Min cykel i det sydlige Brasilien.

Min cykel i det sydlige Brasilien.

Så er der gået en uges tid siden jeg startede min cykeltur fra Porto Alegre til Salvador, for at se Danmark spile mod Brasilien i fodbold og jeg er nået 565 kilometer ud af de cirka 3500 kilometer turen er og er er en lille rapport om de første dage på de brasilianske landeveje.

Jeg ankom med fly fra Lissabon til Porto alegre med fly en tidlig aften og tog en taxi ind til det hotel jeg havde valgt at reservere de første 3 nætter. Normalt reserverer jeg ikke hoteller på forhånd, men da jeg ankom efter mørkets frembrud i en by jeg ikke have været i før, havde jeg valgt at reservere de første 3 nætter.

 

Der er godt nok koldt i Porto Alegre i juni.

Tåge og kulde i Porto Alegre.

Tåge og kulde i Porto Alegre.

Det sydlige Brasilien har vinter når Danmark har sommer og det ligger så langt mod syd at der ikke er skyggen af tropisk klima og det var godt nok morgen og aften koldt de dage jeg var der og de følgende dage op igennem staten Rio Grande do Sul. Jeg morede mig lidt over at folk snakker om Zika virus, når der er så koldt at alle myg for længst er døde og risikoen for at møde en pingvin på gaden er større end at blive stukket af en myg. Det er først når man kommer nord for Rio de Janeiro og op i det nordøstlige Brasilien at det bliver tropisk, mens det sydlige Brasilien har et mere europæisk klima.

 

Ud af Porto Alegre af lidt omveje.

På vej til Novo Hamburgo.

På vej til Novo Hamburgo.

Jeg havde sådan set regent med at køre ud af Porto Alegre af den store hovedvej, da den slags veje typisk har en stor rabat til heste, cykler og hvad der ellers måtte være af alternativ trafik, men Porto Alegre er en ret velhavende by, så der er ikke plads til heste og cykler på motorvejen, så jeg måtte cykle nord på til byen Novo Hamburgo først og så dreje af der mod kysten. Novo Hamburgo blev grundlagt i 1824 af tyske emigranter og er i dag centrum for Brasiliens produktion af sko. Mange mennesker tror at alle brasilianere med tysk blof i årerne nedstammer fra nazister der flygtede efter krigen, men det var faktisk ganske få nazister der flygtede til Brasilien, så det er en skrøne. Langt de fleste valgte at tage til Argentina og især Paraguay, hvor den nazist venlige diktator Alfred Stroessner regerede helt frem til 1989 og holdt hånden over de gamle Hitler folk og gav dem top stillinger i sin regering.

 

Lorte dæk og lorte pumpe.

Mig og min nye cykel pumpe.

Mig og min nye cykel pumpe.

Lidt uden for Novo Hamburgo punkterede jeg og det var min egen skyld. Jeg havde købt en ganske udmærket mountainbike i Porto Alegre, som jeg stadig er utrolig godt tilfreds med, men cykler kommer typisk med nogle standard dæk som er fine at cykle til bageren med, men som ikke duer til at cykle 100 kilometer om dagen på brasilianske landeveje med. Og jeg havde selvfølgelig ikke skiftet dem ud fordi jeg er ligeså nærig som jeg er dum engang imellem. Så jeg stod der med en flad cykel midt på landevejen og selvfølgelig gik min pumpe i stykker da jeg forsøgte at sætte en ny slange på. Så jeg måtte bære cyklen 5 kilometer til den nærmeste cykel mekaniker hvor jeg fik nye dæk og ny pumpe. Men den slags må man bare grine af, så det gjorde jeg og havde i øvrigt en ganske hyggelig dag i den lille by Sapiranga hvor jeg var strandet.

 

Ud til kysten.

Syd Brasilien har en flot kyst linie.

Syd Brasilien har en flot kyst linie.

Jeg nåede ud til kysten og cyklede nord på hvor jeg opdagede at jeg nu havde glemt opladeren til min Macbook på et hotel værelse, så jeg fik også lige en tur med morgen bussen tilbage for at hente den på hotellet, da sådan en oplader koster 700kr. Igen noget at grine af.

Der er herligt ude på landet, også i Brasilien.

Der er herligt ude på landet, også i Brasilien.

Kysten i staten Rio Grande do Sul er rigtig flot og er meget grøn lidt inde i landet og præget af en kystlinie der næsten kan minde om Vesterhavet, med sand klitter og siv. Det var rigtig hyggeligt at cykle op langs kysten og flere folk stoppede mig og ville høre om min tur. En gammel bonde i gummistøvler, som jeg mødte på en cafe, fortalte mig også hvordan han i sine unge dage havde cyklet rundt i det sydlige Brasilien i sine ferier. Ikke lige det jeg havde forventet, men fedt at sådan en hyggelig gammel gut også havde været tur cyklist da han var yngre.

Gamle gutter med passion for cykel rejser.

Gamle gutter med passion for cykel rejser.

Jeg kom forbi strand byerne Torres og Laguna, som nok lige er lidt for fyldte med grimme nye bygninger til at jeg syntes det er fedt, men nu sidder jeg i en anden lille strand by der hedder Garopapa og her er satme fedt og jeg håber at jeg kan rive mig løs i morgen og komme videre. Men det kan jeg nu sikkert nok, da min gamle rejse veninde fra Albanien bor i den næste by jeg skal til som hedder Florianopolis, så der tager jeg til i morgen hvis min nye cykel og mine gamle ben vil.

Ud på landevejen igen imorgen.

Ud på landevejen igen imorgen.

Claus.

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial