Albanien er bare hyggeligt.

Albanien er bare hyggeligt.

Jeg har været 8 gange i Albanien de seneste 12 år og det er det land i Europa jeg holder mest af at besøge igen og igen. Det er lidt af en rodebutik, men det er en meget charmerende og venlig rodebutik.

Det startede med en cykeltur og en fodboldkamp.

Sikkerheden på de Albanske fodbold stadions er der ikke noget i vejen med. Den er pæn :-)

Sikkerheden på de Albanske fodbold stadions er der ikke noget i vejen med. Den er rigtig pæn 🙂

Det hele startede med at jeg cyklede til Albanien, tilbage i 2004 for at se en fodbold landskamp mellem danmark og Albanien. På den tur blev jeg inviteret til at bo hos en Albaner som dengang have en lille grill restaurant i Tirana. Jeg fik overbevist ham om at det ville være en god forretning at starte et backpackerhostel i Tirana. Der fandtes ikke et eneste dengang i hele Albanien. Det har Ilir, som han hedder, siden gjort med stor success, og driver idag 3 backpacker hostels rundt om i Albanien. Så jeg rejser også jævnligt til Albanien for at se til mine venner som jeg hjalp med at sætte gang i backpacker industrien i Albanien, tilbage i 2004. Hjemmesiden til det hostel de startede dengang er iøvrigt Her

 

Det er sikkert at færdes i Albanien.

Albanien er fredeligt og roligt.

Albanien er fredeligt og roligt.

Noget af det folk spørger mig mest om når jeg fortæller dem at jeg besøger Albanien, er om det er sikkert at færdes der. Jeg tænkte selv det samme første gang jeg rejste derned, men jeg kan garantere at det er et af de sikreste steder at færdes i Europa. Jeg har gået, cyklet og blaffet rundt i landet flere gange og aldrig været i nærheden af problemer. Det største problem er ofte at komme videre fordi folk insisterer på at give en mad og drikke hele tiden.

 

Der er super lækre strande i Albanien.

Gjipe beach i Albanien

Gjipe beach i Albanien

Albanien har nogle fantastiske strande. Især den sydlige del af landet, mellem Vlore og Saranda, er der nogle små lækre strande, der ikke har meget turisme. Især den lille øde Gjipe strand er en af mine favoritter. Køreturen fra Vlore til Saranda er også en der giver nogle af de største wow udsigter i hele Europa, hvis man da ikke er højdeskræk.

sam_4636-1024x768

Albanien har fede strande.

Øde bjerge og floder og søer.

Albanien er fedt at vandre i.

Albanien er fedt at vandre i.

I det indre af landet er der steder som stadig stort set ikke har nogen udenlandsk turisme. Men det er ikke fordi det ikke er værd at besøge. Det er bare ikke blevet opdaget af de store rejsebureauer endnu, men det kommer snart, så tag derned nu.

 

De herlige Bektashi muslimer i Tirana.

Min kammerat Ilir er en herlig brændevins muslim :-)

Min kammerat Ilir er en herlig brændevins muslim 🙂

Albanien er overvejende muslimsk, men der er mange religioner i Albanien og folk har et meget afslappet forhold til religion. Den mest spøjse religiøse gruppering i Albanien er nok Bektashi muslimerne, som har deres hovedsæde i Tirana. De drikker lystigt alkohol og spiser også svinekød. jeg har set masser af muslimer rundt om i verden som lystigt drikker sprut, men det er de første jeg har mødt som vælter sig i svinekød. Af alle de mennesker jeg har mødt i de +70 lande jeg har været er de albanske Bektashi muslimer nogle af de mest afslappede typer jeg har mødt. Men den religiøse tolerance er generelt stor i Albanien og under anden verdenskrig gemte hundredevis af jøder sig i Albanien og reddede livet på den måde, efter at de var blevet fordrevet fra Sarajevo, som indtil anden verdenskrig havde et af verdens største jødiske mindretal.

De har også bycykler i Tirana.

De har også bycykler i Tirana.

Så kan du se at komme til Albanien.

Der er intet som et albansk roadtrip.

Der er intet som et albansk roadtrip.

Det var lige lidt om hvorfor jeg er vild med det som måske er Europa’s mærkeligste land. Mange tænker nok på Albanien med den kriminalitet som bliver begået af den Albanske mafia rundt om i Europa, men når du først er i selve Albanien, så er det helt anderledes og meget bedre. Albanerne er meget bevidste om det dårlige ry deres mafia giver landet, så de gør alt hvad de kan for at vise at ikke alle Albanere er kriminelle. Og det er blandt andet det som er med til at gøre det til et af de fedeste steder jeg har besøgt i denne verden.

Jeg har endda fået den Albanske ørn fra det albanske flag tatoveret, så jeg har et evigt minde det lille sjove land på Balkan.

Min albanske tatovering.

Min albanske tatovering.

 

Claus.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial