 🙂

På camino vandring med en italiener.

På camino vandring med en italiener.

Det skader heller ikke din karriere at kende folk fra hele verden.

Jeg arbejder som freelancer i rejsebranchen og det at have en global vennekreds gør at jeg har mange strenge at spille på når jeg skal tjene lidt penge til at finansere den næste rejse. Lige nu har den danske rejsebranche det fint. Så det er der jeg tjener min løn. Men skulle bunden lige pludselig gå ud af den, så har jeg masser af kontakter rundt om i verden der ville kunne hjælpe mig, så jeg er ikke bange for fremtiden på den front.

I Malaga med en af mine bedste venner fra Malaysia.

I Malaga med en af mine bedste venner fra Malaysia.

Hvordan mødes man så med folk rundt om i den store verden?

 

Man kan jo bare starte med at smile til folk og sige hej. Den slags har givet mig mange venner rundt om i verden. Er man backpacker, så er hostels også et rigtig fint sted at være social. Der vil du mest mødes med andre rejsende, men det kan også være rigtig fedt og give en masse globale venskaber. Airbnb kan formegentlig også bruges til det. Jeg må dog indrømme at jeg ikke rigtig har brugt det endnu. Jeg mest er til hoteller og ikke rigtig orker at overnatte i folks private hjem. Servas, Meetup, Warmshowers og Couchsurfing er også gode steder at mødes med folk. Jeg startede selv med at mødes med folk via nettet tilbage i 2002. Den gang var internettet meget nyt og eksotisk og slet ikke det man ser i dag. Jeg kom forbi en side der hedder Virtualtourist. Den var en slags forløber for både tripadvisor og facebook og nok det første sted hvor man kunne sidde og sammen med folk fra hele verden. Siden havde en streng politik om at det er en rejse side og at politik og religion ikke må diskuteres og det passede mig rigtig fint. Jeg har mødt flere end 1000 mennesker i den virkelige verden gennem det forum. Jeg er også aktiv i diverse facebook grupper for folk med de samme interesser som mig selv og mødes jævnligt med folk gennem det. Det eneste jeg ikke bruger er dating sider. Først og fremmest fordi jeg ikke er ude på at blive gift og også fordi at det er der at man har klart flest folk med fake profiler som man ikke skal stole på. Vær i øvrigt også lidt varsom med facebook grupper, da der efter min mening er mange fakes der også. Men alt i alt, så er nettet et fantastisk godt sted at mødes med mennesker. Bare husk at du ikke skal strande bag skærmen, men også ud i virkeligheden og mødes med de mennekser du chatter med.

Til fest i Los Angeles med folk fra hele verden.

Til fest i Los Angeles med folk fra hele verden.

Og lige en lille bøn til sidst.

 

Når i ser at jeg engang imellem sidder et eller andet sted i verden og der sidder en køn pige ved siden af mig, så er det altså ikke fordi jeg har været på luder bar og finde en pige at bolle med for natten. Det er bare en af mine mange venner fra den store verden. Jeg har da haft nogle eksotiske kærester gennem årene på grund af min livsstil. Men jeg kan ikke give råd til jer om hvordan i kan rejse til et eksotisk land og få et hav af one night stands med eksotiske piger. Man kan altså godt være venner med folk af det andet køn ude i den store verden uden at skulle knalde med dem alle sammen 🙂

På lesbisk bar i Istanbul.

På lesbisk bar i Istanbul.

Men ellers må i hellere end gerne skrive til mig hvis i har noget at spørge om. 🙂

Claus.

Venskab er farveblind.

Venskab er farveblind.

Selfie time med en cambodiansk arbejds kollega.

Selfie time med en cambodiansk arbejds kollega.

Sergio fra Brasilien har været min kammerat siden 1992.

Sergio fra Brasilien har været min kammerat siden 1992.

En af mine bedste venner er fra Albanien.

En af mine bedste venner er fra Albanien.

Jeg fester også med ungarske hooligans.

Jeg fester også med ungarske hooligans.

1 Comment

  1. Jeg er helt enig, det er klart folk som gør det fedt at rejse! Jeg har det lidt svært med at tage ud og se stammefolk. Jeg forstår godt at folk gerne vil møde det oprindelig folk, men masaier går jo ikke nødvendigvis i det samme tøj når turisterne er gået…og så bliver det også pludselig folk som er lidt en turistattraktion og det har jeg svært ved at forholde mig til…Jeg har også brugt couchsurfing et par gange til at møde lokale, men nogen gange så er det egentlig også ret let at møde nogen når man går ned gennem gaden 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial