Min rute gennem Indien.

Min rute gennem Indien.

Julemåneden er lige om hjørnet og nu skal hele familien Danmark til at lave julepynt, bage brunkager og se julekalender. Men ikke mig. Jeg bruger december på at cykle et par tusind kilometer gennem det nordøstlige Indien fra Delhi til Kolkata (Det der hed Calcutta i gamle dage)

Mig og min cykel skal på eventyr i Indien.

Mig og min cykel skal på eventyr i Indien.

Jeg har besøgt mere end 70 lande, men jeg har aldrig været i Indien. Jeg har været tæt på et par gange, men diplomatisk ævl og kævl har gjort at det først bliver nu. På torsdag flyver jeg til Delhi, via Doha og regner med at bruge omkring 3 uger på at cykle omkring 1900 kilometer gennem Indien.

Hvad forventer jeg af turen?

Da jeg var barn var Indien et ludfattigt land som man gav ulandsbistand. Det gør man ikke mere. Indien har faktisk frabedt sig ulandsbistand fra vesten de sidste 12 år. Der er dog stadig mange fattige, men også en del rige og en stor middelklasse som jeg også håber på at få noget kontakt med.

Man kommer tættere på folk når man rejser alene.

Det gode ved at rejse alene på cykel er at man ikke kun er de steder hvor det vrimler med turister. Jeg kommer blandt andet til at køre forbi Taj Mahal og tager nok også ind og ser det, men det er ikke det som er højdepunktet med turen. Det som jeg håber mest på er at møde Indere fra alle sociale klasser og tale med dem og ikke midst lytte til dem. Alt mens jeg cykler en 80-100 kilometer om dagen og kommer lidt i form og smider lidt af øl maven 🙂

Så hyg jer derhjemme med juletræer og brune kartofler. Jeg bruger den næste måned på Indiske landeveje og chicken curry 🙂

Claus.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial