Azorerne

Azorerne.

Azorerne har noget af den flotteste natur du vil se I hele verden, I et samfund hvor man stadig hovedsageligt lever af landbrug og fiskeri. Så kan du klare dig uden badestrande og vildt natteliv, så er Azorerne et af de mest unikke rejsemål du kan besøge på denne klode.

Vi er ikke på Kanarieøerne her.

Vulkanen Pico på Azorerne.

Vulkanen Pico på Azorerne.

Sete Cidades på Azorerne.

Sete Cidades på Azorerne.

Farve kontraster på Azorerne.

Farve kontraster på Azorerne.

Azorerne ligger midt ude I Atlanterhavet, næsten halvvejs til USA og øerne ligger lidt nordligere and Kanarieøerne, så det er ikke helt så varmt på Azorerne og der er ikke ret mange badestrande at skrive hjem om. Det er blandt andet nogle af de ting der gør at der ikke er mange turister derude. Men Azorerne har en fantastisk flot natur, med et terræn der I den grad er egent til at vandre I og nogle små Atlanterhavs samfund, hvor det stadig er køerne og fiskene man lever af. Det meste af året er der en temperatur på mellem 15 og 23 grader, så der er aldrig rigtig varmt og aldrig rigtig koldt.

Tag ud og kig på hvaler og delfiner.   

I gamle dage, for 30 år siden, var de hvalfangere på Azorerne.

I gamle dage, for 30 år siden, var de hvalfangere på Azorerne.

Azorerne er et af de steder I verden hvor der er flest hvaler. Det er især kaskelot hvaler der er mange af, da de bor på ø gruppen året rundt, mens der er mange andre hval arter der kommer forbi, især om foråret. Flere firmaer arrangerer hval safarier, hvor man har marine biologer med ude til at fortælle om hvalerne. Delfinerne er der stort set altid når man er på tur som følgesvende til bådene. Det er kun hvis der er en spækhugger på besøg I farvandet at de holder sig væk. Øerne havde tilbage i 1950’erne og 60’erne meget hvalfangst på øerne og der er nogle meget interessante museer på øerne fra dengang, men der har ikke været hvalfangst siden Portugal i 1986 skrev under på den konvention der forbyder hvalfangst.

Det er køernes øer.

Myldretid på Azorerne.

Myldretid på Azorerne.

Der er flere køer end der er mennesker på Azorerne og øerne lever i høj grad af mælke og oste produktion. Det milde klima gør at køerne går ude hele året og stort set aldrig ser en stald hele deres liv, så det er frilands kvæg man har herude. Især øen Sao Miguel, er fyldt med køer der græsser på skråningerne af de mange små vulkaner, som øen består af. På Sao Miguel er det mest almindelig gul ost af den mildere slags man producerer, mens man på øen Sao Jorge producerer en lidt mere kraftig ost.

Europas eneste the marker.

The marker på Azorerne.

The marker på Azorerne.

Azorerne er det eneste sted i Europa hvor man har kommerciel the produktion. Det er godt nok ikke nogen stor produktion og deres gamle jævnstrøms maskiner som man bruger til at tørre the med, ville for længst været endt på teknisk museum i Danmark. Men portugisere er loyala overfor deres lokale producenter, så der er stadig 2 små the fabrikker på Azorerne der laver en ganske udmærket grøn the. Det var i øvrigt portugisere der som de første bragte the til Europa, fra Indien og Kina i 1500 tallet og prinsesser fra Portugal der lærte det engelske kongehus at drikke the.

Azorerne er paradis for folk med vandrestøvler.

Vandresti på Azorerne.

Vandresti på Azorerne.

Azorerne er vulkanske øer som er meget egnet til vandring. Det er sjældent ekstrem vandring, da de fleste vulkaner er omkring 1000 meter høje, dog lige med undtagelse af vulkanen på øen Pico, som er over 2000 meter høj. Men det er satme godt nok et pænt sted at snøre vandrestøvlerne og tage ud i den grønne natur. Jeg har vandret på 6 kontinenter og må sige at det her sted er et af mine absolutte favorit steder.

Fogo vulkanen på Azorerne.

Fogo vulkanen på Azorerne.

Der er ild i jorden.

Så graver vi lige frokosten op.

Så graver vi lige frokosten op.

Vulkanerne på Azorerne er stadig ganske aktive og visse steder er der så meget aktivitet at man bogstavelig talt ikke kan stikke en finger i jorden uden at få en tredjegrads forbrænding. I landsbyen Furnas har man gravet nogle huller i jorden hvor man sætter store gryder med kød og grøntsager ned i tidligt om morgenen og så graver man dem op til frokost og har en sammenkogt ret der hedder Cozido, som man kan spise på byens restauranter.

 

Besøg sejler baren, Cafe Sport, på Faial.

Cafe Sport i Horta.

Cafe Sport i Horta.

Øen Faial, er stedet hvor de fleste langturssejlere ligger til på vej over Atlanten, når man om foråret sejler fra Caribien til europa. Nede på havne i byen Horta ligger der en bar som hedder Cafe Sport, som tidligere blev brugt som posthus for langturs sejlerene, som fik sendt deres breve fra familien til den lille cafe, som godt var klar over at folk nok blev og fik et par bajere hvis man agerede uofficielt posthus. Baren er i øvrigt også kendt som ”Peter’s Bar” da en amerikansk soldat under 2 verdenskrig syntes at ejerens søn lignede hans søn Peter hjemme i Amerika og navnet har hængt ved så Cafe Sport er i dag bedre kendt som Peter’s bar i sejlerkredse.

 

Hvordan kommer man til Azorerne?

SATA flyver til Azorerne.

SATA flyver til Azorerne.

Fra Danmark har Bravo Tours charterfly til Azorerne. Vær dog opmærksom på at de kun flyver til hovedøen Sao Miguel. Den er sådan set også ganske interessant og man kan sagtens nøjes med den, men vil man ud på de andre øer, hvor der er meget få turister, så skal man have fat i det lokale fly selskab SATA eller Portugal’s nationale flyselskab TAP som beflyver de andre øer. TAP har daglige flyafgange til Azorerne med mellemlanding i Lissabon. Det er måske ikke så billigt som at flyve til Milano eller Madrid, men det er et sted der er så unikt at det er alle pengene værd. Kulturrejser Europa arrangerer også ture til Azorerne.

Dagdriverliv på Azorerne.

Dagdriverliv på Azorerne.

Fiskere på Azorerne.

Fiskere på Azorerne.

Kratersø på Azorerne.

Kratersø.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial