Mig og min cykel i Santos.

Mig og min cykel i Santos.

Så er jeg nået til den stor havneby Santos efter at have cyklet 1245 kilometer fra Porto alegre. Det har været en helt igennem fin tur, selvom det startede lidt koldt.

Siden jeg sidst skrev på blokken, har jeg cyklet gennem staterne Santa Catarina og Parana og er nu i staten Sao Paulo. Turen gennem Santa Catarina var super fin, langs en flot kystlinie, med nogle hyggelige små fiskerbyer. Eneste dårlige ting var 6 kilometer op over et lille bjergpas hvor der var en masse tung lastbil trafik og vejarbejde, så vejen var snævret ind, så der ikke rigtig var plads til mig. Det gav lige 6 kilometer gå tur med cyklen, da der var for lidt plads til både mig og lastbilerne.

Der er masser af små hyggelige byer langs brasilien's kyst.

Der er masser af små hyggelige byer langs brasilien’s kyst.

Florianopolis er et herligt sted.

Florianopolis er et herligt sted.

Men så kom jeg til den herlige by Florianopolis, som ligger på en lille Ø og er på mange måder lidt en stilfærdig mini udgave af Rio de Janeiro. Her besøgte jeg brasilianske Suzane som jeg mødte sidste år da jeg rejste rundt i Albanien. Herligt at møde gamle venner undervejs og især når de er til pas små skøre på den gode måde som Suzane er 🙂

Joinville har mange lokale med tysk blod i årene og der er også lokale grafitti malere.

Joinville har mange lokale med tysk blod i årene og der er også lokale grafitti malere.

Paranagua er en hyggelig gammel havneby.

Paranagua er en hyggelig gammel havneby.

Da jeg kom ind i delstaten Parana, fulgte jeg kysten op til Joinville, som er en meget tysk præget by, med et bindingsværks hus her og der, som dog ser lidt kunstige ud og så videre til Paranagua, som er en af Brasilien’s ældste byer og en super hyggelig by ved en flodmunding, med gamle huse og masser af karakter. Der mødte jeg en brasiliansk cyklist der fortalte mig at jeg ikke ville få lov af polities til at cykle på den hovedvej der fordinder to to millionbyer Curitiba og Sao Paulo, da der er nogle lange motorvejs broer hvor der ikke er nogen blød rabat eller vigespor, som jeg typisk cykler i når jeg er på store hovedveje. Det lokale trafik politi sagde det samme til mig da jeg forhørte mig der og da der ikke rigtig er nogle mindre veje på den strækning valgte jeg at sætte cyklen på det stræk hvor jeg ikke måtte cykle og det var sådan set også fint nok, da der var alt alt alt for mange lastbiler på for lidt plads. Så heller bruge sin tid på de steder der er sjove at cykle.

Motorvejen hvor jeg ikke måtte cykle.

Motorvejen hvor jeg ikke måtte cykle.

Og nu sidder jeg så i Santos efter at være cyklet op langs den ene strand efter den anden. Her i Sao Paulo staten har jeg faktisk kørt på cykelsti 90% af tide. Herligt at se at cykelstierne for alvor er begyndt at komme til Brasilien.

Brasilien har 6000 kilometer strand.

Brasilien har 6000 kilometer strand.

Nu skal jeg lige til et par sociale arrangementer med nogle danskere der bor i Santos og så går turen ellers op i retning af Rio, hvor jeg nok skriver på blokken næste gang. Jeg føler mig i øvrigt i fantastisk god form og har ikke prøvet at være rigtig træt endnu. Ingen problem at cykle verden rundt selvom man snart fylder 47.

Morgenkaffe på de lokale bodega i Santos.

Morgenkaffe på de lokale bodega i Santos.

Mange cykel hilsner fra Brasilien.

Claus.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial